Hej.
Hvorfor skelnes der ikke mellem hurtigtogene og stoptogene på fx Sydbanen?
De kaldes begge bare "Re".'
Jeg har forstået at man ikke kan kalde hurtigtoget til Nykøbing F "InterCity" pga. materiellet, ikke?
Men så burde man kalde hurtigtoget Regional+ el. noget lignende.
For det er irriterende at man skal nærlæse standsningsmønstret for at vide om man kommer hurtigt eller langsomt til Næstved, Vordingborg og Nykøbing F.
Mvh

Godt spørgsmål, som jeg også undrer mig over.
Arriva har RA og RX/Rex, men jeg har faktisk ikke kunnet finde en forskel - jeg har måske ikke ledt nok eller de rigtige steder.

Jeg undrer mig også over at Banedanmark kalder fx. Nykøbing Falster-Rødby Færge for lokalbane, men DSB kalder det for regionaltog.

Forskellen på RA og RX er at RA stopper på alle stationer mellem Skanderborg og Herning, mens RX togene springer tre-seks stop over (Alken, Laven, Engesvang, Bording, Hammerum og Birk Centerpark).
Forskellen kan ses i Arrivas køreplan.

Kigger man i TKV kan man se at RA står for Regionaltog, mens RX står for Regional-Express.

Jeg håber det har opklaret forskellen en smule

Forskellen på RA og RX er at RA stopper på alle stationer mellem Skanderborg og Herning, mens RX togene springer tre-seks stop over (Alken, Laven, Engesvang, Bording, Hammerum og Birk Centerpark).
Forskellen kan ses i Arrivas køreplan.

Kigger man i TKV kan man se at RA står for Regionaltog, mens RX står for Regional-Express.

Jeg håber det har opklaret forskellen en smule

Mange tak Morten!

Jeg er kommet i tanke om det der forvirrede mig; i forbindelse med åbningen af Gødstrup St. kiggede jeg på dinstation.dk, og så at der ikke var forskel mellem RA og RX på den strækning. Det er slået mig at de her måske fungerer som myldretidstog i stedet, kan det passe?

Forskellen på RA og RX er at RA stopper på alle stationer mellem Skanderborg og Herning, mens RX togene springer tre-seks stop over (Alken, Laven, Engesvang, Bording, Hammerum og Birk Centerpark).
Forskellen kan ses i Arrivas køreplan.

Kigger man i TKV kan man se at RA står for Regionaltog, mens RX står for Regional-Express.

Jeg håber det har opklaret forskellen en smule

Mange tak Morten!

Jeg er kommet i tanke om det der forvirrede mig; i forbindelse med åbningen af Gødstrup St. kiggede jeg på dinstation.dk, og så at der ikke var forskel mellem RA og RX på den strækning. Det er slået mig at de her måske fungerer som myldretidstog i stedet, kan det passe?

RX er jo togene Aarhus-Silkeborg-Herning-Holstebro-Struer mens RA er togene Vejle-Herning-Holstebro-Struer. Mellem Herning og Struer er der ikke forskel på standsningsmønsteret på disse tog.

Hej.
Hvorfor skelnes der ikke mellem hurtigtogene og stoptogene på fx Sydbanen?
De kaldes begge bare "Re".'
Jeg har forstået at man ikke kan kalde hurtigtoget til Nykøbing F "InterCity" pga. materiellet, ikke?
Men så burde man kalde hurtigtoget Regional+ el. noget lignende.
For det er irriterende at man skal nærlæse standsningsmønstret for at vide om man kommer hurtigt eller langsomt til Næstved, Vordingborg og Nykøbing F.
Mvh

Det har jeg også undret mig over. I Tyskland bruger man jo linjenumre og skelner mellem RE og RB (RegionalExpress og RegionalBahn) hvor RB typisk er stoptogene mens RE er de hurtige tog.

Det er heller ikke særligt smart at man ved ændringer i trafikken herhjemme er nød til at referere til arbitrære formuleringer som "Pendlerlyn, myldretidstogene, Slagelsetogene osv." som ingen aner hvad dækker over. Hvis vi fortsætter med Sydbanen som eksempel så kunne det se sådan ud:
RE1 Østerport-Nykøbing F (Hurtigtog)
RE10 Østerport-Nykøbing F (Stoptog)
RE11 Østerport-Nykøbing F (Myldretidstog)

Så kan man jo lave system i det og sige at dem der har et ciffer er altid hurtigtog, dem der har to cifre og slutter på 0 er stoptog mens dem der har to cifre og slutter på 1 er myldretidstog. Det er meget let at sige at RE11 aflyses fremfor at sige at myldretidstogene aflyses - 95% aner jo ikke hvilke tog der er "myldretidstog".

Man bruger jo i forvejen linjebetegnelser på S-banen og internt hvor de to første cifre på tognummeret viser hvilet "system" togene hører til. Trafikselskaberne benytter jo også linjebetegnelser på lokalbanerne, selvom det er mindre relevant her når der typisk ikke er noget der hedder stoptog/hurtigtog.

Det samme kunne man gøre i fjerntrafikken, som jo også har forskellige standsningsmønstre:
ICL 1 København-Aalborg Lufthavn/Struer/Sønderborg
ICL 2 København-Odense (PendlerLyn)
ICL 3 København-Aarhus (Lyn+)
IC 10 København-Aalborg
IC 20 København-Esbjerg
IC 30 København-Hamburg

Det er hundrede gange nemmere at kommunikere at RE4, IC10 og IC20 standser i Slagelse end "Slagelse-toget, Aalborg-toget som ikke er lyntoget og Esbjerg toget standser i Slagelse".

Jeg tror den ide er fir teknisk for den gennemsnitlige pendler. De er nødt til at hedde Plus, Express el lign for at man hurtigt kan dechifrere det.

Meget tankevækkende og indlysende.

Og når 80 millioner tyskere kan finde ud af det, ja så kan 6 millioner danskere nok også.

JH

Jeg tror helt klart linjenumre kan være en stor fordel.

Jeg tror dog ikke man behøver have betegnelser som Express eller lign. for at angive hastighed. På S-togene har man er fungerende system for linjebetegnelse selvom ikke alle linjer stopper alle steder.

Betegnelser som IC eller lign. mener jeg bør fortælle noget om service-niveau.

