Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

München 2020 (Generelt)

af K 564, 23/3 2021, 11:29 (1435 dage siden)

Normalt er jeg 3-4 gange i München om året. 2020 bød kun på en enkelt gang. Det blev ikke til så meget fotografering af tog, da årets sporarbejde på sporvejene gav mulighed for lidt andre fotograferings muligheder. Derudover er det besværligt at ryge cigar og have mundbind på. Så her er mest lidt foto sporvogne fra München. Alle foto er fra juli 2020.

[image]
BOB VT 115 ved Hackerbrüke. BOB´s Integral tog er ved at blive udskiftet med Lint tog. (kh)

[image]
På Banegårdspladsens nordlige ende er hele sporvejskrydsningen fjerne og nyt underlag ved at blive støbt. (kh)

[image]
Banegårdens facade er revet ned, der er et større projekt i gang renovering af banegården. (kh)

[image]
I Dachaustrasse er man også ved at skifte spor. (kh)

Sporvejene i München har en del vendesløjfer, trekantspor og forbindelsesspor, som ikke bruge i den daglige drift. Dette gør, at linjerne kan omlægges/ændres ved sporarbejder eller driftsforstyrrelser. De næste to foto er eksempler på dette.

[image]
R2 vogn på omlagt linje 21 i Briennerstrasse, hvor der normalt ikke sporvognsdrift. (kh)

[image]
R2 vogn på linje 36 (ændret linje 16 og 17) vender ved trekantsporet langs Augustiner-Kellers biergarten. (kh)

[image]
R2 vogn i Sonnenstrasse. (kh)

[image]
R3 vogn på Karlsplatz. (kh)

[image]
S vogn på Max-Weber-Platz. Disse Stadler vogne har der været en del problemer med. (kh)

[image]
T1 vogn på Promenade-Platz. (kh)

[image]
T4 vogn i Sonnenstrasse ved sammenfletningen ved Sendlinger Tor. (kh)

[image]
T2 vogn på Karlsplatz. Det ser lidt sjovt ud med disse små vogne blandt de andre. (kh)

[image]
T3 vogn på Promenade-Platz. (kh)

Med alle de nye vogne fra Siemens (T-vognene), var det lidt overraskende, at der dukkede et P vogntog op på linje 15. Det gik under betegnelse bonus oplevelser. Jeg havde regnet med, at det var slut med disse vogne.

[image]
P vogntog på Max-Weber-Platz. (kh)

Det var ikke så meget jernbane, men jeg håber, at der bliver båret over med det.

Hilsner Keld

München 2020

af Bongo-Anders, 24/3 2021, 07:11 (1434 dage siden) @ K 564

Kunne de tænkes at byggeriet omkring hovedbanegården har noget med deres 2. Stammstrecke på S bahn linien at gøre.

De var i hvert fald godt igang på Marienhof (stationen der får forbindelse til Marienplatz) der jeg var der i efteråret 2019.

De 2 andre "nye" stationer er undergrunds stationer på Hauptbahnhof og Ostbahnhof, så jeg tænker at det byggeri du så på Hbf har relation til den pågældende undergrunds station.

München 2020 - med lidt flere oplysninger

af XAL Olesen, 24/3 2021, 18:11 (1434 dage siden) @ K 564

Tak de fine sporvognsbilleder.

Altid rart med nogle alternative billeder her.

Jeg var selv 5 dage i München sommeren 2019. Al sporvognskørsel var et mess/gedemarked pga. byggearbejde om renovering af skinner, skiftespor, udvidelse af nettet m.m. Nå, men det er jo sundt at gå :-D

Men efter køreplansskiftet 2020/2021 var der vist styr på det medio december da jeg lige kom forbi. Jag brugte 2½-3 timer til fods før jeg kørte tilbage til Zürich. Årsagen til turen var blot en Astero til/fra Zürich/München.

I 2019 boede jeg på InterCityHotel i banegårdskomplekset. Så jeg oplevede hele ombygnings- og udvidelsesprocessen på nærmeste hold. Her er lidt om hvad det skal ende med (ikke en gennemgangsstation som Stuttgart 2100 eller planer/tanker om det samme i Frankfurt(Main)):

https://www.hbf-muc.de/ueberblick.html

https://www.hbf-muc.de/aktuelles-newsreader/film-viel-bewegt-das-baujahr-2020-bei-der-2...

Det ser spændende ud.

Én af grundende til at jeg var i München var Integral -togsættene fra Jenbach/Østrig. Jeg skulle lige opleve om de var bedre end IC2 (fra Randers). Det var de ikke. Jeg kørte en hel dag til samtlige endestationer. Endda på 1. klasse. Dårligt tog.

Her er et par billeder fra dagen:

[image]

[image]

[image]

Og nu er Integral forlængst historie hos BOB. Nu kører de her:

https://www.lok-report.de/news/deutschland/mit-der-kamera-notiert/item/22262-integrale-...

München 2020 - med lidt flere oplysninger

af Niels Munch, 24/3 2021, 20:06 (1433 dage siden) @ XAL Olesen

Ak ja, Integral-togsættene var egentlig fra 1998, men en del børnesygdomme sendte dem retur til fabrikken i Jencach, hvor de blev "kureret", og sættet VT 116 blev udstillet på InnoTrans 2002 i Berlin:

[image]BOB VT 116 på InnoTrans i Berlin, 24. - 27.09.2002 (nm).

Der blev aldrig produceret flere end de 17 sæt til BOB.

Bedste hilsener & tak for München-reportager til Keld og dig
Niels


Lokomotivfabrikker

Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak