Ifølge indlæg på norske “Postvogna”, se her.

Mvh Jørgen

Ifølge indlæg på norske “Postvogna”, se her.

Tak for link. Vær dog obs på, at man skal registrere sig for, at kunne se indlæg på det forum:
“Beklager, bare registrerte brukere kan lese dette forumet.”

Tak for link. Vær dog obs på, at man skal registrere sig for, at kunne se indlæg på det forum:
“Beklager, bare registrerte brukere kan lese dette forumet.”

Her er noget af teksten fra den norske Postvagna:
Yesterday started a Vectron Transport in Munich. Railadventure is on the way with 3 DSB and 2 VR Vectrons.
Now they are in Maschen (Hamburg) today they continue from Maschen to the North.

DSB EB3206, 3207, 3208
VR 3335, 3336

Zug 42792
Maschen 13:00
Hamburg Harburg 13:03
Elmshorn 13:40
Neumünster 14:23
Rendsburg 14:52
Flensburg Weiche 15:45

Vh.

Niels H

Er 3204 og 3205 i drift?

Så mangler vi bare et Hector Rail lokomotiv klar u Padborg, eller måske et DSB vevtron til at hente, er der nogen tid på Roskilde idag? Med venlig hilsen Bent Jensen

Her er toget i Ansbach i går: https://www.drehscheibe-online.de/foren/read.php?004,9595463

Det må jeg sige VR skal også have Vectron, ser ud som alle vil have Vectron nu, for iøvrigt Railadventure har en alsidig samling lok Jeg har været på Drehschiebe online hver dag men kun på news og wagen, så jeg sksl til at være mere grundig fremover, tak for henvisning. MED venlig hilsen Bent Jensen.

Det må jeg sige VR skal også have Vectron, ser ud som alle vil have Vectron nu, for iøvrigt Railadventure har en alsidig samling lok Jeg har været på Drehschiebe online hver dag men kun på news og wagen, så jeg sksl til at være mere grundig fremover, tak for henvisning. MED venlig hilsen Bent Jensen.

VR har haft Vectron siden 2015.. :)

https://www.railcolor.net/index.php?nav=1411281&lang=1

Er det meningen, at VR lokomotiverne skal fragtes via Danmark? Hvordan kommer de så til Finland fra Sverige?

Er det meningen, at VR lokomotiverne skal fragtes via Danmark? Hvordan kommer de så til Finland fra Sverige?

Det er kun de tre til DSB der er med fra Hamburg og nordpå.

Der står også i artiklen fra Drehschiebe online at de sejles fra Lybeck til Finland, der er direkte færge den vej mener at huske der også er færge med jernbanespor.
Med venlig hilsen Bent Jensen

Her er toget i Ansbach i går: https://www.drehscheibe-online.de/foren/read.php?004,9595463

Er der nogen der ved, hvor hurtigt og langt man kan køre med sådan nogle "flyttehunde" (hvad hedder de?), som her under hjulene på de finske Vectron?

/R

Så ankom de nye levering af litra EB til Danmark





RailAdventure + EB 3208 +EB 3206 + EB 3207, Padborg d. 24. januar 2021 ( Baumann )

Jeg ved ikke hvad de hedder i Finland, men mon ikke jeg gætter at højeste hastighed i Finland er en 140/160 km/t så langt der er elektrificeret, deres Pendolinatog må sikkerr køre hurtigere (kurvestyret tog) men har ikke præcis viden herom. Med venlig hilsen Bent Jensen

Godt du var der, hvad tid var de i Padborg og hvem kørte dem videre, på forhånd tak. Med venlig hilsen Bent Jensen

Tak for svar til dig og Anders.

Eftersom jeg ikke læser eller forstår tysk, har jeg ikke læst det omtalte link.

De ankom til selve station ved 15:58, lige efter IC-3er kørte til Flensburg.
Ved 16:20 - 25 skubbede RailAdventure lokomotiv de nye EBer tilbage mod den tyske side ( uden at krydse grænsen )
og koblet dem af der ...kørte derfra solo til stationen.
Jeg kørte derfra ved 16.40, da det blev lidt mørkt. .. ved ikke om de ventede på HectorRail som skulle hente dem.
Det må andre kunne svare på.

Men ihvertfald tak for det du har observeret. Med venlig hilsen Bent Jensen

Jeg ved ikke hvad de hedder i Finland, men mon ikke jeg gætter at højeste hastighed i Finland er en 140/160 km/t så langt der er elektrificeret, deres Pendolinatog må sikkert køre hurtigere (kurvestyret tog) men har ikke præcis viden herom.

Nok ikke så længe de kører på rulleskøjter ( som var det Rasmus spurgte om )

Bent Jensen

De har i Finland kortere strækninger hvor Pendolino må køre 220 km/timen og andre tog 200 km/imen.

Der udbygges løbende flere strækninger til 200 km/timen

P.Jensen

De kører først til Sjælland i løbet af tirsdag eftermiddag/aften. Både mandag og tirsdag skal der testkøres i Sønderjylland inden de fortsætter turen til København.

De kører først til Sjælland i løbet af tirsdag eftermiddag/aften. Både mandag og tirsdag skal der testkøres i Sønderjylland inden de fortsætter turen til København.

- Og Hector Rail er operatør frem til Otto Busses Gade.

Jeg ved ikke hvad de hedder i Finland, men mon ikke jeg gætter at højeste hastighed i Finland er en 140/160 km/t så langt der er elektrificeret, deres Pendolinatog må sikkerr køre hurtigere (kurvestyret tog) men har ikke præcis viden herom. Med venlig hilsen Bent Jensen

Sr3 (Vectron) må køre 200 km/t i Finland, selvfølgelig på de strækninger som er bygget for mindst 200 km/t - og det er der flere som er. Men på Loco Buggy's under transport gennem Tyskland naturligvis meget mindre men jeg ved dog ikke hvad. 60 km/t??

Eftersom jeg ikke læser eller forstår tysk, har jeg ikke læst det omtalte link.

Så kan Google Translate, som kan oversætte til et rimeligt dansk, være til god hjælp. Du copy-paster hjemmesidens adresse i venstre felt (fremmedsproget) og får i højre felt (dansk) et link til den oversatte side.

I browseren Google Crome kan du direkte via højreklik få siden oversat til dansk.

M.v.h.
Niels

Jeg har var en tur i Padborg i dag, og har lagt en række billeder op fra ankomsten her:
https://www.simontog.dk/railadventure-med-dsb-eb-3206-3207-og-3208-januar-2021/

Eftersom jeg ikke læser eller forstår tysk, har jeg ikke læst det omtalte link.

Så kan Google Translate, som kan oversætte til et rimeligt dansk, være til god hjælp. Du copy-paster hjemmesidens adresse i venstre felt (fremmedsproget) og får i højre felt (dansk) et link til den oversatte side.

I browseren Google Crome kan du direkte via højreklik få siden oversat til dansk.

M.v.h.
Niels

.
Men hvis du er god til engelsk er det bedre at oversætte til engelsk. Det er nemlig lettere at forstå, da google først oversætter til engelsk og dernæst til dansk. (Sådan er det i det mindste med Fransk til dansk).
Herved undgår du dobbelt oversætterfejl.

EB 3204 og 3205 er fortsat ikke i drift. Næsten al kørsel udføres med 3202 og 3203.
Rygtet går på at DSB nægter at modtage dem, da de har samme fejl som de første 3 og de skal udbedres før man vil modtage flere.

Mvh. Eilif Ahm-Petersen.

Hvilke fejl lider de da af?

EB 3204 og 3205 er fortsat ikke i drift. Næsten al kørsel udføres med 3202 og 3203.
Rygtet går på at DSB nægter at modtage dem, da de har samme fejl som de første 3 og de skal udbedres før man vil modtage flere.

Mvh. Eilif Ahm-Petersen.