Jeg kan forestille mig, at betegnelser regional- contra intercity tog er en reminiscens fra dengang da ”DSB passager division” organisatorisk var delt op (med hver sin chef) i nemlig: ”DSB Intercity (Ic)” (skrevet med rødt) og ”DSB regionaltog (Re)” skrevet med grønt og i en vis periode også påført udvendigt på togene enten med skrift eller farve. Yderligere var det også en materielmæssig placering med at alt Ic-materiel (IC-3) hørte under Ic, mens resten under Re, sidstnævnte yderligere inddelt m.h.t. bl.a. Bn-materiellet i vedligeholdelsesområder Nykøbing F. eller Kalundborg. B-vognsmateriellet var på vej ud og blev anvendt i vid udstrækning af Re især på Sydbanen. I Jylland var Re næsten udelukkende litra MR/MRD.

Om så et Re-tog var gennemkørende eller standsende på en strækning var ligegyldigt, her var det kun afgangen (altså tognummer, afgangstidspunkt de faste pendlere og selvfølgelig togpersonalet) der vidste til dette, hvilket jo gav nogle overraskelser for andre passagerer, der sløvt bare satte sig op i et tog ved perronen uden at kende standsningsmønsteret. Da den elektriske pendant til IC-3 kom (ER-4) blev det tildelt Re.
Broen/tunellen ændrede dog dette system, da bl.a. Re tog nu begyndte at køre nogle forkortede Ic-løb.
Det var meningen ”dengang” at Re skulle have to forskellige slags løb, nemlig et system med næsten gennemkørende (til glæde for de længere rejsende pendlere i myldertidstrafikken) og et system med standsende ved næsten alle stationer, for kortrejsende og for opsamling til Ic-stationer.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

For det er irriterende at man skal nærlæse standsningsmønstret for at vide om man kommer hurtigt eller langsomt til Næstved, Vordingborg og Nykøbing F.

Jeg troede at den slags information, ankomsttidspunkt på en given station, stod i køreplanen, men det kræver jo at man kan læse...

Trafikselskaberne benytter jo også linjebetegnelser på lokalbanerne, selvom det er mindre relevant her når der typisk ikke er noget der hedder stoptog/hurtigtog.

Frederiksværkbanen har faktisk to linjebetegnelser: 920R for stoptog og 920E for hurtigtog, som kun standser ved Hillerød-Skævinge-Ll. Kregme-Frederiksværk-Vibehus-Hundested. Opdelingen i to betegnelser skete 15. december 2019.

Jeg kan forestille mig, at betegnelser regional- contra intercity tog er en reminiscens fra dengang da ”DSB passager division” organisatorisk var delt op (med hver sin chef) i nemlig: ”DSB Intercity (Ic)” (skrevet med rødt) og ”DSB regionaltog (Re)” skrevet med grønt og i en vis periode også påført udvendigt på togene enten med skrift eller farve.

Og så var der vel mellemløsningen 'Interregionaltog (Ir)'? Hvis jeg husker rigtigt var det dem der fungerede som forløbere for InterCity med afgang fra Hovedbanegården i minuttal 56.

Betegnelser som 'ekspres' eller 'lyn' er nu meget praktiske, ud fra et branding-mæssigt synspunkt.

I Japan er stort set al jernbane jo privatiseret, og dér er både betjeningsmønstre, banestrækninger og materiel brandet. For eksempel har de nyeste Shinkansen-tog et stort N700-Supreme logo trykt på siden på hver anden vogn - men også langsommere Limited Express-tog er både brandet med materiel og linje, som f.eks. E353-togene der kører Azusa- og Kaiji-tog fra Tokyo mod vest. På Shinkansen-banerne har alle tog navne - på Tokaido-Shinkansen er der tale om Nozomi, Hikari og Kodama, med Nozomi værende de hurtigste.

Welcome aboard this Hikari super-express bound for: Shin-Osaka...

Jeg tror oprigtigt at DSB kunne have held til at tiltrække flere kunder hvis de ville indføre flere branding-tiltag af den art. Smæk nogle logoer på togene, og giv alle lyntogslinjerne navne. Nogle af de gamle lyntogsnavne er stadig gangbare, mens andre nok skal erstattes af nye navne. Og så burde de omdøbe det hold-kæft bolsche 'InterCity Lyn Plus' til det mere mundrette 'Superlyn'.

I Japan er stort set al jernbane jo privatiseret, og dér er både betjeningsmønstre, banestrækninger og materiel brandet. For eksempel har de nyeste Shinkansen-tog et stort N700-Supreme logo trykt på siden på hver anden vogn - men også langsommere Limited Express-tog er både brandet med materiel og linje, som f.eks. E353-togene der kører Azusa- og Kaiji-tog fra Tokyo mod vest. På Shinkansen-banerne har alle tog navne - på Tokaido-Shinkansen er der tale om Nozomi, Hikari og Kodama, med Nozomi værende de hurtigste.

Welcome aboard this Hikari super-express bound for: Shin-Osaka...

Hvis man er i Osaka, kan man også besøge Umeda-banegården, hvor den store Hankyu-privatbane kører. Der kan man så gruble over, om man skal vælge Semi-express, Limited express, Express, Rapid express, Rapid service eller være på den sikre side og tage et Local-tog.

Uanset eventuel forvirring er Hankyu dog en ret imponerende affære.

For det er irriterende at man skal nærlæse standsningsmønstret for at vide om man kommer hurtigt eller langsomt til Næstved, Vordingborg og Nykøbing F.

Jeg troede at den slags information, ankomsttidspunkt på en given station, stod i køreplanen, men det kræver jo at man kan læse...

Eller man kan finde en køreplan. Rejseplanen angiver som udgangspunkt kun rejsetid og antal stop.. Der skal man ned i deltaljerne for at finde det. Og det er de færreste som henter køreplanen i pdf fra DSB's hjemmeside.

Jeg tror den ide er fir teknisk for den gennemsnitlige pendler. De er nødt til at hedde Plus, Express el lign for at man hurtigt kan dechifrere det.

Men ordet "PendlerLyn" findes jo ikke i køreplanerne eller Rejseplanen. Det bliver jo yderligere problematisk af at de "almindelige" lyntog kører fra København i minuttal 56 mens "PendlerLyn" kører i minuttal 59. Man kan altså hurtig forveksle de to tog med hinanden.

Det vil også være muligt at lave et linjekort med de forskellige togsystemer ligesom man har på S-banen. I dag viser DSB's linjekort blot om der kører regionaltog, IC eller ICL på en given strækning.

På S-banen fungere det jo fint at navnegive de forskellige linjer med bogstaver.

Trafikselskaberne benytter jo også linjebetegnelser på lokalbanerne, selvom det er mindre relevant her når der typisk ikke er noget der hedder stoptog/hurtigtog.

