Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Min personlige mening ..... (1 foto)

af Niels Munch, 13/5 2011, 16:31 (4949 dage siden)

..... kan næppe interessere de forumskribenter, der har den mening, at deres personlige og uforgribelige meninger kan interessere andre ..... ?

Dette forum, der i perioder har tegnet til at blive et frugtbart sted for al mulig videndeling om vor fælles hobby, har i den sidste tid udviklet sig til det, nogen syd for Kongeåen ville kalde et "Plauder-Forum".

Forum er p.t. præget af – for mig – ulideligt lange og irriterende tråde, hvor man mere føler sig hensat til et chat-forum i ren Facebook-stil end til et sted for vidensdeling og positiv informationsudveksling.

Det skorter skam ikke på personlige meninger og holdninger, men nok på underbyggende facts og eksakt viden.

Derfor er jeg nu her:

[image]

.... og jeg tager nu en pause fra forum, medens de, der ser stort på viden og facts, får raset ud.

Jeg håber virkelig for vores slidsomme webmaster, hvis gode intentioner ingen vel kan nære tvivl om, at de ikke får overtaget. Og hvis du, kære Tommy, finder mit indlæg demoraliserende, bør du blot slette det.

For de (få ?), der sætter pris på konkret information, skal jeg nævne, at billedet er taget af min gode ven JB-P på Kalvehavebanen mellem Stivænge og Skovhuse i juni 1959.

M.v.h.
Niels

og min..

af re20000, 13/5 2011, 16:50 (4949 dage siden) @ Niels Munch

Ja det kan sommetider blive lidt for meget sniksnak, men vi må jo bare vise storsind...
Inden du hopper i havnen så se lige tråden om Orehoved station, der begyndte i går ved middagstid, der kan man se hvad dette forum også formår i løbet af ganske få timer. Det må man da glædes over, ikke?

Nold

Min personlige mening ..... (uden foto)

af UTJ, 13/5 2011, 17:04 (4949 dage siden) @ Niels Munch

På den anden side af Öresund er det blevet opdelt i et "gammelmandsforum", Järnvägshistoriskt forum og SJK's Postvagnen. Denne opdeling fungerer udmærket, så stort set alt med vetarantog og jernbanehistorie finder vej til det første, mens nutidsnære ting og sager, herunder eventuelle meninger om trafikpolitik er i sidstnævnte, inkl diverse billedgættelege.

Jeg sætter stor pris på din (NMC) deltagelse og jeg må give dig ret i at der er meget snak lige pt, som desværre drukner vores dejlige diskussioner om alskens historie. Man kan sige at med opdelingen af det svenske forum i to, ved oprettelsen af Järnvägshistoriskt forum under Järnvägsmusei Vänners hat, så er jeg nok mest inde at kigge i sidstnævnte, hvor i øvrigt de fleste diskussioner hurtigt dør ud, hvis ikke lige det er om dette eller hint historiske objekt som er udsat for overgrab eller misligholdelse, nøjagtig som vi også har set det i dette forum.

Faktisk ser jeg også i dette forum en usynlig opdeling i billedgættelege, MXYZE-billeder, nutidig billedjagt med køreplansspørgsmår, samt harsellering over trafikpolitik på den ene side og de mere historisk relaterede indlæg på den anden side. Jeg har nok ikke selv taget stilling til om jeg synes dette forum skal holde sig på den ene eller den anden sti, men det er sikkert at for mange "pladder"-indlæg mindsker interessen.

Jeg håber at din pause bliver kort, men kan godt se din pointe. Måske raser folket ud (mig selv inklusiv), når IC4 engang bliver kørt på lossepladsen, for det vi lige nu oplever er jo sager som helt overskygger vores glæde og interesse for tog, som kører og kører godt. Jeg er selv kørt træt her, men det var nu fordi der blev gået lidt for tæt på min person.