Ja det er også nyt for mig.
Vil have troet at evt problemer var kommet op her inde

Jeg troede at de blev afprøvet inden levering? Det må være billigere end et hold teknikere i Danmark.
Med venlig hilsen Bent Jensen

Jeg troede at de blev afprøvet inden levering? Det må være billigere end et hold teknikere i Danmark.
Med venlig hilsen Bent Jensen

Der vil altid være et eller andet, især når det er en ny kombination af software tilpasset danske forhold (ATC og dobbeltdækkere). Selv en personbil produceret på samlebånd kan have fejl som først opdages af kunden efter et par tusinde kilometer.

Hos Nordjyske Jernbaner havde Alstom monteret nogle trykluftslanger forkert på tre af de Lint togsæt de modtog i 2017. Det betød at de bristede ved høj belastning og smed alt luften = toget holder bomstille meget hurtigt. Det opdagede man først et halvt år efter leverance, da de indtil da ikke havde kørt tæt pakkede og tunge myldretidstog. Det blev dog hurtigt løst da der i købsaftalen med Alstom var to teknikere inkluderet der bosatte sig i Nordjylland i to år, til at hjælpe med vedligehold og eventuelle problemer.

Her er toget i Ansbach i går: https://www.drehscheibe-online.de/foren/read.php?004,9595463

Er der nogen der ved, hvor hurtigt og langt man kan køre med sådan nogle "flyttehunde" (hvad hedder de?), som her under hjulene på de finske Vectron?

/R

De må køre 60 Km/t
Vhttps://www.sueddeutsche.de/auto/transport-auf-schienen-die-kunst-eine-lok-nach-finnla...

De må køre 60 Km/t

Tak!

/R

Ja det er også nyt for mig.
Vil have troet at evt problemer var kommet op her inde

Ja, men det er da indlysende.

Selvfølgeligt skal man bare beskrive problemet her på forumet, hvorefter alle de deltagende eksperter naturligvis på et øjeblik kan bistå med løsningen.

/Jan

uha Mandag morgen humør

Tænkte ikke meget der er kan holdes hemmeligt her inde

god mandag

Overordnet set kører Eb-lokomotiverne godt, men de har enkelte fejl, som gør hverdagen besværlig.

Vi får meget ofte en fejl, som skyldes at togcomputeren mister forbindelsen til togkontrolsystemet (ATC/STM-boksen), og når det sker, så nødbremses toget. Eneste mulighed for videre kørsel er så, at rigge toget helt ned, udkoble togkontrolsystemet, vente lidt og genindkoblet togkontrolsystemet og rigge toget op igen, hvilket oftest koster 5 - 7 minutter før man er klar til at køre igen.

Det er ikke samme årsag hver gang. Nogle gange skyldes fejlen at togcomputeren bytter rundt på skærmbilledet i de 2 skærme, og når man som lokomotivfører bytter dem tilbage, så ryger forbindelsen kortvarigt til ATC/STM-boks. Det betyder at man som midlertidig løsning har besluttet at man ikke må flytte skærmbillederne tilbage på plads, så må LKF kigge over til højre for at se hvilke ATC-meldinger der kommer og øvrige driftsmeldinger, som normalt er i skærmen foran ham.

En anden fejl som også optræder engang imellem er fejl i hastighedsvisning, og da EB ikke har en analog hastighedsviser, så skal lokomotivet rigges helt ned, Inklusiv udkobling af batterikontaktor, vente min. 3 minutter til alt er slukket og derefter kan man begynde at få liv i lokomotivet igen, hvilket oftest koster mellem 10 - 15 minutters forsinkelse.

Jeg har haft attest til EB siden 25. oktober og har endnu tilgode at køre en hel dag uden en nødbremse eller fejl i hastighedsviser.

Der er også andre småfejl, som sjældent giver forsinkelser, men blot er irriterende.

Mvh. Eilif

tusinde tak for du tilfredsstilede min/vores nysgerrighed.

Nogle rigtigt flotte skud imellem:

Bildsichtungen 183500 mit drei weiteren Vectron

Ja det ser godt ud, en ting undrer mig ved allerførste transport af 1 2 og 3 der var der en godsvogn med, hvorfor ikke denne gang? Med venlig hilsen Bent Jensen

Ja det er også nyt for mig.
Vil have troet at evt problemer var kommet op her inde

Ja, men det er da indlysende.

Selvfølgeligt skal man bare beskrive problemet her på forumet, hvorefter alle de deltagende eksperter naturligvis på et øjeblik kan bistå med løsningen.

/Jan

Der er stadig nogen der ikke har fattet at al ekspertise på jernbaneområdet er lige her. tænk sig at DSB er så gammeldags at de vil have Siemens til at løse det problem når der uden tvivl må være en radiomekanierservice et eller andet sted i nærheden af Otto Busses Vej der lige kan fikse det problem - ud fra de retningslinjer som nærværende ekspertpanel har udarbejdet. Naturligvis.

Video fra "Togkanalen" der viser ankomsten til Padborg samt lidt rangering:
https://www.youtube.com/watch?v=8xLmSWFQTxI

Rolig nu

Det var bare nysgerrighed
Der er vist ikke, endnu kommet kommentar om hvad nogen skulle eller skal gøre.

Der er stadig nogen der ikke har fattet at al ekspertise på jernbaneområdet er lige her. tænk sig at DSB er så gammeldags at de vil have Siemens til at løse det problem når der uden tvivl må være en radiomekanierservice et eller andet sted i nærheden af Otto Busses Vej der lige kan fikse det problem - ud fra de retningslinjer som nærværende ekspertpanel har udarbejdet. Naturligvis.

Påstår du at der er fejl i en tysk hyldevare fra Siemens?
Umuligt!

Påstår du at der er fejl i en tysk hyldevare fra Siemens?
Umuligt!

Jo! I noget af det der ikke er hyldevare, nemlig DK-STM. Der er en LokFører der på fjæsen fortæller at togcomputeren taber forbindelsen til DK-STM systemet hvorefter toget stopper lidt brat og skal genstartes (Ctl-Alt-Del). Det tager 5 - 7 minutter hvor man ofte holder på fri bane. En anden lignende fejl skal det lukkes helt ned for lokomotivet - vente et par minutter mens alt lukker ned - og så starte op igen. Det tager 10 - 15 minutter. Og endelig byttes der rundt på skærmene. Der kan man køre videre, men hastighed mm. vises på en skærm ude i siden af førerkabinen.
Jeg kan ikke lige finde indlægget igen, men det er som jeg lige husker det. Og der sker noget af det på hver tur stort set.
Så - bob - bob - der er plads til forbedringer.

Er det dette indlæg, du tænker på, Michael: https://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=162892 ?

M.v.h.
Niels

De særlige danske forhold med STM-boks var kendt længe inden kontrakten blev underskrevet og STM-boksen er Siemens egen......

Er det dette indlæg, du tænker på, Michael: https://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=162892 ?

Ja tak, Niels. Jeg mener nu også at jeg så samme tekst på Fjæsen. Så der er nogle udfordringer vil jeg sige og det er nok derfor vi ikke ser de andre bare kommer ud at køre.

De særlige danske forhold med STM-boks var kendt længe inden kontrakten blev underskrevet og STM-boksen er Siemens egen......

Det skal jo stadig fungere sammen og hvis det er Siemens der har lavet det hele skal det da bare spille max?

Det skal jo stadig fungere sammen og hvis det er Siemens der har lavet det hele skal det da bare spille max?

Netop derfor så meget mere uforståeligt at det ikke spiller sammen.
På den anden side: teori og praksis har alle dage haft deres forskelle.

Hej
Ja, så blev vi det klogere, tak for det, men noget jeg har tænkt på er, den ekstra håndbøjle på døren, er det en i bruger eller er den der bare, der er jo næsten 1000 lok uden ?
Vh
Bent Larsen

Her er en video der viser indkørslen l Padborg, transporten Padborg-Tinglev og et par af mandagens prøvetog mellem Tinglev og Vojens.

https://www.youtube.com/watch?v=6IPe_p4A3RM

Påstår du at der er fejl i en tysk hyldevare fra Siemens?
Umuligt!