Frederiksværkbanen har faktisk to linjebetegnelser: 920R for stoptog og 920E for hurtigtog, som kun standser ved Hillerød-Skævinge-Ll. Kregme-Frederiksværk-Vibehus-Hundested. Opdelingen i to betegnelser skete 15. december 2019.

Det er lige før det ikke er helt tydeligt nok. I Jylland indførte man jo X-busser parallelt med almindelige busser på mange ruter, som er busser der kører den direkte vej udenom de fleste landsbyer. Her tog man, i hvert fald i Nordjylland, den oprindelige linjes nummer og smed et 9 foran og et X til sidst. Så X-bussen Aalborg-Frederikshavn hedder 973X mens den langsomme bus hedder 73. Aalborg-Thisted 970X og 70 osv. Der er tydelig forskel, men alligevel går det oprindelige rutenummer igen.

For det er irriterende at man skal nærlæse standsningsmønstret for at vide om man kommer hurtigt eller langsomt til Næstved, Vordingborg og Nykøbing F.

Jeg troede at den slags information, ankomsttidspunkt på en given station, stod i køreplanen, men det kræver jo at man kan læse...

Eller man kan finde en køreplan. Rejseplanen angiver som udgangspunkt kun rejsetid og antal stop.. Der skal man ned i deltaljerne for at finde det. Og det er de færreste som henter køreplanen i pdf fra DSB's hjemmeside.

Tja, hvis du kalder 1-2 klik for at "skulle gå ned i detaljerne".

Desuden vil Rejseplanen jo som regel, om muligt, vise dig et direkte tog, altså hvor du ikke skal tage højde for om toget stopper eller ej på de pågældende stationer hvor du skal af og på.

Ja, Hankyu er stort - men det vildeste er at de ikke engang er den største privatbaneoperatør i Japan... og faktisk ikke engang den største privatbane i Kansai-området! Kintetsu overgår dem vistnok.

Jeg kan forestille mig, at betegnelser regional- contra intercity tog er en reminiscens fra dengang da ”DSB passager division” organisatorisk var delt op (med hver sin chef) i nemlig: ”DSB Intercity (Ic)” (skrevet med rødt) og ”DSB regionaltog (Re)” skrevet med grønt og i en vis periode også påført udvendigt på togene enten med skrift eller farve. Yderligere var det også en materielmæssig placering med at alt Ic-materiel (IC-3) hørte under Ic, mens resten under Re, sidstnævnte yderligere inddelt m.h.t. bl.a. Bn-materiellet i vedligeholdelsesområder Nykøbing F. eller Kalundborg. B-vognsmateriellet var på vej ud og blev anvendt i vid udstrækning af Re især på Sydbanen. I Jylland var Re næsten udelukkende litra MR/MRD.

Om så et Re-tog var gennemkørende eller standsende på en strækning var ligegyldigt, her var det kun afgangen (altså tognummer, afgangstidspunkt de faste pendlere og selvfølgelig togpersonalet) der vidste til dette, hvilket jo gav nogle overraskelser for andre passagerer, der sløvt bare satte sig op i et tog ved perronen uden at kende standsningsmønsteret. Da den elektriske pendant til IC-3 kom (ER-4) blev det tildelt Re.
Broen/tunellen ændrede dog dette system, da bl.a. Re tog nu begyndte at køre nogle forkortede Ic-løb.
Det var meningen ”dengang” at Re skulle have to forskellige slags løb, nemlig et system med næsten gennemkørende (til glæde for de længere rejsende pendlere i myldertidstrafikken) og et system med standsende ved næsten alle stationer, for kortrejsende og for opsamling til Ic-stationer.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Betegnelserne Regionaltog og InterCity-tog går tilbage til K74. De er ikke udsprunget af DSBs organisation men er - ligesom Lyntog - togarter. Det er organisationen, som siden hen blev indrettet efter togarterne - ikke omvendt. I modsætning til de ældre benyttede betegnelser Iltog og Eksprestog kørte Regonaltog og InterCity tog fra K74 i (nogenlunde) timetakt med (nogenlunde) faste minuttal.

Godt spørgsmål, som jeg også undrer mig over.
Arriva har RA og RX/Rex, men jeg har faktisk ikke kunnet finde en forskel - jeg har måske ikke ledt nok eller de rigtige steder.

Jeg undrer mig også over at Banedanmark kalder fx. Nykøbing Falster-Rødby Færge for lokalbane, men DSB kalder det for regionaltog.

Så længe, at du ikke magter at kende forskel på det banelegeme, som togene kører på, og selve toget, så vil du blive ved med at undre dig.

Godt spørgsmål, som jeg også undrer mig over.
Arriva har RA og RX/Rex, men jeg har faktisk ikke kunnet finde en forskel - jeg har måske ikke ledt nok eller de rigtige steder.

Jeg undrer mig også over at Banedanmark kalder fx. Nykøbing Falster-Rødby Færge for lokalbane, men DSB kalder det for regionaltog.

Så længe, at du ikke magter at kende forskel på det banelegeme, som togene kører på, og selve toget, så vil du blive ved med at undre dig.

Fair nok, dårligt eksempel.
Men Svendborgbanen, Tønder-Bramming, Esbjerg-Holstebro, Skjern-Herning og Struer-Thisted er lokalbaner med lokaltog - så hvorfor bliver de kaldt regionaltog?

Og så kan man vel også spørge, hvorfor kører der regionaltog på lokalbaner, og vice versa. Jeg tror mest af alt at det er Banedanmarks baneklassificering der undrer mig, kan du forklare mig hvorfor banerne er klassificeret som de er?

For det er irriterende at man skal nærlæse standsningsmønstret for at vide om man kommer hurtigt eller langsomt til Næstved, Vordingborg og Nykøbing F.
Mvh

Hvis du skal være i Næstved, Vordingborg eller Nykøbing på et bestemr tidspunkt, tager du så før afsted end nødvendigt, hvis toget er hurtigere?
Og hvis du kan tage afsted på et bestemt tidspunkt, venter du så gerne på at tage et senere tog, der er hurtigere men er senere fremme end det først mulige?
Hvordan håndterer du din irritation over at skulle nærlæse standsningmønstrene for at se, om et tog overhovedet standser på den station, du gerne vil af på, eller om toget passer med en eventuel bus videre?
Du har det sgu ikke let.

Men Svendborgbanen, Tønder-Bramming, Esbjerg-Holstebro, Skjern-Herning og Struer-Thisted er lokalbaner med lokaltog - så hvorfor bliver de kaldt regionaltog?

