Forskellen på RA og RX er at RA stopper på alle stationer mellem Skanderborg og Herning, mens RX togene springer tre-seks stop over (Alken, Laven, Engesvang, Bording, Hammerum og Birk Centerpark).
Forskellen kan ses i Arrivas køreplan.

Kigger man i TKV kan man se at RA står for Regionaltog, mens RX står for Regional-Express.

Jeg håber det har opklaret forskellen en smule

Mange tak Morten!

Jeg er kommet i tanke om det der forvirrede mig; i forbindelse med åbningen af Gødstrup St. kiggede jeg på dinstation.dk, og så at der ikke var forskel mellem RA og RX på den strækning. Det er slået mig at de her måske fungerer som myldretidstog i stedet, kan det passe?

Godt spørgsmål, som jeg også undrer mig over.
Arriva har RA og RX/Rex, men jeg har faktisk ikke kunnet finde en forskel - jeg har måske ikke ledt nok eller de rigtige steder.

Jeg undrer mig også over at Banedanmark kalder fx. Nykøbing Falster-Rødby Færge for lokalbane, men DSB kalder det for regionaltog.

Så længe, at du ikke magter at kende forskel på det banelegeme, som togene kører på, og selve toget, så vil du blive ved med at undre dig.

Fair nok, dårligt eksempel.
Men Svendborgbanen, Tønder-Bramming, Esbjerg-Holstebro, Skjern-Herning og Struer-Thisted er lokalbaner med lokaltog - så hvorfor bliver de kaldt regionaltog?

Og så kan man vel også spørge, hvorfor kører der regionaltog på lokalbaner, og vice versa. Jeg tror mest af alt at det er Banedanmarks baneklassificering der undrer mig, kan du forklare mig hvorfor banerne er klassificeret som de er?

Meget tankevækkende og indlysende.

Og når 80 millioner tyskere kan finde ud af det, ja så kan 6 millioner danskere nok også.

JH

Jeg tror den ide er fir teknisk for den gennemsnitlige pendler. De er nødt til at hedde Plus, Express el lign for at man hurtigt kan dechifrere det.

Men ordet "PendlerLyn" findes jo ikke i køreplanerne eller Rejseplanen. Det bliver jo yderligere problematisk af at de "almindelige" lyntog kører fra København i minuttal 56 mens "PendlerLyn" kører i minuttal 59. Man kan altså hurtig forveksle de to tog med hinanden.

Det vil også være muligt at lave et linjekort med de forskellige togsystemer ligesom man har på S-banen. I dag viser DSB's linjekort blot om der kører regionaltog, IC eller ICL på en given strækning.

På S-banen fungere det jo fint at navnegive de forskellige linjer med bogstaver.

Jeg kan forestille mig, at betegnelser regional- contra intercity tog er en reminiscens fra dengang da ”DSB passager division” organisatorisk var delt op (med hver sin chef) i nemlig: ”DSB Intercity (Ic)” (skrevet med rødt) og ”DSB regionaltog (Re)” skrevet med grønt og i en vis periode også påført udvendigt på togene enten med skrift eller farve. Yderligere var det også en materielmæssig placering med at alt Ic-materiel (IC-3) hørte under Ic, mens resten under Re, sidstnævnte yderligere inddelt m.h.t. bl.a. Bn-materiellet i vedligeholdelsesområder Nykøbing F. eller Kalundborg. B-vognsmateriellet var på vej ud og blev anvendt i vid udstrækning af Re især på Sydbanen. I Jylland var Re næsten udelukkende litra MR/MRD.

Om så et Re-tog var gennemkørende eller standsende på en strækning var ligegyldigt, her var det kun afgangen (altså tognummer, afgangstidspunkt de faste pendlere og selvfølgelig togpersonalet) der vidste til dette, hvilket jo gav nogle overraskelser for andre passagerer, der sløvt bare satte sig op i et tog ved perronen uden at kende standsningsmønsteret. Da den elektriske pendant til IC-3 kom (ER-4) blev det tildelt Re.
Broen/tunellen ændrede dog dette system, da bl.a. Re tog nu begyndte at køre nogle forkortede Ic-løb.
Det var meningen ”dengang” at Re skulle have to forskellige slags løb, nemlig et system med næsten gennemkørende (til glæde for de længere rejsende pendlere i myldertidstrafikken) og et system med standsende ved næsten alle stationer, for kortrejsende og for opsamling til Ic-stationer.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Betegnelser som 'ekspres' eller 'lyn' er nu meget praktiske, ud fra et branding-mæssigt synspunkt.

