Jeg søger billeder af færgeklapperne i Svendborg (Svendborg-Rudkøbing og Svendborg-Ærøskøbing).
Er der nogen der ved mere om disse klappers historie? Hvornår blev de nedtaget og er de evt. blevet genanvendt til andre formål??

Jeg har søgt og har kun fundet et billede af færgelejet i Ærøskøbing af nm: http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?mode=thread&id=577#p577
men billeder tæt på af færgelejerne i Svendborg har jeg ikke kunne finde. Det er primært færgeklappen, som har min interesse.

Det har jeg sandsynligvis, men mine neg. er pt. udlånt og jeg har ikke papirprint.
Jeg var i Svg i 1962 i forbindelse med Langelandsbanen m.m. og har notater om færgelejerne i bl.a. Svendborg.

Hilsen fra Holger i Hedehusene

I bogen "Sådan husker jeg - Odense-Svendborg-banen" af HGC, er der et foto taget af Arne Kirkeby i 1959, der viser en af Svendborgs HS-maskiner rangere med godsvogne ombord på D/F Langeland. Her ser man det meste af Rudkøbing færgelejet. Det er på side 42.

Efter Langelandsbanens nedlæggelse i 1962, mener jeg at Drejøfærgen overtog lejet, men det kan andre sikkert svare bedre på. Er ikke klar over hvornår sporforbindelsen forsvandt, men der har jo ikke været noget at bruge den til.

Lejet og sporforbindelsen til Ærøsfærgen må være forsvundet ret sent. Jeg vil sige slut 1990´erne, efter at der ikke var mere gods med banevogn i Svendborg.

Mvh
Claus

Her kan jeg nok bidrage lidt. Har vist lidt billedmateriale også - det følger senere.
De to færgelejer var principielt bygget ens i hhv. 1926 (SFDS) og 1931 (D/S Ærø). Men der var alligevel en mindre forskel der gjorde at Ærøfærgerne ikke kunne anløbe SFDS-lejet. SFDS-lejet havde standard DSB-form, omend lidt smallere end f.eks. Lillebælt.
Ærøfærgerne havde en mindre frembygning af fenderlisten helt ude i stævnen, der gjorde at de ikke umiddelbart kunne anløbe andre af tidens jernbanefærgelejer. Frembygningen ses på færgetegninger i bl.a. "Signalposten". Ærøfærgens færgeklapper havde derfor et "hak" i hjørnerne.
Begge færgeselskabers færgeklapper var iøvrigt stort set identiske med DSB´s tilsvarende - dvs. nittet konstruktion bestående af længde-/tværdrager og sprængværk, og med langsgående dæksplanker, suppleret med en høj kantstenslignende planke i siderne. Ærøfærgerne benyttede vejtraktor til rangering med jernbanevogne, og ved kraftigt høj- og lavvande kneb det gevalidigt for traktoren at "stå fast" på de våde og glatte planker. Det skete ofte at traktoren måtte tage tilløb for at få vognene i land.
Ærøfærgelejets klap var så vidt jeg husker byggget på Svendborg Skibsværft. Den blev udskiftet med en helt ny fuldsvejst færgeklap med tværgående planker og ingen "kantsten" i slutningen af 70´erne.
SFDS´s færgeleje var også intakt til slutningen af 70´erne, og benyttedes indimellem af M/F Lolland, når den var oplagt eller sejlede afløser på Ærø. Da M/F Drejø (ex. Lundeborg) blev indsat fik den sit eget lidt simple leje, som var anlagt lidt længere ude mod havnepakhuset. Da D/S Ærø indsatte M/F Ærø (ex. A.L.B.)i drejøfarten benyttedes i en periode Langelands-lejet. Lejet var på det tidspunkt i meget ringe stand og gav ofte problemer. Drejølejet ombyggedes derfor, så "Ærø" kunne anløbe Drejø-lejet istedet.
M/F "Ærøsund" overførte de sidste jernbanevogne så sent som i 1997. "Ærøsund" fortsatte dog trofast på ruten frem til 1999, hvor den blev afløst af ny tonnage, og dermed nyt færgeleje.
Anders D.

Tak for jeres svar. Som altid er det her, at man skal finde løsningen.
Det ser ud til, at jeg får brug for mere hjælp, da det måske slet ikke er de angivne færgeklapper, som jeg er på jagt efter!?! (Men dem vil jeg bestemt fortsat gerne se/høre mere om).

