Jeg tillader mig at lægge dette klip fra gårsdagens udgave af Børsen, og satser på, at det er i orden:

"Mær­sk-chef om nye kun­de­be­hov og eks­plo­sion i tog­trans­port: “Jeg har la­vet det her i 33 år, og jeg har al­drig set no­get lig­nen­de”
Coronakrisen har vendt op og ned på de globale forsyningskæder, og hos Mærsk er netop togtransport blevet et vigtigt værktøj i bestræbelserne på at få varerne frem til deres kunder på en sikker og tidsmæssigt forsvarlig måde. “Væksten på jernbanerne fra Asien til Europa er vokset med over 300 pct. det seneste år,” siger Karsten Kildahl, chef for Mærsk i Europa."

Jeg synes, at udviklingen er interessant, selvom det selvfølgelig er mest givtigt på de lange stræk. Og så tænker jeg på udviklingen i den gamle DDR delstat Mecklenburg-Vorpommern, som jeg har besøgt mange gange, og fået store jernbaneoplevelser ud af. I hvert fald mens jeg - for 2 år siden - var der sidst, havde man regionale OPP projekter på en række jernbanestrækninger, således at de påtænkte nedlagte baner overgik til delvis privateje, og de eventuelle brugere - private og offentlige jernbaneaktører - kunne så leje strækningen for betaling af de kørte kilometer. Indtægterne gik til lønninger og vedligehold af banestrækningerne. Jeg har læst, at det ikke altid hang økonomisk sammen, men jeg tænker, at en sådan løsning i Danmark - i sin tid - måske kunne have reddet jernbanestrækninger fra nedlukning og optagning af skinner mm.

Her medfølger foto fra de markante stationer Karow og Ganzlin. De er optaget 2014 og 2016.

Dine eksempler i Mecklenburg-Vorpommern er fra strækningen Meyenburg–Güstrow: https://de.wikipedia.org/wiki/Bahnstrecke_Meyenburg%E2%80%93G%C3%BCstrow - som næppe kan siges at have været en succes i nyere tid - og da slet ikke i henseende til godstrafik.

M.v.h.
Niels