I Japan er stort set al jernbane jo privatiseret, og dér er både betjeningsmønstre, banestrækninger og materiel brandet. For eksempel har de nyeste Shinkansen-tog et stort N700-Supreme logo trykt på siden på hver anden vogn - men også langsommere Limited Express-tog er både brandet med materiel og linje, som f.eks. E353-togene der kører Azusa- og Kaiji-tog fra Tokyo mod vest. På Shinkansen-banerne har alle tog navne - på Tokaido-Shinkansen er der tale om Nozomi, Hikari og Kodama, med Nozomi værende de hurtigste.

Welcome aboard this Hikari super-express bound for: Shin-Osaka...

Jeg tror oprigtigt at DSB kunne have held til at tiltrække flere kunder hvis de ville indføre flere branding-tiltag af den art. Smæk nogle logoer på togene, og giv alle lyntogslinjerne navne. Nogle af de gamle lyntogsnavne er stadig gangbare, mens andre nok skal erstattes af nye navne. Og så burde de omdøbe det hold-kæft bolsche 'InterCity Lyn Plus' til det mere mundrette 'Superlyn'.

Trafikselskaberne benytter jo også linjebetegnelser på lokalbanerne, selvom det er mindre relevant her når der typisk ikke er noget der hedder stoptog/hurtigtog.

Frederiksværkbanen har faktisk to linjebetegnelser: 920R for stoptog og 920E for hurtigtog, som kun standser ved Hillerød-Skævinge-Ll. Kregme-Frederiksværk-Vibehus-Hundested. Opdelingen i to betegnelser skete 15. december 2019.

Det er lige før det ikke er helt tydeligt nok. I Jylland indførte man jo X-busser parallelt med almindelige busser på mange ruter, som er busser der kører den direkte vej udenom de fleste landsbyer. Her tog man, i hvert fald i Nordjylland, den oprindelige linjes nummer og smed et 9 foran og et X til sidst. Så X-bussen Aalborg-Frederikshavn hedder 973X mens den langsomme bus hedder 73. Aalborg-Thisted 970X og 70 osv. Der er tydelig forskel, men alligevel går det oprindelige rutenummer igen.

For det er irriterende at man skal nærlæse standsningsmønstret for at vide om man kommer hurtigt eller langsomt til Næstved, Vordingborg og Nykøbing F.

Jeg troede at den slags information, ankomsttidspunkt på en given station, stod i køreplanen, men det kræver jo at man kan læse...

Eller man kan finde en køreplan. Rejseplanen angiver som udgangspunkt kun rejsetid og antal stop.. Der skal man ned i deltaljerne for at finde det. Og det er de færreste som henter køreplanen i pdf fra DSB's hjemmeside.

Tja, hvis du kalder 1-2 klik for at "skulle gå ned i detaljerne".

Desuden vil Rejseplanen jo som regel, om muligt, vise dig et direkte tog, altså hvor du ikke skal tage højde for om toget stopper eller ej på de pågældende stationer hvor du skal af og på.

Ja, som tidligere nævnt taster man sådan set bare afgangsadresse, ankomstadresse og afgangs eller ankomsttidspunkt ind i rejseplanen - så får man til at starte med tre gode bud. Jeg vil vove at påstå, at 98 % eller deromkring af 'almindelige' rejsende i den kollektive trafik er temmelig ligeglade med tog- eller busarten. Bare de kommer nogenlunde frem som ønsket.

For engangs skyld vil jeg faktisk give dig ret. Bare køreplanen holder, så er jeg ligeglad med busart og togart.
Jeg bruger selv rejseplanen (i det omfang Mor Mette ikke sender alle mand hjem) og passer forbindelsen ikke lige, så kan man kikke på forbindelserne lidt før eller lidt senere; det er der ingen ben i.
For de anvancerede kan man jo bare rode løs med indstilinger (eks. ingen metro, færger, busser og via Glostup st.) og vupti, så kommer 3 nye bud, som - måske - er bedre end første forsøg......

Det er ikke mere kompliceret end at man bare skal tjekke Rejseplanen. Ingen grund til at genopfinde den dybe tallerken med vilkårlige tognavne.

Præcis, så hvorfor opererer DSB med regional, intercity, intercitylyn og nu også lyn+, når man nu bare kan kigge i Rejseplanen, hvis man er interesseret i at se standsningsmønster og køretid. Og når "fremtidens tog" kommer, så vil det jo alligevel være samme materiel og komfort man kan udsættes for på alle 4 slags togbetegnelser. Ja IC3 kører vel alle 4 typer allerede.

Så emc har jo ret - indfør betegnelsen "køretøj". Det er jo ligegyldigt om det er et tog, bus eller en hestevogn man transporteres med. Det øger kun forvirringen.

I samme omgang kan man jo nedlægge afgangsskærmene, for man kan jo bare kigge på Rejseplanen. Altså de afgangsskærme, som Banedanmark betjener, selvom Banedanmark af visse af "einstein-typerne" her på forum IKKE skal give trafikinformation