Disse strækninger er regional.
VLTJ og Vestbanen er lokalbaner.

Mvh vestjyden

Men Svendborgbanen, Tønder-Bramming, Esbjerg-Holstebro, Skjern-Herning og Struer-Thisted er lokalbaner med lokaltog - så hvorfor bliver de kaldt regionaltog?

Disse strækninger er regional.
VLTJ og Vestbanen er lokalbaner.

Mvh vestjyden

Ikke ifølge Banedanmarks Netredegørelse 2021 Bilag 3.1A Jernbaner i Danmark, som er det jeg spørger til og tager udgangspunkt i.

Men Svendborgbanen, Tønder-Bramming, Esbjerg-Holstebro, Skjern-Herning og Struer-Thisted er lokalbaner med lokaltog - så hvorfor bliver de kaldt regionaltog?

Disse strækninger er regional.
VLTJ og Vestbanen er lokalbaner.

Mvh vestjyden

Ikke ifølge Banedanmarks Netredegørelse 2021 Bilag 3.1A Jernbaner i Danmark, som er det jeg spørger til og tager udgangspunkt i.

Her er en beskrivelse og en liste over strækninger nederst på siden:

https://da.m.wikipedia.org/wiki/Regionaltog

Mvh vestjyden

For det er irriterende at man skal nærlæse standsningsmønstret for at vide om man kommer hurtigt eller langsomt til Næstved, Vordingborg og Nykøbing F.
Mvh

Hvis du skal være i Næstved, Vordingborg eller Nykøbing på et bestemr tidspunkt, tager du så før afsted end nødvendigt, hvis toget er hurtigere?
Og hvis du kan tage afsted på et bestemt tidspunkt, venter du så gerne på at tage et senere tog, der er hurtigere men er senere fremme end det først mulige?
Hvordan håndterer du din irritation over at skulle nærlæse standsningmønstrene for at se, om et tog overhovedet standser på den station, du gerne vil af på, eller om toget passer med en eventuel bus videre?
Du har det sgu ikke let.

Ja, som tidligere nævnt taster man sådan set bare afgangsadresse, ankomstadresse og afgangs eller ankomsttidspunkt ind i rejseplanen - så får man til at starte med tre gode bud. Jeg vil vove at påstå, at 98 % eller deromkring af 'almindelige' rejsende i den kollektive trafik er temmelig ligeglade med tog- eller busarten. Bare de kommer nogenlunde frem som ønsket.

Men Svendborgbanen, Tønder-Bramming, Esbjerg-Holstebro, Skjern-Herning og Struer-Thisted er lokalbaner med lokaltog - så hvorfor bliver de kaldt regionaltog?

Disse strækninger er regional.
VLTJ og Vestbanen er lokalbaner.

Mvh vestjyden

Ikke ifølge Banedanmarks Netredegørelse 2021 Bilag 3.1A Jernbaner i Danmark, som er det jeg spørger til og tager udgangspunkt i.

Så vidt jeg har forstået tager BDK's strækningsbetegnelser udgangspunkt i banenormer mv. herunder strækningshastighed, antal spor osv.

Eksempel 1: Roskilde-Holbæk er regionalbane ifølge BDK. 160 km/t og dobbeltsporet
Eksempel 2: Holbæk-Kalundborg er lokalbane ifølge BDK. 120 km/t og enkeltsporet
Eksempel 3: Odense-Svendborg er lokalbane ifølge BDK (tror jeg nok). 120 km/t og enkeltsporet

Så der er faktisk en vis logik i det.

Så vidt jeg har forstået tager BDK's strækningsbetegnelser udgangspunkt i banenormer mv. herunder strækningshastighed, antal spor osv.

Eksempel 1: Roskilde-Holbæk er regionalbane ifølge BDK. 160 km/t og dobbeltsporet
Eksempel 2: Holbæk-Kalundborg er lokalbane ifølge BDK. 120 km/t og enkeltsporet
Eksempel 3: Odense-Svendborg er lokalbane ifølge BDK (tror jeg nok). 120 km/t og enkeltsporet

Så der er faktisk en vis logik i det.

Svendborgbanen er regional:
https://da.m.wikipedia.org/wiki/Svendborgbanen

Det er nordvestbanen også:
https://da.m.wikipedia.org/wiki/Nordvestbanen

Mvh vestjyden

Så vidt jeg har forstået tager BDK's strækningsbetegnelser udgangspunkt i banenormer mv. herunder strækningshastighed, antal spor osv.

Eksempel 1: Roskilde-Holbæk er regionalbane ifølge BDK. 160 km/t og dobbeltsporet
Eksempel 2: Holbæk-Kalundborg er lokalbane ifølge BDK. 120 km/t og enkeltsporet
Eksempel 3: Odense-Svendborg er lokalbane ifølge BDK (tror jeg nok). 120 km/t og enkeltsporet

Så der er faktisk en vis logik i det.

Svendborgbanen er regional:
https://da.m.wikipedia.org/wiki/Svendborgbanen

Det er nordvestbanen også:
https://da.m.wikipedia.org/wiki/Nordvestbanen

Goddag i forummet

Den nemmeste måde at afgøre, hvorledes Banedanmark benævner de strækninger, som de forvalter, er vel ved at gå direkte til Banedanmarks netredegørelse 2021 pkt. 3.1A Jernbaner i Danmark.
Der finder man nedenstående kort med benævnelser.
Oplysningerne dér må vel siges at være en anelse mere valide end Wikipedias tilsvarende.

Venlige hilsner

Niels H.

Så vidt jeg har forstået tager BDK's strækningsbetegnelser udgangspunkt i banenormer mv. herunder strækningshastighed, antal spor osv.

Eksempel 1: Roskilde-Holbæk er regionalbane ifølge BDK. 160 km/t og dobbeltsporet
Eksempel 2: Holbæk-Kalundborg er lokalbane ifølge BDK. 120 km/t og enkeltsporet
Eksempel 3: Odense-Svendborg er lokalbane ifølge BDK (tror jeg nok). 120 km/t og enkeltsporet

Så der er faktisk en vis logik i det.

Svendborgbanen er regional:
https://da.m.wikipedia.org/wiki/Svendborgbanen

Det er nordvestbanen også:
https://da.m.wikipedia.org/wiki/Nordvestbanen

Goddag i forummet

Den nemmeste måde at afgøre, hvorledes Banedanmark benævner de strækninger, som de forvalter, er vel ved at gå direkte til Banedanmarks netredegørelse 2021 pkt. 3.1A Jernbaner i Danmark.
Der finder man nedenstående kort med benævnelser.
Oplysningerne dér må vel siges at være en anelse mere valide end Wikipedias tilsvarende.