Avatar

Min personlige mening ..... (uden foto)

af Johnni Lassen ⌂, 15/5 2011, 07:06 (4948 dage siden) @ UTJ

Det her ER et offenligt forum for jernbane snak, som det tydeligt fremgår øverst på siden.
Det betyder i min verden at alt kan diskuteres her, så længe det har noget med jernbanen at gøre.
Det er derimod ikke KUN et historisk forum og heldigvis for det. Husk på at de billeder og film vi tager i dag bliver også historie engang. Se bare Holsund årbøgerne, som år efter år viser den hurtige udvikling, som sker inden for jernbanen, så det er trist at nogle ikke sætter pris på dagens fotografer og film folk, som netop fremviser dette. Et billede taget i dag, kan være historie i morgen.

Med venlig hilsen
Johnni Lassen

Min personlige mening ..... (uden foto)

af ljbanen, 16/5 2011, 10:47 (4947 dage siden) @ Johnni Lassen

Lige mine ord, Johnni. Har godt selv kunne mærke det, så derfor uploader jeg ikke såmeget mere, men mener selv der skal være plads til alle?

Min personlige mening ..... (uden foto)

af UTJ, 16/5 2011, 11:33 (4947 dage siden) @ ljbanen

Lige mine ord, Johnni. Har godt selv kunne mærke det, så derfor uploader jeg ikke såmeget mere, men mener selv der skal være plads til alle?

Der er plads til alle. Det sørger Tommy for. Dette er ikke et forum de særligt udvalgte. Jeg talte blot om den svenske to-fora model, som fungerer. Historiske indlæg afføder ikke lige så mange holdningsdiskussioner, da det jo ikke kan ændre noget, kun konstatering og diskussion af hændelsesforløb og hvad der fandtes på et punkt i tid og rum.

Jeg syntes f.eks. at dine billeder fra Gedser stations opløsning er spændende og har da kigget flere gange ;-) Og så er man da velkommen til at springe over indlæg som ikke interesserer.

Men (og her synes jeg I er langt fra) der er nogle gange hvor diskussionen bevæger sig på et niveau eller hvor spørgsmålene bliver for generelle, så jeg står af. Af den simple årsag at deltagelsen her også skal give mig (egoist, ville nogle sikkert kalde det) noget retur. Og jeg vil også hellere være aktivt deltagende og dele end at sidde og blot aflure andres gode indlæg og gnække i skyggen, hvis diskussionen bevæger sig ad et vildspor på grund af deltagernes manglende viden.

Min personlige mening ..... (+ 3 fotos)

af Niels Munch, 19/5 2011, 11:35 (4944 dage siden) @ Johnni Lassen

"Min personlige mening" skal på ingen måde tages som udtryk for frustration over de indlæg, som viser os dagsaktuelle fotos fra vore jernbaner. Jeg glæder mig meget over de billeder, som du, Johnni, Jan (ljbanen), Allan Støvring og andre (ingen nævnt - ingen glemt) forumskribenter viser, og skal kun opfordre til, at I og andre vedbliver med det!

Her et par aktuelle billeder fra min hånd (det grå vejrlig har ingen sammenhæng med min sindstilstand):

[image]
Vestbanen, Billum Station 16.05.2011 (nm).

[image]
Arriva AR 13 på Billum Station, 16.05.2011 (nm).

[image]
En (sporløs) færgeterminal i Esbjerg, 17.05.2011 (nm).

Næeh, min sindstilstand er faktisk ganske lys, ikke mindst ansporet af, at vores Tommy øjensynligt har benyttet "min pause" til at opdele forum i passende kategorier således, som en række forumskribenter i tidens løb også har foreslået.

Jeg ønsker derfor held og lykke med den nye forumstruktur!

Bedste hilsener
[image]
Niels

Min personlige mening ..... (+ 3 fotos)

af Claus Sørensen, 19/5 2011, 12:23 (4943 dage siden) @ Niels Munch

Hej Niels

Det var dejligt, det kun blev en kort pause du holdt her fra forumet, så nu kan jeg og andre igen nyde godt af din store viden om jernbaner.