Jo! I noget af det der ikke er hyldevare, nemlig DK-STM. Der er en LokFører der på fjæsen fortæller at togcomputeren taber forbindelsen til DK-STM systemet hvorefter toget stopper lidt brat og skal genstartes (Ctl-Alt-Del). Det tager 5 - 7 minutter hvor man ofte holder på fri bane. En anden lignende fejl skal det lukkes helt ned for lokomotivet - vente et par minutter mens alt lukker ned - og så starte op igen. Det tager 10 - 15 minutter. Og endelig byttes der rundt på skærmene. Der kan man køre videre, men hastighed mm. vises på en skærm ude i siden af førerkabinen.
Jeg kan ikke lige finde indlægget igen, men det er som jeg lige husker det. Og der sker noget af det på hver tur stort set.
Så - bob - bob - der er plads til forbedringer.

Ak ja, end ikke Windows XP tager så lang tid om at starte op igen.

nu var Windows XP jo også fantatisk, næsten som DSB's MY'er

Hvornår er de i Odense?

Her min video fra ankomsten:
https://www.youtube.com/watch?v=IIayUFn5am4

Det ved jeg ikke, men det vil jeg også gerne vide

nu var Windows XP jo også fantatisk, næsten som DSB's MY'er

Ja, og Siemens har en særlig kærlighed til gamle uddøende operativsystemer. I 1990'erne aerbejdede jeg en del med Siemens PLC, og dere programmeringssoftware kørte på det gamle CP/M stresystem, mens alle andre brugte MS-Dos. Det var irriterende, og det fik enhver Siemens repræsentant at høre lige så tit det var muligt. Så en dag annoncerede Siemens triumferende at nu var deres programmerings software også tilgængelig i en MS-Dos version. Kun en uge senere annoncerede Micosoft at styresystemet Dos ville udgå til fordel for Windows NT teknologien. Kæft hvor vi mobbede den stakkels Siemens repræsentant.

nu var Windows XP jo også fantatisk, næsten som DSB's MY'er

Vectron er sin grund ca 10 år gammel. Man kan så frygte at computernes OS er lige så gammel Windows Vista eller Linux 2.6

Og selvfølgelig tilsvarende på TRAXX3....

Puha - skal ikke kunne sige det, men umiddelbart ville jeg tro at til selve styring mm benytter man ikke Windows. Linux måske. Eller noget proprietært.

Puha - skal ikke kunne sige det, men umiddelbart ville jeg tro at til selve styring mm benytter man ikke Windows. Linux måske. Eller noget proprietært.

Windows95 og Windows98 har været brugt.....

Puha - skal ikke kunne sige det, men umiddelbart ville jeg tro at til selve styring mm benytter man ikke Windows. Linux måske. Eller noget proprietært.

Windows95 og Windows98 har været brugt.....

Vel kun til informationsskærme på perron? Her har vi alle set BSoD på disse. Det ville være livsfarligt til missionskritisk formål.

Puha - skal ikke kunne sige det, men umiddelbart ville jeg tro at til selve styring mm benytter man ikke Windows. Linux måske. Eller noget proprietært.

Windows95 og Windows98 har været brugt.....

Vel kun til informationsskærme på perron? Her har vi alle set BSoD på disse. Det ville være livsfarligt til missionskritisk formål.

Så vidt jeg ved bruges Windows 3,11 i ET togsættene. Windows 3,11 går for at være den mest driftsstabile version af Windows.

Så vidt jeg ved bruges Windows 3,11 i ET togsættene. Windows 3,11 går for at være den mest driftsstabile version af Windows.

Nogle systemer i ET, i hvert fald infoskærmen i førerbordet, kører Windows 95.

Jeg tror ikke der er noget, der kører Windows 3.11 (der i øvrigt slet ikke er et operativsystem, det er bare en grafisk brugerflade der kører oven på MS-DOS).

Det er meget diskrete logoer i forhold til finnernes og i forhold til hvad vi har haft før. De kan være lette at forveksle med DBs fragt lokomotiver i næsten samme tone også uden stort logo. Kan de ikke få malet et fint vingehjul på som det de afløser havde, så folk kan genkende det?