Jeg prøver at få identificeret denne bro over Odense å.

Bro over Odense Å, 5. maj 2011

Jeg troede først den havde relation til Nr. Broby banen, men det viste sig hurtigt, at den lå tættere på Ringe-Fåborg banen. Så gik tankerne mod smalspor, men det er det ikke.
En tur til konstruktionen viste, at den ikke var opført her. Endnu en tur og jeg mente det var en færgeklap. Nu har jeg brug for nogle eksperter herinde.

Flere billeder og mere information kan læses her: "Færge over Odense å?" på My 1 2 87.dk

Jeg er meget spændt på, hvad I kan få ud af det.

Kære Erik

(Nedenstående "svar" kræver, at man har læst om emnet på Eriks glimrende hjemmeside).

Efter hukommelsen og uden dokumentation: Den stålwire, du spørger til, havde følgende formål: Når færgen, var sejlet ind i lejet, blev enden af wiren, der var udstyret med en løkke, lagt om en form for "tap" og ved hjælp af en motor blev wiren strammet op, således at færgen blev fastholdt i lejet. Jeg mener at have set noget sådan på jernbanefærgerne på Storebælt. Jeg kan ikke huske om "tappen" var på færgen eller på land.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Interessant hvad formålet egentlig har været med denne bro når der er en landevej lige ved siden af.

Hilsen fra Holger i Hedehusene

Interessant hvad formålet egentlig har været med denne bro når der er en landevej lige ved siden af.

Hilsen fra Holger i Hedehusene

Formålet er givetvis at undgå at skulle op på landevejen med landbrugsredskaberne for at komme fra marken på den ene side af åen over til den anden.

Det er med sikkerhed broklappen fra enten Svendborg eller Ærøskøbing. Altså den nye fra ca. 1978. Mon ikke vi kan antage at det er denne fra Svendborg?

Det nævnte hak ses tydeligt. Wirerne i siden blev ganske rigtigt anvendt til at fastholde færgen. I færgens forende anvendtes ankerspillet og en wire med krog. Agter benyttes almindelig fortøjning med krog i den ene ende. Fortøjningen blev lagt et par gange om et lille pullertspil, som så trak færgen tot.

Tak for jeres hjælp. Jeg tror, at vi har fået svar på alle løse ender.
Anders, kunne jeg få dig til at kontakte mig pr. mail?

Apropos færgeklapperne i Svendborg, så faldt jeg lige over dette billedlink:

http://www.finn-j.dk/kroeniken/svendborg/havnen/07.html .

Kilde: http://www.finn-j.dk/kroeniken/svendborg/index.html -

et ganske interessant website!

M.v.h.
Niels

Blot for fuldstændighedens skyld krydslinkes hermed til et billede i en anden tråd.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Var der 2 paralelle spor inde fra stationen og ud til forgreningsstedet?

Venlige hilsner
Søren

Km. 47,5 umiddelbart sydvest for overkørsel nr. 116. Set mod Odense. Jeg ved ikke rigtig, hvorfor jeg har taget dette (elendige modlys-)billede. Men det var vel været for at illustrere, at der engang har været to parallelle jernbanespor her mod henholdsvis Odense og Faaborg. Sporet mod Odense ligger på billedet på Faaborgbanens plads.

Udsigt fra Brydegårdsvej mod sydvest, dvs. mod Odense. Banen mod Faaborg har grenet fra til venstre ca. midt i billedet.

-----

Var der 2 paralelle spor inde fra stationen og ud til forgreningsstedet?

Venlige hilsner
Søren

Kære Søren

Ja, det var der. Lars Viinholt-Nielsen i Odense-Svendborg-Banen 1876-1976, side 113:

"Fra starten havde det været påtænkt at lade Svendborg-Fåborg-banen benytte Odense-Svendborg-banens spor til Kogtved og dér anlægge en lille forgreningsstation. Dette blev imidlertid opgivet af driftsmæssige årsager, og den nye bane fik sit eget spor ved siden af Odense-Svendborg-banens."

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Var der 2 paralelle spor inde fra stationen og ud til forgreningsstedet?

Venlige hilsner
Søren

Kære Søren

Ja, det var der. Lars Viinholt-Nielsen i Odense-Svendborg-Banen 1876-1976, side 113:

"Fra starten havde det været påtænkt at lade Svendborg-Fåborg-banen benytte Odense-Svendborg-banens spor til Kogtved og dér anlægge en lille forgreningsstation. Dette blev imidlertid opgivet af driftsmæssige årsager, og den nye bane fik sit eget spor ved siden af Odense-Svendborg-banens."