Venlige hilsner

Niels H.

Tak for det, men er difinationen på en regionalbane ikke "bare" at toget krydser regioner med flere stop? (på nær enkelte tilfælde)

Mvh vestjyden

Her er en beskrivelse og en liste over strækninger nederst på siden:

https://da.m.wikipedia.org/wiki/Regionaltog

Wikipedia er ikke en primær kilde - og slet ikke målt op imod Banedanmarks Netredegørelse der tages udgangspunkt i her.

Svendborgbanen er regional:
https://da.m.wikipedia.org/wiki/Svendborgbanen

Det er nordvestbanen også:
https://da.m.wikipedia.org/wiki/Nordvestbanen

Du bliver ved med at referere til Wikipedia som ikke er en authorativ kilde - slet ikke i forhold til BDKs netredegørelse.

Men Svendborgbanen, Tønder-Bramming, Esbjerg-Holstebro, Skjern-Herning og Struer-Thisted er lokalbaner med lokaltog - så hvorfor bliver de kaldt regionaltog?

Disse strækninger er regional.
VLTJ og Vestbanen er lokalbaner.

Mvh vestjyden

Ikke ifølge Banedanmarks Netredegørelse 2021 Bilag 3.1A Jernbaner i Danmark, som er det jeg spørger til og tager udgangspunkt i.

Her er en beskrivelse og en liste over strækninger nederst på siden:

https://da.wikipedia.org/wiki/Regionaltog

Pas på med at tolke med informationerne i infoboks på strækningsartiklerne på Wikipedia. Det er det typiske togarter, som vises under Karakter - det er taget fra køreplanerne. Og oversigten i artiklen om Regionaltog er hvor den type tog kører. Og det har ikke noget med baneklasser at gøre, som er i oversigten i netredegørelsen.

Mvh
Steen

VLTJ og Vestbanen er lokalbaner.

Disse baner samt de øvrige, der ejes af regionernes trafikselskaber, hedder formelt i h.t. lovgivningen stadig "privatbaner".

M.v.h.
Niels

Men Svendborgbanen, Tønder-Bramming, Esbjerg-Holstebro, Skjern-Herning og Struer-Thisted er lokalbaner med lokaltog - så hvorfor bliver de kaldt regionaltog?

Disse strækninger er regional.
VLTJ og Vestbanen er lokalbaner.

Mvh vestjyden

Ikke ifølge Banedanmarks Netredegørelse 2021 Bilag 3.1A Jernbaner i Danmark, som er det jeg spørger til og tager udgangspunkt i.

Her er en beskrivelse og en liste over strækninger nederst på siden:

https://da.wikipedia.org/wiki/Regionaltog

Pas på med at tolke med informationerne i infoboks på strækningsartiklerne på Wikipedia. Det er det typiske togarter, som vises under Karakter - det er taget fra køreplanerne. Og oversigten i artiklen om Regionaltog er hvor den type tog kører. Og det har ikke noget med baneklasser at gøre, som er i oversigten i netredegørelsen.

Mvh
Steen

Ok tak for information

Mvh vestjyden

VLTJ og Vestbanen er lokalbaner.

Disse baner samt de øvrige, der ejes af regionernes trafikselskaber, hedder formelt i h.t. lovgivningen stadig "privatbaner".

M.v.h.
Niels

Ok ja, men de bliver også tit omtalt som lokalbaner.

Mvh vestjyden

Men Svendborgbanen, Tønder-Bramming, Esbjerg-Holstebro, Skjern-Herning og Struer-Thisted er lokalbaner med lokaltog - så hvorfor bliver de kaldt regionaltog?

Disse strækninger er regional.
VLTJ og Vestbanen er lokalbaner.

Mvh vestjyden

Ikke ifølge Banedanmarks Netredegørelse 2021 Bilag 3.1A Jernbaner i Danmark, som er det jeg spørger til og tager udgangspunkt i.

Her er en beskrivelse og en liste over strækninger nederst på siden:

https://da.m.wikipedia.org/wiki/Regionaltog

Mvh vestjyden

Nu er Wikipedia jo skrevet af "hvemsomhelst", og uden passende kildehenvisning til termen kan du bruge det ord til lige præcis ingenting - hvis noget allerhøjst inspiration til informationssøgning andetsteds.

Prøv fx at søge på byen Æblerød

VLTJ og Vestbanen er lokalbaner.

Disse baner samt de øvrige, der ejes af regionernes trafikselskaber, hedder formelt i h.t. lovgivningen stadig "privatbaner".

M.v.h.
Niels

Ok ja, men de bliver også tit omtalt som lokalbaner.

Mvh vestjyden

En hvis tidligere amerikansk præsident er også dyrket af mange som klog - det betyder ikke nødvendigvis at han er det.....

Husk at søge informationerne de rigtige steder

VLTJ og Vestbanen er lokalbaner.

Disse baner samt de øvrige, der ejes af regionernes trafikselskaber, hedder formelt i h.t. lovgivningen stadig "privatbaner".

M.v.h.
Niels

Ok ja, men de bliver også tit omtalt som lokalbaner.

Mvh vestjyden

En hvis tidligere amerikansk præsident er også dyrket af mange som klog - det betyder ikke nødvendigvis at han er det.....

Husk at søge informationerne de rigtige steder

Ja det er jo det

Men selv regionerne omtaler privatbanerne lokalbaner:

https://www.regioner.dk/regional-udvikling/trafik/lokalbaner

Mvh vestjyden

Nu er Wikipedia jo skrevet af "hvemsomhelst", og uden passende kildehenvisning til termen kan du bruge det ord til lige præcis ingenting - hvis noget allerhøjst inspiration til informationssøgning andetsteds.

Der er flere den slags "hvemsomhelst" i dette forum, som faktisk har den den baggrundsviden hvordan det fungere og hvad for nogle kilder der bruges. Det sker regelmæssigt at input denne og herreværelset indarbejdes i artiklerne.

Prøv fx at søge på byen Æblerød

Det er svært gære det i dag. Det aktive bruger fanger det og de tjekker om der er kilder til det.

Men andre gør også. Det var først i 2012 man tjekkede efter om "Île de Sable" findes efter at have været på søkort i over hundrede år. Det man fandt på stedet var dyrt vand...