Velkommen tilbage.

Hilsen Claus

Min personlige mening ..... (+ 3 fotos)

af TeamBaumann, Hjordkær, 19/5 2011, 14:16 (4943 dage siden) @ Niels Munch

Vestbanen bruger måske ikke deres Y- tog mere? De er måske parkeret på en sidespor og skal tiderens morgen ophugges...

Min personlige mening ..... (+ 3 fotos)

af Poul Andersen @, 19/5 2011, 14:27 (4943 dage siden) @ TeamBaumann

Vestbanen bruger måske ikke deres Y- tog mere? De er måske parkeret på en sidespor og skal tiderens morgen ophugges...

Jo da, - Y-togene kører i bedste velgående, men den pågældende dag kørte der et Lint-tog, idet der sikkert har været nedbrud/reparation på nogle af Y-togene.

Min personlige mening ..... (+ 3 fotos)

af Niels Munch, 19/5 2011, 16:50 (4943 dage siden) @ TeamBaumann

Den anden stamme i omløb i mandags eftermiddag var Ym 73/Ys 83 - den uden puffer fra LJ - jeg fik blot ikke taget billeder deraf.

M.v.h.
Niels

Min personlige mening ..... (+ 2 fotos mere)

af Lars, 19/5 2011, 17:51 (4943 dage siden) @ Niels Munch

[image]
En (sporløs) færgeterminal i Esbjerg, 17.05.2011 (nm).

og i den nye brune bygning i baggrunden til højre ligger mit kontor.

Bygningen ligger lige ud til den nu optagne havnebane og -station.

[image]

Her ligger sporet endnu den 9. august 2007. Kontorhuset ligger nu lige til højre, indgangen er ved hegnspælene.

[image]

og her fjernes sporet brutalt den 7. september 2007.

--
mvh
Lars
Esbjerg

Min personlige mening ..... (1yderligere foto)

af MR, Frederiksberg, 13/5 2011, 17:20 (4949 dage siden) @ Niels Munch

Kære Niels,

jeg forstår dig så inderligt, men du må foretage nogle overspringshandlinger engang imellem.

Der er indlæg, som jeg ganske enkelt ikke læser, og skribenter, som jeg kun lejlighedsvist læser indlæg fra. Det behøver ikke være deres fejl, men mine egne personlige præferencer.

Jeg vil i hvert tilfælde savne dine spændende indlæg, og kun opfordre dig til at du fortsætter din stil, og så ser stort på alle de andre. Det må bare dø ud af sig selv, men skal jo ikke forhindre os andre i at nyde dette gode forum.

vh Michael


PS: i mellemtiden kan vi glæde os over dette foto

[image]
En nu køreklar HFHJ M8

Min personlige mening ..... (endnu1 foto)

af OJK37, 13/5 2011, 17:47 (4949 dage siden) @ Niels Munch

Hej Niels.
Jeg følger dig på mere end een måde.
Ole-Jørn
[image]
Hårlev 4. maj 1991, (indvielse af det nye værksted)
foto: Preben Kure Larsen

Min personlige mening ..... (endnu1 foto)

af Hedegaard, 13/5 2011, 18:21 (4949 dage siden) @ OJK37

Problemet er hele måden forummet er bygget op på, hvor trådene "drukner" i hinanden. Det ville hjælpe gevaldigt med et forum ala tog-sim.dk, hvor de mest aktive tråde forbliver øverst, og hvor man har forskellige kategorier.

Min personlige mening ..... (endnu1 foto)

af SFJ.., 13/5 2011, 19:15 (4949 dage siden) @ Hedegaard

Meget enig i det med kategorierne, men som andre også har nævnt kan det også blive for meget. Op til 5 ville vel være passende, efter min mening.

