Hjælp til artikel - DK's smukkeste togstrækninger (Generelt)
Jeg har tidligere set tilsvarende lister, og selvom der er forskel på dem, så er banen gennem Grejsdalen (den Skrå Bane mellem Vejle og Jelling) altid med på listen.
Storebæltsbroen er selvfølgelig også selvskrevet, og VLTJ (Vemb-Lemvig-Thyborøn) har også ofte været at se - selvom den sidste nu også til tider har fået øgenavnet Væmmelig Lang Trist Jernbane.
Blandt personlige favoritter er strækningen Helsingør-Gilleleje (en hyggelig skovbane, til tider med udsigt over havet, som kører gennem de hyggelige havnebyer på nordkysten af Sjælland) og også Kystbanen (især lige syd for Helsingør, samt mellem Klampenborg og Rungsted Kyst - god havudsigt på denne strækning.)