Ja, som tidligere nævnt taster man sådan set bare afgangsadresse, ankomstadresse og afgangs eller ankomsttidspunkt ind i rejseplanen - så får man til at starte med tre gode bud. Jeg vil vove at påstå, at 98 % eller deromkring af 'almindelige' rejsende i den kollektive trafik er temmelig ligeglade med tog- eller busarten. Bare de kommer nogenlunde frem som ønsket.

For engangs skyld vil jeg faktisk give dig ret. Bare køreplanen holder, så er jeg ligeglad med busart og togart.
Jeg bruger selv rejseplanen (i det omfang Mor Mette ikke sender alle mand hjem) og passer forbindelsen ikke lige, så kan man kikke på forbindelserne lidt før eller lidt senere; det er der ingen ben i.
For de anvancerede kan man jo bare rode løs med indstilinger (eks. ingen metro, færger, busser og via Glostup st.) og vupti, så kommer 3 nye bud, som - måske - er bedre end første forsøg......

Ok ja, men de bliver også tit omtalt som lokalbaner.

Ja, det forsøgte privatbanerne allerede o. 1990 at markedsføre sig under; men nu om dage bruges stadig oftere betegnelsen "regionsbaner" - netop p.g.a. tilhørsforholdet.

Fra amternes overtagelse af statens aktier i disse baner i 2001 til amternes nedlæggelse i 2007 benævntes de under tiden "amtsbaner". Kært barn .....

M.v.h.
Niels

Ok ja, men de bliver også tit omtalt som lokalbaner.

Ja, det forsøgte privatbanerne allerede o. 1990 at markedsføre sig under; men nu om dage bruges stadig oftere betegnelsen "regionsbaner" - netop p.g.a. tilhørsforholdet.

Fra amternes overtagelse af statens aktier i disse baner i 2001 til amternes nedlæggelse i 2007 benævntes de under tiden "amtsbaner". Kært barn .....

M.v.h.
Niels

Det var noget nemmere at kalde den grisen...

Øf og væk

Mvh vestjyden

Men Svendborgbanen, Tønder-Bramming, Esbjerg-Holstebro, Skjern-Herning og Struer-Thisted er lokalbaner med lokaltog - så hvorfor bliver de kaldt regionaltog?

Disse strækninger er regional.
VLTJ og Vestbanen er lokalbaner.

Mvh vestjyden

Ikke ifølge Banedanmarks Netredegørelse 2021 Bilag 3.1A Jernbaner i Danmark, som er det jeg spørger til og tager udgangspunkt i.

Så vidt jeg har forstået tager BDK's strækningsbetegnelser udgangspunkt i banenormer mv. herunder strækningshastighed, antal spor osv.

Eksempel 1: Roskilde-Holbæk er regionalbane ifølge BDK. 160 km/t og dobbeltsporet
Eksempel 2: Holbæk-Kalundborg er lokalbane ifølge BDK. 120 km/t og enkeltsporet
Eksempel 3: Odense-Svendborg er lokalbane ifølge BDK (tror jeg nok). 120 km/t og enkeltsporet

Så der er faktisk en vis logik i det.

Det har jeg heller ikke sagt, at der ikke er - jeg prøver bare at forstå hvad logikken er, og det har du hjulpet mig med, så mange tak for det!

Men så er der Arriva og DSB's (eller Transportministeriets?) betegnelser tilbage, nemlig det at de kalder lokaltog på lokalbaner for regionaltog - det undrer mig fortsat.

Hvorfor er du så forhippet på ordet "lokaltog"? Ingen andre bruger det - udover selskabet Lokaltog, der driver privatbanerne på Sjælland og Lolland-Falster.

København-Fredericia er en "hovedbane", skulle vi så også kalde InterCity og Lyntog for hovedrig? Skal et tog køre på en godsbane for at være et godstog? For så bliver der skisme travlt på Østerport-Lersøen, den eneste godsbane vi har tilbage. Og Holbæk-Kalundborg er en lokalbane, men alle tog fra Kalundborg kører helt til København, det virker ikke særlig lokalt.

Måske skal man bare konkludere at hvordan Banedanmark benævner de forskellige strækninger ikke har en skid at gøre med hvilke tog, der kører på den.

Hvorfor er du så forhippet på ordet "lokaltog"? Ingen andre bruger det - udover selskabet Lokaltog, der driver privatbanerne på Sjælland og Lolland-Falster.

København-Fredericia er en "hovedbane", skulle vi så også kalde InterCity og Lyntog for hovedrig? Skal et tog køre på en godsbane for at være et godstog? For så bliver der skisme travlt på Østerport-Lersøen, den eneste godsbane vi har tilbage. Og Holbæk-Kalundborg er en lokalbane, men alle tog fra Kalundborg kører helt til København, det virker ikke særlig lokalt.

Måske skal man bare konkludere at hvordan Banedanmark benævner de forskellige strækninger ikke har en skid at gøre med hvilke tog, der kører på den.

Når der kører, hvad jeg vil mene der er bred enighed om er lokaltog, LINT og Desiro, på hvad BDK kalder en lokalbane, så er det da klart jeg undrer mig over hvorfor det bliver kaldt regionaltog. Det kan der være mange grunde til - f.eks. at betegnelsen lokaltog, som du nævner, ikke er særlig udbredt her i landet - og jeg leder derfor efter nogen der kan fortælle mig årsagen, eller idéer til hvad årsagen kunne være.

Nu er det jo ikke mig der bestemmer hvad tingene skal hedde, og det har jeg heller ingen interesse i, at det skal være - jeg prøver blot at forstå hvorfor dem der har kaldt tingene det de hedder, har gjort som de har gjort. Jeg har ikke sagt at jeg synes, at udvalgte regionaltog skal hedde lokaltog, så dine forsøg på at argumentere holder ikke, men jeg tror til gengæld du forveksler min undren over Banedanmarks baneklassificeringer, som en venlig forumdeltager har hjulpet mig med at finde ud af, med min undren over togselskabernes branding. Desuden er Holbæk-Kalundborg slet ikke en af de strækninger jeg har nævnt som eksempel, da jeg synes regionaltog her giver mening, grundet materiellet - men god pointe med distancen toget kører, det havde jeg ikke tænkt på. Så giver de fleste af mine eksempler mening, men der er dog strækninger som jeg vil mene ikke er lange nok til at man kan kalde togene regionaltog, f.eks. Svendborgbanen - så disse er fortsat udeblivende.

Hvis ovenstående var pointen med din kommentar, synes jeg godt du kunne have skrevet det i en anden tone.
Her er så ufatteligt dårlig stemning i dette forum, og den bidrager du ikke ligefrem positivt til - og selvom du ikke er den eneste, betyder det ikke, at du ikke kan gøre tingene anderledes.
Hvis ovenstående ikke var pointen med din kommentar, og du dermed ikke har noget konstruktivt at bidrage med, synes jeg slet ikke du skal skrive noget.

Jeg tror som en anden skrev at "kært barn har mange navne"... Nogle gange bliver det kaldt lokalbane, andre regional, andre privat. Det kommer helt an på hvilken politiker, chef, eller hvem der lige formulerer det. Og der ikke er noget definitivt regelfast på hvordan det betegnes som sådan.

Og ja det kan så undre i forhold til branding, som jeg tolker er din hovedårsag til dit spørgsmål. Men reelt tror jeg folk er lidt ligeglade med hvad det egentlig hedder. En borger i Svendborg kan sige de tager regionaltoget til Odense. En anden siger lokaltoget, og en 3. siger måske grisen og en 4. bare toget. Tror der er lige så mange svar som muligheder på det du efterspørger :)

Bare mit lille indput

Jeg tror som en anden skrev at "kært barn har mange navne"... Nogle gange bliver det kaldt lokalbane, andre regional, andre privat. Det kommer helt an på hvilken politiker, chef, eller hvem der lige formulerer det. Og der ikke er noget definitivt regelfast på hvordan det betegnes som sådan.

Og ja det kan så undre i forhold til branding, som jeg tolker er din hovedårsag til dit spørgsmål. Men reelt tror jeg folk er lidt ligeglade med hvad det egentlig hedder. En borger i Svendborg kan sige de tager regionaltoget til Odense. En anden siger lokaltoget, og en 3. siger måske grisen og en 4. bare toget. Tror der er lige så mange svar som muligheder på det du efterspørger :)

Bare mit lille indput

Mange tak for input, Frank.
Jeg tror desværre du har ret. Jeg er en af de typer der godt kan lide at tingene er regelfaste og konsistente, og det er nok derfor jeg graver så dybt efter en forklaring, velvidende at der nok ikke findes nogen.

Og ja, så er jeg nok også en af de få i dette forum, og resten af Danmark for den sags skyld, der går op i bl.a. branding-aspekterne af tog og jernbaner, så jeg gør nok klogt i at holde det for mig selv fremover :)

Jeg tror som en anden skrev at "kært barn har mange navne"... Nogle gange bliver det kaldt lokalbane, andre regional, andre privat. Det kommer helt an på hvilken politiker, chef, eller hvem der lige formulerer det. Og der ikke er noget definitivt regelfast på hvordan det betegnes som sådan.

Og ja det kan så undre i forhold til branding, som jeg tolker er din hovedårsag til dit spørgsmål. Men reelt tror jeg folk er lidt ligeglade med hvad det egentlig hedder. En borger i Svendborg kan sige de tager regionaltoget til Odense. En anden siger lokaltoget, og en 3. siger måske grisen og en 4. bare toget. Tror der er lige så mange svar som muligheder på det du efterspørger :)

Bare mit lille indput

Mange tak for input, Frank.
Jeg tror desværre du har ret. Jeg er en af de typer der godt kan lide at tingene er regelfaste og konsistente, og det er nok derfor jeg graver så dybt efter en forklaring, velvidende at der nok ikke findes nogen.

Og ja, så er jeg nok også en af de få i dette forum, og resten af Danmark for den sags skyld, der går op i bl.a. branding-aspekterne af tog og jernbaner, så jeg gør nok klogt i at holde det for mig selv fremover :)

Det jeg lige har kunnet finde ved en hurtig Google-søgning er følgende definitioner som Banedanmark har haft engang på sin hjemmeside:

"Jernbanen er inddelt i klasser, der karakteriserer de enkelte strækninger. Hovedbaner udgør det overordnede banenet, der binder landsdelene sammen. Hovedbanestrækninger har den højeste tekniske udrustning og standard. Regionalbaner forbinder større købstæder uden for hovedbanen. Den tekniske udrustning og standard varierer. S-baner betjener det københavnske nærområde. Den tekniske udrustning og standard er høj. Lokalbaner findes typisk i områder med lav befolkningstæthed. Godsbaner bruges kun af godstog. Lokalbaner og godsbaner har lav teknisk udrustning og standard."

Enig.
Kan personligt godt lide at det er helt kort, så som man engang gjorde på S-banen med Bx, A+ osv.
F.eks
IR, InterRegional = hurtigtog.
Re, Regional = stoptog.
'+' kunne indikere myldretid, både stop- og hurtigtog; Re+ og IR+.

Der er nogle Einstein-typer i tråden, der mener at man jo bare kan kigge i køreplanen. Med den logik kan vi jo afskaffe alle tog-betegnelser, herunder InterCity, InterCityLyn, Regional, osv.
Tænk sig, en afgangsskærm hvor der bare står TOG ud for alle afgangene. Det kunne være rigtig smart. Og hvorfor stoppe der? Slå tog, bus, metro og alt sammen på én skærm, så man nedenunder KØRETØJ til Aalborg kan se at KØRETØJ afgår til Refshaleøen og herefter KØRETØJ til Kalundborg og et andet KØRETØJ via Kongens Nytorv. Det kunne være rigtig smart.

Men hvorfor er det vigtigt at vide hvor toget standser undervejs til din destination? Hvis du skal til fra København til Holbæk er det vel bragende ligegyldigt om toget standser i Trekroner eller ej.

Der er stort set ingen steder hvor du kan være tidligere fremme ved at tage en senere afgang. En enkelt gang i timen mellem København og Roskilde, og måske også mellem København og Ringsted, men det er det. Og der er kun minutter til forskel.

Det er ikke mere kompliceret end at man bare skal tjekke Rejseplanen. Ingen grund til at genopfinde den dybe tallerken med vilkårlige tognavne.

Det er ikke mere kompliceret end at man bare skal tjekke Rejseplanen. Ingen grund til at genopfinde den dybe tallerken med vilkårlige tognavne.

Præcis, så hvorfor opererer DSB med regional, intercity, intercitylyn og nu også lyn+, når man nu bare kan kigge i Rejseplanen, hvis man er interesseret i at se standsningsmønster og køretid. Og når "fremtidens tog" kommer, så vil det jo alligevel være samme materiel og komfort man kan udsættes for på alle 4 slags togbetegnelser. Ja IC3 kører vel alle 4 typer allerede.

Så emc har jo ret - indfør betegnelsen "køretøj". Det er jo ligegyldigt om det er et tog, bus eller en hestevogn man transporteres med. Det øger kun forvirringen.