//Miles

Avatar

Min personlige mening ..... (endnu1 foto)

af Tommy Nilsson ⌂ @, Ringsted, 13/5 2011, 19:31 (4949 dage siden) @ Hedegaard

Problemet er hele måden forummet er bygget op på, hvor trådene "drukner" i hinanden. Det ville hjælpe gevaldigt med et forum ala tog-sim.dk, hvor de mest aktive tråde forbliver øverst, og hvor man har forskellige kategorier.

Klik på "Opstilling" på forsiden, så er aktive tråde øverst.
Og med hensyn til dagens debat, så bliver alle indlæg læst og jeg griber ind, når jeg føler, at det er nødvendigt. Der bliver jævnligt slettet indlæg.

--
[image]

Avatar

Min personlige mening ..... (1 foto mere)

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 13/5 2011, 19:24 (4949 dage siden) @ Niels Munch
redigeret af Carsten B. Thomsen, 13/5 2011, 19:45

..... kan næppe interessere de forumskribenter, der har den mening, at deres personlige og uforgribelige meninger kan interessere andre ..... ?

Dette forum, der i perioder har tegnet til at blive et frugtbart sted for al mulig videndeling om vor fælles hobby, har i den sidste tid udviklet sig til det, nogen syd for Kongeåen ville kalde et "Plauder-Forum".

Forum er p.t. præget af – for mig – ulideligt lange og irriterende tråde, hvor man mere føler sig hensat til et chat-forum i ren Facebook-stil end til et sted for vidensdeling og positiv informationsudveksling.

Det skorter skam ikke på personlige meninger og holdninger, men nok på underbyggende facts og eksakt viden.

Derfor er jeg nu her:

[image]

.... og jeg tager nu en pause fra forum, medens de, der ser stort på viden og facts, får raset ud.

Jeg håber virkelig for vores slidsomme webmaster, hvis gode intentioner ingen vel kan nære tvivl om, at de ikke får overtaget. Og hvis du, kære Tommy, finder mit indlæg demoraliserende, bør du blot slette det.

For de (få ?), der sætter pris på konkret information, skal jeg nævne, at billedet er taget af min gode ven JB-P på Kalvehavebanen mellem Stivænge og Skovhuse i juni 1959.

M.v.h.
Niels

Hej Niels :-)

IC/4-kvalmen, som vi sikkert deler (?), går som Ulrik nævner nok ikke over, før der bliver fundet en løsning som alle/de fleste (også politikerne) kan leve med.
Det, der sker lige nu, er jo også historie - blot nutidshistorie - som om føje tid bliver til datidshistorie, som vi sikkert kommer til at læse om i årbøger og anden litteratur, sikkert omtalt som en af de største skandaler i jernbanehistorien, hvem ved.

Hvis der - ligesom tilfældet åbenbart er i Sverige - skulle skelnes mellem nutidshistorie og datidshistorie og laves et forum til hver, hvor skulle grænsen mellem dem mon så gå - for hvornår er begivenheder "gamle nok" til at kunne betragtes som "historie" ?.
At mange her på Jernbanen.dk har en mening om hvordan politkerne skalter og valter med den skinnebårne trafik (det havde man som jernbaneinteresseret sikkert også i 1960'erne, hvor både spare- og slagtekniven blev svunget flittigt) udspringer vel blot af, at vi interesserer os for jernbanens ve og vel, og - får man ind imellem indtryk af - nok nærer en lidt større kærlighed til den skinnebårne trafik end mange politikere, og tilmed også har mere indsigt end mange af de journalister, der formidler envejskommunikationen fra dem der skalter og valter, men som ligesom dem ikke kender forskellen på en togfører og en lokomotivfører...

Men enig, der er tråde her på Jernbanen.dk - især dem med historisk islæt - der er sjovere og SÅ meget mere interessante at læse end andre, og selvom forummet's hiearkiske struktur umiddelbart kan forekomme lidt "gammeldags" opbygget i forhold til så mange andre fora, så er det heldigvis ikke anderledes indrettet end, at "døgnflue-tråde" med emner, som hurtigt bliver uaktuelle/uddebatterede, ender med at havne nederst i bunken og til sidst glider helt ud - måske i glemslen, hvem ved.

I den korte tid, der er gået, siden jeg opdagede dette herlige forum, har jeg i den grad fået øjnene op for dets muligheder for vidensdeling - sådan som du nævner - og det er måske især via denne tråd, hvor du også selv har bidraget (og tusind tak for det :-) ), at jeg fik øjnene op.
Fair nok, at du har brug for at trække vejret lidt - det gode vejr, som vi har længtes efter igennem en laaaang, kold og mørk vinter, kommer nok også til at lokke mig væk i kortere eller længere perioder henover sommeren.
Og så "ses" vi forhåbentlig igen her på forummet inden alt-for-længe :-)

Da jeg endnu ikke har fået scannet alle mine gamle billeder fra de gode gamle (analoge spejlrefleks-)dage i 1980'erne og 1990'erne (det bliver måske endnu et sommerferieprojekt i år), så kunne jeg da lige bidrage med et (digitalt semispejlrefleks-)billede af "Børnetoget" fra i tirsdags, den 10. maj 2011.
Billedet er optaget med tilladelse fra den flinke lokomotivfører (mens denne var til pause), som lige havde parkeret togsættet på "Risten" efter ankomst fra København til "end of line" her i dejlige Frederikshavn:

[image]

Min personlige mening ... desværre ...

af Søndenfjords, 14/5 2011, 03:08 (4949 dage siden) @ Niels Munch

Ligesom Sporskiftet blev fattigere, da UTJ forlod dét forum, vil dette forum også blive det, nu da Niels Munch står af.

Der er mange måder at sortere sit læsestof på. En af mine har været at gå efter viden fra netop de to.

Søndenfjords

Min personlige mening ..... (1 foto)

af gamle ole, 14/5 2011, 06:04 (4949 dage siden) @ Niels Munch

Det er meget trist af en så stor kapacitet som Niels Munch holder en pause/står af toget.
Som foreslået af andre vil det sikert være en fremragende ide at opdele Forum i nogle relevante undergrupper-enten få overordnede, eller flere mere opdelt, eller måske en kombination.
Samtidig sker der jo mildt sagt enj masse politiske tiltag af mere eller mindre pinlig karakter indenfor driften i den senere tid, hvilket vel ikke kan undgå at sætte sit præg her på Forum også.
Jeg tgror at en rele3vant opdeling stadig ville kunne løse de fleste problemer.
I pricippet dækker Forum vel hele spektret fra benhåede tekniske facts til "chatniveauet" og diverse variationer over tid, historie til nutid.
Med en relevant opdeling kunne der vel være plads til det hele?
En personlig tilgang til problemet minder om 70erne, hvor jeg som medlem af DJK og SHS efterhånden synetes at se en udvikling fra en interessant og hyggelige hobby/interesse, til noget der mindede mistænkeligt om mit arbedje, som dengang som medicinstuderende og kommende psykiater, var vagter indenfor hospitalspsykiatrien. Det blev for meget og jeg meldte mig ud af det hele.
Undskyld analogien. Der er selvfølgelig ingen sammenhæng med forum her, men blot en påpegning af det vel stadig primært er en hyggelig og interessant hobby/interesse.

Mvh Ole

Min personlige mening ..... (1 foto)

af Claus Frost, 14/5 2011, 06:28 (4949 dage siden) @ Niels Munch

Også jeg syntes det er ærgeligt at kapaciteterne glider af, og forstår egentlig ikke hvorfor.

Vi "gamle" burde have mere forståelse, og kan man ikke bare springe de indlæg over der ikke interesserer en personligt? Det gør jeg - både emnemæssigt og forfattermæssigt sorterer jeg kraftigt i hvad jeg "gider" udsætte mig selv for ;-).