De ligner nu mere ØBB s design, apropos design se de forskellige godsoperatørerr s design der er mange forskellige, der er mange såvidt jeg kan se
Med venlig hilsen Bent Jensen

Helt enig!!! DSB's logo har aldrig været mere kedeligt... designeren må have lavet det 5 min før fyraften på en fredag eftermiddag imens alle andre var gået til fredagsbar.

Lad os få et moderne vingehjul på disse flotte lokomotiver (og alle andre steder)!!!

Enig. Vingehjulet i den moderniserede udgave er det bedste de har haft. Det nuværende har ingenting med noget at gøre og er lige så intetsigende som en plakat af Per Arnoldi fra 90'erne.

Uanset hvilket logo de har, så bør det ikke være noget de gemmer væk. Hvilken designer har fundet på den fikse minimalist-ide? Det er ikke arkitektskolens lokomotiver, men et der skal være synligt og det er kun blevet mere vigtigt med flere operatører på banen, så man kan kende dem fra SJ, Arriva og de andre. At de er ensfarvede røde som DBs er ja, ikke videre smart. Som om at man ikke vil stå ved hvem man er.

Enig. Vingehjulet i den moderniserede udgave er det bedste de har haft. Det nuværende har ingenting med noget at gøre og er lige så intetsigende som en plakat af Per Arnoldi fra 90'erne.

Det nuværende er stærkt inspireret af logoet for S-tog, som et kommunikationsbureau mente var meget kendt - hvilket det også er, bare ikke i hele landet.

Helt enig!!! DSB's logo har aldrig været mere kedeligt... designeren må have lavet det 5 min før fyraften på en fredag eftermiddag imens alle andre var gået til fredagsbar.

Lad os få et moderne vingehjul på disse flotte lokomotiver (og alle andre steder)!!!

Vi kan trøste os med at Nordjyske Jernbaner ændrede deres logo til et moderne vingehjul i 2017. Det er også rigtig flot den måde man har inkorporeret logoet i togenes udseende.

Det er faktisk rigtig pænt design. Men syntes heller ikke. DSB s er grimt, for mig symboliserer det en pantograf, altså DSB = eldrift.
Med venlig hilsen Bent Jensen

Enig. Vingehjulet i den moderniserede udgave er det bedste de har haft. Det nuværende har ingenting med noget at gøre og er lige så intetsigende som en plakat af Per Arnoldi fra 90'erne.

Uanset hvilket logo de har, så bør det ikke være noget de gemmer væk. Hvilken designer har fundet på den fikse minimalist-ide? Det er ikke arkitektskolens lokomotiver, men et der skal være synligt og det er kun blevet mere vigtigt med flere operatører på banen, så man kan kende dem fra SJ, Arriva og de andre. At de er ensfarvede røde som DBs er ja, ikke videre smart. Som om at man ikke vil stå ved hvem man er.

Her er en anden løsning som burde stille de fleste tilfreds.... og den er allerede afprøvet, så der kommer ingen grimme overraskelser.

Det er meget diskrete logoer i forhold til finnernes og i forhold til hvad vi har haft før. De kan være lette at forveksle med DBs fragt lokomotiver i næsten samme tone også uden stort logo. Kan de ikke få malet et fint vingehjul på som det de afløser havde, så folk kan genkende det?

Måske DSB ikke er så stolt af deres navn ?

Det er meget diskrete logoer i forhold til finnernes og i forhold til hvad vi har haft før. De kan være lette at forveksle med DBs fragt lokomotiver i næsten samme tone også uden stort logo. Kan de ikke få malet et fint vingehjul på som det de afløser havde, så folk kan genkende det?

Måske DSB ikke er så stolt af deres navn ?

'Skal dansken i verden kæmpe
men skjuler han åsyn og navn
Jeg ved hans ånd er ej ægte
Jeg tager ham ej i favn'

Det er ikke et vingehjul - det er den stiliserede sporplan af Hjørring Station - vendt på hovedet.

(Duk og væk)

Det er meget diskrete logoer i forhold til finnernes og i forhold til hvad vi har haft før. De kan være lette at forveksle med DBs fragt lokomotiver i næsten samme tone også uden stort logo. Kan de ikke få malet et fint vingehjul på som det de afløser havde, så folk kan genkende det?

Måske DSB ikke er så stolt af deres navn ?

'Skal dansken i verden kæmpe
men skjuler han åsyn og navn
Jeg ved hans ånd er ej ægte
Jeg tager ham ej i favn'

Eller også er det nuværende DSB-design bare udtryk for 'diskretion en æressag'.

De diskrete logoer kan også være et udtryk for, at den magtfulde folkestemning af DSB-hadere bl.a. her på forummet har trynet DSB i en grad, at man nu og de kommende år ikke ønsker at bruge for store armbevægelser herunder heller ikke i forhold til logo og design. Så bliver man jo bare skudt i skoene, at man 'er for meget'.

Faktisk er der stor forskel på DB's Verkehrsrot og DSB's røde farve. DB's er jo næsten orange. Og jo, DSB's loko-design minder meget om ÖBB's, men da vi ikke for alvor ser dem på vores breddegrader, er der vist ikke den store risiko for forveksling.

Personligt kunne jeg godt tænke mig, at man folierede (nogle af) EB'erne med reklamebudskaber. Gerne nogle der kan læses på afstand fx, når toget kører over en motorvej og andre veje. Engang så jeg et billede med en reklame bag på en bybus i Oslo: Denne ledbus kan fjerne en kilometer motorvejskø. Forestil jer det på siden af en EB'er: Dette eltog med 400-600 siddepladser kan fjerne x antal km motorvejskø.

Det nye DSB-design er mere end bare små logoer og knaldrøde lokomotiver. Designet vil for alvor træde i karakter, når DSB's vogne og togsæt får det nye røde/sorte/grå design.

Måske DSB ikke er så stolt af deres navn ?

Det har tidligere være fremme at DSB er en forkortelse for Dansk Stats Bommert

Jeg frygtede lidt at det kunne være sådan noget. Man skal også huske i det hele at DSB bestemt ikke har været alene om det, og man skal også huske at DSB har en masse kvaliteter. Jeg mener ikke at DSB skal sætte fanen lavt. Ja, det er noget skidt, og brølerne havde mange årsager og mange af dem på politisk niveau. Derfor er det dejligt med en mere åben debat. Vi skal ikke hænge med næbbet/flaget, men erkende at fejl er blevet begået, lære af dem, og så komme videre. Det skal vi ikke blive ved med at hænge i fortiden. Så jeg syntes ikke om det diskrete logo selvom at jeg forstår grunden til at man har valgt det. Jeg håber at man om nogle år vil skifte tilbage til et der er baseret på vingehjulet og som igen sætter fanen højt.
Der er heldigvis en masse gode ting at se frem til. Der ligger planer for en samlet opgradering af det meste af banen, signal og elektrificering, samt nyt materiel. Der er politisk opbakning til at få løst alle de større ting. Samtidig er Fermern ved at blive bygget, og jeg tror at Kattegat også kommer på, sammen med endnu en forbindelse over Øresund. Så alt i alt er der morgenluft for jernbanen og for DSB efter mange års afvikling. Man skal ikke blive overmodig og gentage sine fejl, men lære af dem.

Der er ikke nogen tvivl om, at især IC4 har hængt DSB som en imagemæssig møllesten om halsen de sidste 15 år. Læg dertil, at jernbanen især fra 2007 og frem har været hærget af store (og nødvendige) sporombygninger med dertil hørende trafikale indskrænkninger. Men som du skriver, så er der lys for enden af tunnelen. Det nye design er uendeligt meget bedre end det gamle dødsyge grå/mørkeblå. Og ikke mindst de nye Vectron-lokomotiver, som jeg håber kan være med til at blæse lidt optimisme ind i den gamle etat.

Enig. Men det er måske også meget godt med lidt ydmyghed i en periode og så arbejde på at genskabe tilliden fra kunderne og politikerne, ved at levere resultater og vise at man er tilliden værdig og at man har den nødvendige professionalisme. Alternativt kan det ende i et postDK scenarie, hvor at DSB frasælges og degraderes til at være en af flere private udbydere på det danske net. En trafikminister fra LA vil ikke skulle have mange undskyldninger for at gøre det hvis der er slinger i valsen.

Man uddanner ikke grafiske designere på arkitektskoler...

Man uddanner ikke grafiske designere på arkitektskoler...

Er der nogen der har skrevet det?

Man uddanner ikke grafiske designere på arkitektskoler...

Er der nogen der har skrevet det?

Det har du i det forrige indlæg:

"Uanset hvilket logo de har, så bør det ikke være noget de gemmer væk. Hvilken designer har fundet på den fikse minimalist-ide? Det er ikke arkitektskolens lokomotiver, men et der skal være synligt..."

Man uddanner ikke grafiske designere på arkitektskoler...

Er der nogen der har skrevet det?

Det har du i det forrige indlæg:

"Uanset hvilket logo de har, så bør det ikke være noget de gemmer væk. Hvilken designer har fundet på den fikse minimalist-ide? Det er ikke arkitektskolens lokomotiver, men et der skal være synligt..."

Uddanner man industrielle designere på arkitektskolen og tror du at de evt også uddannes i grafisk design?

Man uddanner ikke grafiske designere på arkitektskoler...

Er der nogen der har skrevet det?

Det har du i det forrige indlæg:

"Uanset hvilket logo de har, så bør det ikke være noget de gemmer væk. Hvilken designer har fundet på den fikse minimalist-ide? Det er ikke arkitektskolens lokomotiver, men et der skal være synligt..."

Uddanner man industrielle designere på arkitektskolen og tror du at de evt også uddannes i grafisk design?

Arkitektskolerne uddanner arkitekter. Industrielle designere tager designskolerne og muligvis også nogle sig af de tekniske uddannelser sig af. Hverken arkitektskolen i Århus eller i København nævner noget om industrielt design på deres hjemmesider.
I København hører både arkitektskolen og designskolen dog ind under Det kgl danske kunstakademi, og bor også dør om dør på Holmen, ligesom der er en del samarbejde, fælles lærerkræfter mm. så jeg kan forestille mig det er muligt at hoppe over i løbet af uddannelsen eller tage moduler på tværs.

Man uddanner ikke grafiske designere på arkitektskoler...

Er der nogen der har skrevet det?

Det har du i det forrige indlæg:

"Uanset hvilket logo de har, så bør det ikke være noget de gemmer væk. Hvilken designer har fundet på den fikse minimalist-ide? Det er ikke arkitektskolens lokomotiver, men et der skal være synligt..."

Uddanner man industrielle designere på arkitektskolen og tror du at de evt også uddannes i grafisk design?

Arkitektskolerne uddanner arkitekter. Industrielle designere tager designskolerne og muligvis også nogle sig af de tekniske uddannelser sig af. Hverken arkitektskolen i Århus eller i København nævner noget om industrielt design på deres hjemmesider.
I København hører både arkitektskolen og designskolen dog ind under Det kgl danske kunstakademi, og bor også dør om dør på Holmen, ligesom der er en del samarbejde, fælles lærerkræfter mm. så jeg kan forestille mig det er muligt at hoppe over i løbet af uddannelsen eller tage moduler på tværs.

Jeg syntes at du skal tage lidt hensyn til den stakkels flue. Jeg tror at den er ved at lide overlast.

Jeg blev selv undervist som ingeniør af en arkitekt der er uddannet på Århus arkitektskole for da jeg blev uddannet, blev industrielle designere uddannet på arkitektskolerne. Han er kandidat i arkitektur med speciale i industrielt design og underviste også os grafisk design ud over industrielt design. Det kan godt være at der med de nye uddannelser og professionsbachelorer er ændret på det i dag.
Ændrer det på at der er folk derude som er uddannet i industrielt design på arkitektskolen?