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Hej igen Søren

Og i Lars Viinholt-Nielsens "efterfølger" "Svendborgbanen i 125 år" er der på siderne 39, 66, 141 og 174 billeder af den "dobbeltsporede" strækning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Fandt lidt billeder i arkivet
Alle er taget i Svendborg d. 4/9-62

Hilsen fra Holger

HBDS

HBDS

HBDS

HBDS

HBDS

HBDS

HBDS

HBDS

og minsandten også min ynglingsjernbanedampfærge Langeland (vist nok den eneste non-DSB ditto), og Lolland, hvor vi en tidligere tråd havde et tema om hvorfor der var spor på færgelejet i Nakskov, og der sejlede jernbanefærger dertil.

Hilsen Ole

M/F "Ærøsund" overførte de sidste jernbanevogne så sent som i 1997. "Ærøsund" fortsatte dog trofast på ruten frem til 1999, hvor den blev afløst af ny tonnage, og dermed nyt færgeleje.

Hertil et par illustrationer:

M/F Ærøsund II i Svendborg 09.08.2009 (nm).

M/F Ærøskøbing i Ærøskøbing 11.08.2009 (nm).

M.v.h.
Niels

Var der 2 paralelle spor inde fra stationen og ud til forgreningsstedet?

Venlige hilsner
Søren

Kære Søren

Ja, det var der. Lars Viinholt-Nielsen i Odense-Svendborg-Banen 1876-1976, side 113:

"Fra starten havde det været påtænkt at lade Svendborg-Fåborg-banen benytte Odense-Svendborg-banens spor til Kogtved og dér anlægge en lille forgreningsstation. Dette blev imidlertid opgivet af driftsmæssige årsager, og den nye bane fik sit eget spor ved siden af Odense-Svendborg-banens."

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Hej igen Søren

Og i Lars Viinholt-Nielsens "efterfølger" "Svendborgbanen i 125 år" er der på siderne 39, 66, 141 og 174 billeder af den "dobbeltsporede" strækning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Stødte i dag tilfældigt på nedenstående.

Vi forstår jo meningen; men der er tale om en dårlig formulering. For teksten kan faktisk læses, som om strækningen Svendborg-Odense fortsat skal være enkeltsporet og at strækningen Svendborg-Faaborg over delstrækningen Svendborg-Kogtved skal være dobbeltsporet. Det vil sige i alt tre spor Svendborg-Kogtved.

Dobbeltspor i gængs forstand er der jo heller ikke tale om. Der må være tale om to enkeltsporede strækninger. Det var der vistnok også på Horsens Vestbaner.

"Ægte" dobbeltspor ved en dansk privatbane i gængs forstand har vel aldrig eksisteret?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Dansk Lokomotiv Tidende, 15. årgang, nr. 9, 5. maj 1915, side 109. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Dobbeltspor i gængs forstand er der jo heller ikke tale om. Der må være tale om to enkeltsporede strækninger. Det var der vistnok også på Horsens Vestbaner.

[/b]> "Ægte" dobbeltspor ved en dansk privatbane i gængs forstand har vel aldrig eksisteret?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Kære Knægt.

De omtalte "to enkeltsporede strækninger" var Horsens Vestbaners enkeltspor mellem Horsens og Lund og Horsens - Bryrup - Silkeborg banens enkeltspor ligeledes mellem Horsens og Lund. Bare lige som præcision af din iøvrigt korrekte antagelse om privatbanedobbeltspor.

Bedste hilsener

Ove

Apropos færgeklapperne i Svendborg, så faldt jeg lige over dette billedlink:

http://www.finn-j.dk/kroeniken/svendborg/havnen/07.html .

Kilde: http://www.finn-j.dk/kroeniken/svendborg/index.html -

et ganske interessant website!

M.v.h.
Niels

Hej Niels

Interessant og meget inspirerende, ja.
Tit & ofte handler lokalhistoriske skrifter om hvem der har været borgmester eller sognerådsformand i givne perioder, krydret med billeder af en masse alvorlige habitklædte mænd med moustache - Alle tiders Svendborg rummer derimod dét, vi godt kan lide, nemlig miljøbilleder krydret med informativ tekst, og masser af inspiration til modeljernbanen.
Og sørme om ikke nogle af EVP's billeder har fundet vej til siden.