Tilbage står så de for mig relevante indlæg, som nu forsvinder eller bliver reduceret til den samme slags indlæg som på alle de andra fora, hvor det er rygtesmede og andre lignende "ikke vidende" personer der sætter dagsordenen.

Hvis vi kommer derhen, så er jeg også "gledet" af sporet, men indtil da håber jeg at vi alle kan opretholde dette herlige forum på en fortsat høj kvalitetstærskel og ikke på en kvantitetstærskel som nogle forum-skribenter syntes at have tillagt sig.

I øvrigt syntes jeg det er en god ide, at tilføje "et gammelmandsforum" som i Sverige - det fungerer fint derovre,og kunne sagtens fungere lige så fint her hos Tommy.

Ingen nævnt og ingen glemt - dette indlæg er udelukkende overordnede betragtninger fra min side.

Min personlige mening ..... (1 foto)

af gamle ole, 14/5 2011, 08:18 (4949 dage siden) @ Claus Frost

Ja det kunne jo være en af temagrupperne, "gerontoklubben" a la Sverige:-)

Avatar

Min personlige mening ..... (1 foto)

af Per Hauberg, 14/5 2011, 09:54 (4949 dage siden) @ gamle ole

I disse for DSB - og dette forum så vanskelige tider, hvor toneangivende brugere opfordrer til færre ord, gearer jeg ned til en helt enkel
Piet Van Deurs. -Hva' er det ? (udover uskarpt - der var kun en Sigma til rådighed, sorry)

vh

Per

[image]

Min personlige mening ..... (1 foto)

af TeamBaumann, Hjordkær, 14/5 2011, 11:24 (4949 dage siden) @ Per Hauberg

En svellebolt....?

Avatar

Foto nu med lys...

af Per Hauberg, 14/5 2011, 11:25 (4949 dage siden) @ Per Hauberg

Ikke et ord om IC4..

[image]

Tak for indlægget :-(

af Claus Frost, 15/5 2011, 03:34 (4948 dage siden) @ Per Hauberg

Jeg takker forfatteren af ovennævnte gættekonkurrence for at han på fineste måde har demonstreret en af de mest irriterende måder at åbne indlæg på i fora på nettet.

Han kunne da i det mindste have startet en ny tråd med sin konkurrence, og ikke belaste en seriøs debat omkring indholdet af jernbanen.dk med et så totalt ligegyldigt og for mig ikke givende indlæg.

Er det virkelig sådan det skal være fremover ?

Tak for indlægget :-(

af Svend Jensen, 15/5 2011, 05:52 (4948 dage siden) @ Claus Frost

Hvad med at give lidt plads til mangfoldigheden i stedet for at flame hinanden hele tiden? Hvorfor kan der ikke bare være plads til alle her? Nogen af os er ikke over 50 og har således ikke et monstrøst arkiv med titusindvis af flotte motiver som på bedste vis dokumenterer sagerne som de var engang. Tag ikke fejl, jeg nyder hvert og et af de motiver og de informationer der opstår heriforbindelsemed. Jeg mangler bare plads til at os, der ikke ved så meget om banen, kunne få lov at være her også, kunne få lov at være interesserede, spørgende, dumme, ytre vores mening om et eller andet eller på anden vis deltage i debatten. Eller skal vi bare sidde tavse og se til? Det bliver hurtigt kedeligt og de som egentlig gerne ville dyrke interessen forsvinder ligeså stille, og så kan de med massive arkiver og viden sidde og trille tommelfingre sammen indtil der en dag ikke er nogen til at tage over. Er det sådan det skal være?

Og så mangler jeg en ordentlig tone, der er ingen grund til at flække på tværs over en konkurrence! Der er næppe nogen, der gør noget som helst i ond mening herinde, så hvis det nu kunne være udgangspunktet for tonen, kunne vi måske nok også nå et stykke vej.