I samme omgang kan man jo nedlægge afgangsskærmene, for man kan jo bare kigge på Rejseplanen. Altså de afgangsskærme, som Banedanmark betjener, selvom Banedanmark af visse af "einstein-typerne" her på forum IKKE skal give trafikinformation

Jeg tror som en anden skrev at "kært barn har mange navne"... Nogle gange bliver det kaldt lokalbane, andre regional, andre privat. Det kommer helt an på hvilken politiker, chef, eller hvem der lige formulerer det. Og der ikke er noget definitivt regelfast på hvordan det betegnes som sådan.

Og ja det kan så undre i forhold til branding, som jeg tolker er din hovedårsag til dit spørgsmål. Men reelt tror jeg folk er lidt ligeglade med hvad det egentlig hedder. En borger i Svendborg kan sige de tager regionaltoget til Odense. En anden siger lokaltoget, og en 3. siger måske grisen og en 4. bare toget. Tror der er lige så mange svar som muligheder på det du efterspørger :)

Bare mit lille indput

Mange tak for input, Frank.
Jeg tror desværre du har ret. Jeg er en af de typer der godt kan lide at tingene er regelfaste og konsistente, og det er nok derfor jeg graver så dybt efter en forklaring, velvidende at der nok ikke findes nogen.

Og ja, så er jeg nok også en af de få i dette forum, og resten af Danmark for den sags skyld, der går op i bl.a. branding-aspekterne af tog og jernbaner, så jeg gør nok klogt i at holde det for mig selv fremover :)

Det jeg lige har kunnet finde ved en hurtig Google-søgning er følgende definitioner som Banedanmark har haft engang på sin hjemmeside:

"Jernbanen er inddelt i klasser, der karakteriserer de enkelte strækninger. Hovedbaner udgør det overordnede banenet, der binder landsdelene sammen. Hovedbanestrækninger har den højeste tekniske udrustning og standard. Regionalbaner forbinder større købstæder uden for hovedbanen. Den tekniske udrustning og standard varierer. S-baner betjener det københavnske nærområde. Den tekniske udrustning og standard er høj. Lokalbaner findes typisk i områder med lav befolkningstæthed. Godsbaner bruges kun af godstog. Lokalbaner og godsbaner har lav teknisk udrustning og standard."

Mange tak Anders, det er meget hjælpsomt :)

Betegnelserne Regionaltog og InterCity-tog går tilbage til K74. De er ikke udsprunget af DSBs organisation men er - ligesom Lyntog - togarter. Det er organisationen, som siden hen blev indrettet efter togarterne - ikke omvendt. I modsætning til de ældre benyttede betegnelser Iltog og Eksprestog kørte Regonaltog og InterCity tog fra K74 i (nogenlunde) timetakt med (nogenlunde) faste minuttal.

Jeg var ikke selv tilfreds med svar på, at regionaltog som titel og begreb blev indført i (næsten) samme åndedrag som med de lokomotivtrukne IC-tog i timetakt, nemlig med K74.

Derfor kontaktede jeg en af de personer der var med som aktør og senere havde flere chefstillinger i regionaltogsregi. Altså fra ”hestens mund” uden ellers sammenligning! Derfor anser jeg det nedenstående for velunderbygget og så historisk korrekt som muligt.
Det skal bemærkes, at jeg har udeladt ”mellemregninger”, midlertidige eller kortvarige organisationsændringer, navne og titler, der i dette svar her, må anses som værende ikke relevante.

Da K74 blev indført var det kun fjerntrafikken, der blev systematiseret med indførelse af lokomotivtrukne IC-tog og faste minuttal. Derfor kørte der stadigvæk de gængse persontog mellem byerne, men ikke med udtrykket “regionaltog” og i timetakt. Dette udtryk blev først anvendt senere i DSB som en intern “arbejdstitel” forud for arbejdet med K79. Altså blev ”Regionaltog” ikke anvendt eller har stået anført i en køreplan eller andet fra K74 og et antal år frem.

For at få alle køreplanerne til at hænge sammen og passende med det nu indførte IC-system fra K74, arbejdedes der hen imod at den resterende trafik i Danmark også fik “faste minuttal”. Dette skulle gennemføres på sidebanerne, men alle kunne dog ikke indledningsvis komme med.
Det var med udfasning af MO-togene og indsættelse af MR-togene i hovedsageligt Jylland-Fyn, og på Sjælland-Falster, de få MR-fremførte tog og de resterende ofte ret store lokomotivfremførte store lokaltog, der skulle være hovedstenene i dette nye timeprogram, Regionaltogene. Så begrebet Re er først opstået i.f.m. K79.
Som organisation for regionaltog blev det med den tidligere trafikchef som chef, som også beholdt den stilling, da regionaltog blev “omorganiseret” pr. 01.01.1994, og der bl.a. blev “oprettet” en organisation som hed “Salg og Service” under regionaltog. Passagerregionerne blev opløst. De to tilbageværende – Salgsregion Øst i København og Salgsregion Vest i Fredericia kom som organisation aldrig til at fungere og derfor ophørte de omkring 01-06-1995.

Så udtrykket Regionaltog blev først indført med starten af K79.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Så udtrykket Regionaltog blev først indført med starten af K79.

Jeg har søgt i "Jernbanen" og regionaltog er omtalt i Jernbanen første gang i nr 6 1973 og mere om det i nr 7-8 1973, hvor netop togsystemerne Nivå-Næstved/Slagelse og Nivå-Holbæk/Kalundborg bliver nævnt som regionaltog.... Det er god skriftlig kilde...

Mvh
Steen

Kære steenth

Sikkert korrekt omtalt som sådan i Jernbanen (har ikke set det selv), men jf. min skriv er det først officielt anvendt af DSB fra 1979 i.f.m. indførelse af timedrift på sidebanerne ved K79 (hermed også "regionaltogene på hovedbanerne, f.eks. Syd"). Og det er vel DET der er omdrejningspunktet og ikke hvad man projektanvender internt og derfor på Jernbanen.
Men jeg kan jo kun i sidste ende holde mig til de info fra en af de dengang ansvarlige, ik´? Og så tro det er korrekt!

Med venlig hilsen

Steff

NB: Har før ledt, men har jeg ret i at Jernbanen ikke findes elektronisk, men kun i papir???

NB, NB: Der komme lige et NB til. Udtrykket må vel først være officielt når det står anført i både TK som publikumskøreplanerne ikke? Og det ved jeg (heller) ikke hvornår sker. Altså at tognummeret har et "Re" foran?