Giv plads og tid til alle, der har vores fælles interesse: Tog!

Avatar

Tak for indlægget :-(

af Jens, 30 cm bag skærmen, 15/5 2011, 12:41 (4947 dage siden) @ Svend Jensen

Jeg kan kun sige, at jeg er 100 % enig med Claus i, at Peters indlæg i den grad ikke var relevant for denne tråds emne. Altså i stedet for at lægge indlægget ud et eller andet random sted, hvorfor i alverden så ikke oprette en ny tråd om det?

Og så et spørgsmål til dig Svend: Hvem har fortalt dig at os under 50 ikke ved overdrevet meget om jernbanerne? Det er ganske vidst også irelevant for denne her tråd, men jeg kunne utrolig godt tænke på et svar på det!

Og så lige en ting til Niels: Jeg syntes det vil være utrolig ærgeligt hvis du forlader dette forum. For mig har alle dine mange flotte farvebilleder fra Epoke III været en fryd for øjet at have lov at se!

Med venlig hilsen
Jens

Tak for indlægget :-(

af niels c @, Frederiksberg, 15/5 2011, 13:37 (4947 dage siden) @ Jens

Jeg vil ihvertfald undskylde de (relativt) få indlæg, jeg har skrevet. Det har været spændende at følge, men da min uvidenhed om emnet er for voldsom, vil jeg gerne være med til "rense" forum lidt ved at tie for stedse.

Mange venlige Hilsner Niels C

Tak for indlægget :-(

af re20000, 15/5 2011, 16:17 (4947 dage siden) @ niels c

Ja og sådan skete det at en masse viden opsamlet gennem et langt liv som togtosse IKKE blev givet videre til en anden togtosse, som bare følte sig (med rette eller ej?) trådt over tæerne fordi han ikke vidste nok.
"Bare sæt lærlingen til at slikke gulvet og hente kørnerprikker, så skal han nok blive et rigtigt mandfolk en gang."
Den holdning duer altså ikke i hobbykredse, hvor det er INTERESSEN og ikke noget andet, der skal holde historien i live.
Alle de gode røverhistorier kan altså ikke findes i køreplanen..
Det er skrevet før: hvis du ikke synes emnet er interssant, så lad vær at læse det. Der er nok en anden, som finder det interessant.

Måtte fred og fordragelighed atter sænke sig over landets bedste forum!

Mig slipper I ikke for

Nold

Tak for indlægget :-(

af Svend Jensen, 17/5 2011, 04:35 (4946 dage siden) @ Jens

De 50 var et arbitrært tal, det var blot for at understrege, at selvom man ikke er jernbanegeni og kun går op i jernbanehistorie, men også jernbanenutid og jernbanepolitk, kan man godt være meget interesseret, det er jeg f.eks. Det var på ingen måde tænkt som at nogen skulle tage det pesonligt.

Jeg er ked af det nærmest er reglen mere end undtagelsen, at folk herinden tror andre vil dem det ondt eller siger noget, der er skal skade en eller anden person. Lad os dog for dælen være gode venner i stedet.

Tak for indlægget :-(

af Peter H, Nærum, 15/5 2011, 17:01 (4947 dage siden) @ Svend Jensen

Hej

supergodt indlæg, er meget enig med dig:-)

Hilsen
Peter

Min personlige mening ..... (1 foto)

af Jesper Andersen, 15/5 2011, 18:13 (4947 dage siden) @ Niels Munch

Kunne man ikke lave et forum hvor alle de utilfredse kan diskutere, det ville da gøre tingne nemmere for dette forum, som er kanongodt.
For mit vedkommende soterer jeg i de forskellige emner og er der noget, der ikke efter min mening er interessant, springer jeg det bare over.
Her syndes jeg især at der hvor man skal gætte et sted hvor et eller andet sporskifte ligger ikke er særligt spændende. Men hver sine lyster.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak