Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

DSB litra Ag i 1984 (foto & scan)

af Niels Munch, 5/5 2011, 10:08 (4953 dage siden)
redigeret af Niels Munch, 5/5 2011, 10:28

Kære alle,

O. 1972 ombyggede DSB bl.a. 13 Ac-/Ah-vogne til Ag "over den sædvanlige læst", d.v.s. nye endeperroner med afrundede tagender, dreje-foldedøre og gummivulstovergang.

I 1984 var én i mellemtiden udrangeret, 4 blev omlitreret til Agn, og de resterende 8 blev ombygget med nye vinduer med aluminiumsrammer, men under bibeholdelse af litra Ag:

[image]
DSB Ag 049 på København H, 11.09.1984 (nm).

Ag-vognen her var lige ankommet i IC 152.

De 8 Ag-vogne var givet tiltænkt IC-trafikken, og dem, der blev til Agn, vel fortrinsvis regionaltrafikken uanset, at Agn også er observeret i IC til Thisted.

Såvel Ag som Agn havde fået "dørlanterner" samt gule klistermærker til advarsel om "automatisk dørlukning".

"Kreative ombygninger" som Ag (og også Af) virkede stærkt inspirerende på én, der troede at skulle bygge modelbane, og derfor med løvsav savede H0-vogne fra hinanden og loddede/limede dem sammen igen - efter danske forbilleder. Det blev i den aktuelle sag dog kun til en "papirombygning":

[image]

3 Ag-vogne kom til HFHJ.

Ellers var det fortrinsvis de østrigske forbundsbaner, der "havde for vane" at forsyne ældre personvognsmateriel med nye vinduer med aluminiumsrammer.

Endelig var det også her i begyndelsen af firserne, at DSB idriftsatte Bcm-, Dm- og Pm-vogne fra hhv. Apfelpfeil, DB og Bundespost; men det er anden snak - skønt nok så inspirerende.

Bedste hilsener
Niels

HFHJ litra Ag i 1992 (foto)

af John Hansen ⌂, Od, 5/5 2011, 10:39 (4953 dage siden) @ Niels Munch

3 Ag-vogne kom til HFHJ.

[image]

En af disse vogne var HFHJ Ag 67, som jeg havde mulighed for at fotografere i Hundested 26. maj 1992. Så vidt jeg husker blev de anvendt i MX-trukne skoletog, men det fik jeg aldrig billeder af...


Mvh. John

--
[image] - Danske & Europæiske jernbaner

HFHJ litra Ag i 1992 (foto)

af Claus Frost, 5/5 2011, 10:45 (4953 dage siden) @ John Hansen

Det er altså en utrolig flot og harmonisk vogn i den udgave - syntes jeg. Alderens spor er fuldstændigt væk syntes jeg - lige på nær boggierne ....

DSB Dobbeltvogne litra AD / AY?

af TeamBaumann, Hjordkær, 5/5 2011, 12:29 (4953 dage siden) @ Niels Munch

I har vel ikke fotos med DSB's dobbeltvogne sæt af litra AD / AY, som blev omliteret
til AByh / Aeh - som kun eksister 3 stk. den gang?
Det kunne jo godt være, at de lidt ældre personer herinde havde nogle fotos af dem?

DSB Dobbeltvogne litra AD / AY?

af K E Jørgensen @, 6/5 2011, 09:01 (4953 dage siden) @ TeamBaumann

[image]

Beh 189--Byh 190 27.03.77 Kalundborg kej

DSB litra Ag i 1984 (foto & scan)

af andersj, Aalborg, 5/5 2011, 13:52 (4953 dage siden) @ Niels Munch

Kære alle,

O. 1972 ombyggede DSB bl.a. 13 Ac-/Ah-vogne til Ag "over den sædvanlige læst", d.v.s. nye endeperroner med afrundede tagender, dreje-foldedøre og gummivulstovergang.

I 1984 var én i mellemtiden udrangeret, 4 blev omlitreret til Agn, og de resterende 8 blev ombygget med nye vinduer med aluminiumsrammer, men under bibeholdelse af litra Ag:

[image]
DSB Ag 049 på København H, 11.09.1984 (nm).

Ag-vognen her var lige ankommet i IC 152.

De 8 Ag-vogne var givet tiltænkt IC-trafikken, og dem, der blev til Agn, vel fortrinsvis regionaltrafikken uanset, at Agn også er observeret i IC til Thisted.

Såvel Ag som Agn havde fået "dørlanterner" samt gule klistermærker til advarsel om "automatisk dørlukning".

"Kreative ombygninger" som Ag (og også Af) virkede stærkt inspirerende på én, der troede at skulle bygge modelbane, og derfor med løvsav savede H0-vogne fra hinanden og loddede/limede dem sammen igen - efter danske forbilleder. Det blev i den aktuelle sag dog kun til en "papirombygning":

[image]

3 Ag-vogne kom til HFHJ.

Ellers var det fortrinsvis de østrigske forbundsbaner, der "havde for vane" at forsyne ældre personvognsmateriel med nye vinduer med aluminiumsrammer.

Endelig var det også her i begyndelsen af firserne, at DSB idriftsatte Bcm-, Dm- og Pm-vogne fra hhv. Apfelpfeil, DB og Bundespost; men det er anden snak - skønt nok så inspirerende.

Bedste hilsener
Niels

Hvordan var disse vogne indrettet, og hvorfor mon den har så små vinduer ift. fx. A?

Desuden var det vel også atypisk at en ME fremførte et IC-tog?

DSB litra Ag i 1984 (foto & scan)

af Jens Møller, København S, 5/5 2011, 14:00 (4953 dage siden) @ andersj

Det var sgu da ganske almindeligt at ME fremførte IC-tog! Og vinduerne i vognen er ikke små, men standardstørrelse som øvrige vogne, men da det er en 1. kl. vogn, er kupeerne jo større og dermed bliver afstanden mellem vinduerne følgelig større!! Hvis du ulejligede dig med at kigge lidt på Jernbanen.dk`s udmærkede materielside, vil du finde svar på alle dine spørgsmål!!

--
Jens MO-Møller
[image]

Avatar

DSB litra Ag i 1984 (foto & scan)

af Per Hauberg, 5/5 2011, 14:27 (4953 dage siden) @ Jens Møller

Er det nødvendigt at snerre sådan....?

vh

Per

DSB litra Ag i 1984 (foto & scan)

af Jens Møller, København S, 5/5 2011, 14:44 (4953 dage siden) @ Per Hauberg

Jeg snerrer aldeles ikke, men hvorfor bruge forummets plads på spørgsmål, som man med et minimum af besvær kan finde på materielsiden; den står endda hele tiden i venstre margen!!
Man ser af og til spørgsmål her på forummet, hvor man næsten skal tilbage til skabelsen for at kunne besvare spørgsmålet fyldetsgørende; det vèd jeg fra mange bekendte, men skal vi ikke stoppe diskussionen her!

Venlig hilsen
Jens Møller

--
Jens MO-Møller
[image]

DSB litra Ag i 1984 (foto & scan)

af andersj, Aalborg, 5/5 2011, 14:47 (4953 dage siden) @ Jens Møller

Det var sgu da ganske almindeligt at ME fremførte IC-tog! Og vinduerne i vognen er ikke små, men standardstørrelse som øvrige vogne, men da det er en 1. kl. vogn, er kupeerne jo større og dermed bliver afstanden mellem vinduerne følgelig større!! Hvis du ulejligede dig med at kigge lidt på Jernbanen.dk`s udmærkede materielside, vil du finde svar på alle dine spørgsmål!!

Vil du være "venlig" at linke til det indlæg du svarer på, for det kan jeg ikke finde.

Hvis det var mit indlæg du forsøgte at svare på, har du ikke gjort det særligt godt, og måske du selv skulle smutte forbi materielsiden og sammenligne længden af vinduerne på de forskellige vogntyper.

Måske du også lige skulle uddybe om det så kun var på Sjælland at der var meget almindeligt at bruge ME. Det ville være det samme som at jeg sagde at alle regionaltog i Danmark bliver fremført af MR.

DSB litra Ag i 1984 (foto & scan)

af Dennis Lyng Desezar @, 5/5 2011, 19:04 (4953 dage siden) @ andersj

Da jeg var stationsbetjent på København H hvilket jeg var fra 1991 og frem til 1997
kan jeg huske at IC togene ankom med såvel ME som MZ serie 3/4. Men lige hvilket løb de enkelte maskiner kørte i og hvilke IC tog kan jeg ikke huske.

Der kræver et nærmere neddyk i en eller anden kasse og finde nogle OPér og maskinløb frem. Så burde jeg kunne finde frem til det.. Men en ting er helt sikkert:

IC tog fremførtes både af ME og MZ serie 3/4.

En anden ting jeg kan huske var at Østersø ekspressen tog 328/329 i 1994 fremførtes
i sommerkøreplanen af en MYE ( MY med el-varme 1156-1159). Faktisk lå MY 1158 og trak det næste dagligt.

Nå men det var et sidespring fra emnet.

Håber det gav lidt mening.

Dennis

DSB litra Ag i 1984 (foto & scan)

af MHsøhus, 6/5 2011, 18:54 (4952 dage siden) @ Dennis Lyng Desezar

Det er jo naturligt at huske for os der har lidt flere år på bagen...:-D
I årene 1987-1993 hvor jeg ofte befandt mig på Slagelse st., syntes jeg fordelingen i oprangeringerne i IC-togene var ME og MZ4 og dernæst MZ3.
Her billede af dobbelt ME mod Kh og endda med Ag.

[image]

Mvh. Martin

DSB litra Ag i 1984 (foto & scan)

af Preben Poulsgaard, 5/5 2011, 15:15 (4953 dage siden) @ andersj

Hej Andersj
Du har ret hvad vinduerne andgår de er små i forhold til andre vogne med alu vinduer uden at ville hænges for det vil jeg sige de er ca 20 cm korter end de vinduer der er i B vogne hvis jeg husker det skal jeg nok måle efter i morgen når jeg kommer forbi dem.
mvh. Preben

DSB litra Ag i 1984 (foto & scan)

af Poul Andersen @, 5/5 2011, 15:38 (4953 dage siden) @ Preben Poulsgaard

Ag var jo i "familie" med ABg Bg og BDg der havde samme vinduesstørrelse.
Ag må derfor ikke sammenlignes med vogne af litra A, AB, B, BD.

DSB litra Ag i 1984 (foto & scan)

af Jens Møller, København S, 5/5 2011, 15:41 (4953 dage siden) @ Preben Poulsgaard

Vinduerne i disse vogne med aluminiumsrammer blev monteret i de samme udskæringer som ved leveringen. Der er således ikke tale om B-vognsrammer, da disse jo er betydeligt bredere. Om de i 1984-85 monterede vinduer i 8 Ag-vogne, nr. 45-52 havde samme mål som 2-gen. S-tog, ved jeg ikke, men det er let at undersøge.

Venlig hilsen
Jens Møller

--
Jens MO-Møller
[image]

DSB litra Ag i 1984 (foto & scan)

af Niels Munch, 5/5 2011, 15:44 (4953 dage siden) @ andersj

Hvordan var disse vogne indrettet, og hvorfor mon den har så små vinduer ift. fx. A?

Kære Anders,

Den generation af helsvejste stålpersonvogne, der blev konstrueret i 1937-38 og bygget frem til 1960 (typisk repræsenteret ved Ac og Cc), havde alle samme størrelse delte vinduer, som stærkt medvirkede til vognenes karakteristiske udseende.

Se her et foto af en Ac fra 1938:

[image]

fra artiklen "Knutzens personvogne" her på sitet.

Trods forskellige ombygninger og moderniseringer i tidens løb, var det kun de nævnte 8 Ag-vogne, der fik vinduer med alu-rammer, p.g.a. vognkassens struktur tilpasset de oprindelige vinduesstørrelse.

Først med indførelse af "UIC-vognene" af A- og B-typen m.fl. blev vinduer med alu-rammer i "moderne" størrelse ny standard. Af- og Bf-vognene må i den forbindelse opfattes som "overgangsfænomener".

Ac/Ah/Ag-vogne var hele deres levetid 1. kl. sidegangsvogne med 6 pl. pr. kupé, hvor interiøret var holdt i mørke træsorter.

Ac nr. 42 er bevaret på Jernbanemuseet.

Håber, det kastede lys over sagen.

M.v.h.
Niels

DSB litra Ag i 1984 (foto & scan)

af Preben Poulsgaard, 5/5 2011, 15:50 (4953 dage siden) @ Niels Munch

Hej
Ja jeg ved godt at Ag og B vogne er to forskælige generationer af vogne men som jeg forstod spørsmålet gik det på om de ikke hade nogle små vinduer i forhold til andre vogne og det var det jeg ville belyse ved at tage de mål på dem
mvh. Preben

DSB litra Ag i 1984 + et par foto Ag, Agn + AD/AY

af Steff, 5/5 2011, 16:40 (4953 dage siden) @ Preben Poulsgaard

Kære Andersj og alle I andre!

Jeg kan GODT forstå at du spørger til vinduesmålene på Ag vognene, for på billedet ser vinduerne mindre ud end normalen.
Som Niels Munck også skriver, er vognene jo egentlig en litra AC vogn, der senere blev både ombygget, endnu senere nedklassificeret og fik nyt litra. Men den historie kan du næsten læse under materielsiderne til venstre (Vogne 1941 – 1966, 1966 - 2010) som andre også har påpeget. Den mere indgående historie om vognene, må du nok vente til at læse om i den forhåbentlig kommende bog om personvognsmateriellet skrevet af UTJ og JPB. MEN den mere dybtgående historie om vognene – og alle de andre DSB stål- som trævognevogne - kan du faktisk allerede nu læse i det lille blad om udelukkende danske jernbaner i virkelighed og model, Lokomotivet. Få fat i ”Index” og se efter. Der er både tegninger, artikler, billeder mm.
Men tilbage til vinduerne. Som både Niels Munck og Georg Schmidt i andre tråde har bemærket, var standardvinduerne i disse vogne (AC, CC, CB, AV, AD/AY m. fl.) ikke helt problemfri, både med hensyn til i- og oplukning samt ikke mindst senere rust mv. Og som jeg skriver, var næsten alt standard på disse vogne, bortset fra selvfølgelig aptering og indvendige mål (1. og fællesklasse, børnekupé mv.).
Da DSB besluttede at levetidsforlænge AC vognene og byggede dem om til litra Ag ( A = første klasse, g =gammel i forhold til de nye A-vogne) fik nogle vogne senere nye aluminiumsrammer indsat. Disse rammer blev lavet så de passede ind i vindueshullet, men bredden af rammen får vinduerne til OPTISK at se mindre ud.
Nogle Ag vogne for nærtrafikken fik senere litrabetegnelsen Agn (n = nærtrafik).
Jeg har vedhæftet to billeder af Ag + Agn vogne uden de nye vinduesrammer,så du kan se at det er standard størrelse vinduer.
[image]
DSB litra Ag 051-8 21. juli 1983 på pladsen overfor Enghavevej.
[image]
DSB litra Agn i Roskilde 17. juni 1984 i tidstypisk nærtrafikstamme på bl.a. Sydbanen.

Håber du kunne bruge svaret, altså en bred aluminiumsramme indsat i en standard vinduesparti.


En spurgte om AD/AY, herunder et fabriksfoto.
[image]

--
Steffen Dresler

DSB litra Ag i 1984 + et par foto Ag, Agn + AD/AY

af Hedegaard, 6/5 2011, 10:21 (4952 dage siden) @ Steff

Hvilken type 1. klasse indretning havde disse vogne egentlig efter ombygningen? Nåede de nogensinde at få det "brun-stribede" sæde-betræk, som A, AB og An senere fik?

Synd at DSB ikke har den samme innovative tankegang i dag, som de havde dengang. At ombygge de gamle stålvogne var en genial ide, og det gav en stor reserve-pulje, som kunne anvendes til stort set alle tog.
Synd at Cl'erne aldrig fik samme tur. En rød Cl'er med gummisvulst, nye døre, Bn-indretning og styrekabler til Bns ville have været et glimerende supplement på Syd- og Nordvestbanen, hvor der tit var brug for forstærknings vogne i myldretiden.

DSB litra Ag i 1984 + et par foto Ag, Agn + AD/AY

af UTJ, 6/5 2011, 10:42 (4952 dage siden) @ Hedegaard

Hvilken type 1. klasse indretning havde disse vogne egentlig efter ombygningen? Nåede de nogensinde at få det "brun-stribede" sæde-betræk, som A, AB og An senere fik?

Synd at DSB ikke har den samme innovative tankegang i dag, som de havde dengang. At ombygge de gamle stålvogne var en genial ide, og det gav en stor reserve-pulje, som kunne anvendes til stort set alle tog.
Synd at Cl'erne aldrig fik samme tur. En rød Cl'er med gummisvulst, nye døre, Bn-indretning og styrekabler til Bns ville have været et glimerende supplement på Syd- og Nordvestbanen, hvor der tit var brug for forstærknings vogne i myldretiden.


Der blev jo sådan set moderniseret ti stk CL til BHS med nye døre. De blev som bekendt ikke røde og fik heller ikke gummiovergang.

Der har været tanker om udskiftning af træbogierne på CL-vognene i 1960'erne, men det druknede jo nok i alle moderniseringsarbejderne på sidegangsvognene, som også før moderniseringerne af overgangene var genstand for løbende forbedringer.

Jeg kender ikke afstanden over sæderyggene på Cl-vognene, men den kan være for snæver til Bn-sæder, hvis der også skal være plads til ben på de rejsende. Men det er da hele korrekt at modernisering af de yngste Cl-vogne i begyndelsen af 1970'erne ville have været oplagt, for de sidste blev bygget i 1958-62 og havde egentlig ikke mange år på bagen.

Og når DSB så endelig fik nye kystbanevogne (Bn, projekteret som litra Bkl) i 1971ff var Cl-vognene pludselig umoderne - også selv om man havde moderniseret nogle. I stedet kunne man jo bede Folketinget om bevillinger til nye vogne og dermed ikke belaste værkstederne med væmmelige vedligeholdelsesarbejder.

Parallelt med Cl-vognenes ikke-modernisering har vi jo S-togene, hvor de brune jo forsvandt, selv om der givet vis nok kunne have været jobs for nogle moderniserede, når mange af de røde var ude eller til simpel kapacitetsforøgelse.

Det får mig afslutningsvis til at konstatere af "reserve" er det første økonomer (især dem fra de merkantile uddannelser) regner på og forsøger at afskaffe. Så jo - 1970'erne betød afsked med adskillige ganske nye køretøjer i rationaliseringens og den "røde" markedsførings navn. Nu er der rationaliseret endnu mere og DSB kan sådan set kun lige med nød og næppe løse spidsbelastningsopgaver.

DSB litra Ag i 1984 + et par foto Ag, Agn + AD/AY

af Georg Schmidt, 6/5 2011, 15:26 (4952 dage siden) @ UTJ

Enkelte brune S-togsvogne nåede at blive røde, men projektet med modernisering blev som bekendt opgivet. En af vognene stod længe i Randers.
[image]
[image]
MM 813 på afgangsristen i Århus 1972 godt flankeret af Fiat 850 m fl.:-D

DSB litra Agn + et par foto Bg +Bv, i 87

af Steen H Nielsen, 7/5 2011, 10:24 (4951 dage siden) @ Steff

Ophugning af Agn +Bg og Bv i Vemb st d 4-4.87.[image]Bg.170 +Bv323 Vemb st4-4.87.[image]Agn 044.[image]Agn 044.Vemb 4-4.1987.

DSB Ac 42 i 1986 (foto)

af John Hansen ⌂, Od, 5/5 2011, 17:22 (4953 dage siden) @ Niels Munch

Ac nr. 42 er bevaret på Jernbanemuseet.

Apropos DSB Ac 42, så fungerede den i sine sidste år ved DSB som en slags mandskabsvogn for banetjenesten (uden omlitrering), inden den blev reddet af Jbm.

[image]
DSB Ac 42 i Rødby Færge, 20. september 1986.


Mvh. John

--
[image] - Danske & Europæiske jernbaner

DSB Ac 42 i 1986 (foto)

af Jens Møller, København S, 5/5 2011, 17:42 (4953 dage siden) @ John Hansen

Vognen er een af Jernbanemuseets personvognsperler og i meget fin stand både udvendig og indvendig, med 60`er laminatplader og lysrørsbelysning samt gummiindfattede vinduer i gavl- og sidedøre samt toiletvinduer med klap!

--
Jens MO-Møller
[image]

DSB Ac 42 i 1986 (foto)

af Anders D, 5/5 2011, 19:20 (4953 dage siden) @ Jens Møller

I min samling af modeltog findes en hjemmebygget model af Ag 037 - i vinrød! Den er såmænd meget flot og passer fint ind i samlingen af vinrøde vogne, men; Kan nogen be- eller afkræfte hvorvidt nogle af disse Ag´ere var vinrøde fra starten?

DSB Ac 42 i 1986 (foto)

af Jens Møller, København S, 6/5 2011, 12:37 (4952 dage siden) @ Anders D

Alle 13 Ag-vogne var røde!

--
Jens MO-Møller
[image]

DSB Ac 42 i 1986 (foto)

af UTJ, 6/5 2011, 14:55 (4952 dage siden) @ Jens Møller

Alle 13 Ag-vogne var røde!

Var de også det i tiden lige efter ombygningen?

DSB Ac 42 i 1986 (foto)

af Steff, 6/5 2011, 14:59 (4952 dage siden) @ UTJ

Hej Svend, UTJ m. fl.!

Er du Svend helt sikker m.h.t. den ”røde” farve, hvis du altså mener RØD som rød og ikke vinrød?
Årsagen til jeg er i tvivl er, at de første Ah´er nr. 047 og 050 er ombygget til Ag i 1971, nr. 037, 039, 043, og 052 i 1972, og sidst nr. 038, 044. 045, 046, 048, 049 og 051 i 1973.
Designprogrammet blev først indført med K74s, selvom der jo allerede var nogle vogne – bl.a. Bl – der var malet i en rød (og ikke design) farve. Der var også noget med påskrifterne, der ikke var helt på plads endnu?

--
Steffen Dresler

DSB Ac 42 i 1986 (foto)

af Søren Jakobsen, Randers, 6/5 2011, 15:03 (4952 dage siden) @ Steff

Design programmet, er indført i forbindelse med DSB's 125 jubilæum i 72', hvor MZ 1401 bl.a. var ommalet til lejligheden, med et mega stort DSB logo

Søren

DSB Ac 42 i 1986 (foto)

af Jens Møller, København S, 6/5 2011, 16:06 (4952 dage siden) @ Søren Jakobsen

Desuden blev MX 1001 og MH 365 ved samme lejlighed designmalet og vistnok også en Kòff.

--
Jens MO-Møller
[image]

DSB Ac 42 i 1986 (foto)

af Søren Jakobsen, Randers, 6/5 2011, 16:17 (4952 dage siden) @ Jens Møller

MX 1010 velsagtens, men det det havde du vidst hvis du havde ulejliget dig med at kigge på matrielsiden :-)

Go' fredag

Søren

DSB Ac 42 i 1986 (foto)

af Jens Møller, København S, 6/5 2011, 19:29 (4952 dage siden) @ Søren Jakobsen

God aften Søren Jakobsen!
Ingen er fuldkommen, heller ikke jeg og selvfølgelig var det 1010 og ikke 1001, du har ret og jeg beklager! Jeg regner den slags for børnelærdom ihvertfald for min generation men som du kan se, kan vi gamle også begå fejl!! Og den med materielsiden forstod jeg godt jfr. gårdsdagens skriblerier, ha ha!!

Venlig hilsen

Jens Møller

--
Jens MO-Møller
[image]

DSB Ac 42, designrød, igen?

af Steff, 6/5 2011, 17:20 (4952 dage siden) @ Søren Jakobsen

Farver, ”designrød”, igen, igen eller er „designrød“ designrød?

Kære Søren, Jens, UTJ m. fl. og med fare for at starte en ”farvereligionskrig”!!

Afstedkommet af skriveriet om Ag vognenes eventuelle farve, er det vel på sin plads, lige kort at gøre rede for nogle farvenuancer, der almindeligvis ikke er kendt.
I 1969 besluttede DSB, at der fra næste års sommerkøreplan (K70s) skulle indsættes flere lyntog, men da der ikke var „ægte“ lyntogsmateriel til rådighed, skulle de fremføres som „sorte lyntog“, altså lokomotivtrukne. Da man ville satse meget på disse tog, ville man også gøre mere opmærksomt på disse, hvorfor Generaldirektør Hjelt bestemte, at vognmateriellet til disse tog, skulle være røde som lyntogssættenne. Farven der skulle anvendes, var selvfølgelig den lyntogsrøde, DSB farve nr. 11 fra 1929 farveskemaet, der i RAL farvesystemet har nr. 3000.
Indledningsvis var det kun påtænkt, at lyntogsmateriellet skulle være rødt, men allerede i løbet af foråret 1970 blev man enige om, at alt nyt fremstillet materiel, samt det ombyggede med gummivulstovergang og anden aptering også skulle have RAL 3000.
De første vogne der blev ommalet i rødt var storrumsvognen litra Bl samt kupevognene litra Bg (de ombyggede Cc-vogne).
Da de første Bn-vogne blev leveret i 1971, SKULLE de faktisk også have haft denne farve, men uvidst af hvilken grund, malede Scandia i Randers dem alligevel i den originale DSB nr. 1 vinrød, men selvfølgelig med de nye centrerede gule påskrifter i skrifttypen DIN 1451 (Stenskrift) og med kongekrone. De første nybyggede vogne herefter var første serie af Bns-materiellet, der helt rigtigt blev malet DSB nr. 11 (RAL 3000) og med DIN 1451 skriften. Derefter fulgte første serie af An-vognene med samme farve og skrifttype. De ombyggede vogne, der blev ommalet i denne periode, fik også samme farve og skrifttype.
Først da DSB havde fået vedtaget og udarbejdet sit nye designprogram fra begyndelsen af 1973, blev nyt og gammelt materiel, der havde været til revision og var blevet ændret til at have gummivulstovergang, malet i den NYE ”designfarve”, nemlig RAL 3002 ”Karminrød” og yderligere med den nye venstrestillede hvide skrifttype fra British Rail og med logoet ”DSB” monteret i venstre side af vognen set fra siden.
Derfor kørte første serie af Bns- og An-vognene rundt bemalet i RAL 3000, men efterhånden blev skrifttypen ændret til den nye og DSB logo påsat. Først ved deres revision langt senere, blev de ommalet i RAL 3002, Karminrød. Først helt op i midten af 1980’erne var designbemaling og påskrifter fuldført på det materiel der skulle have dette!
Så svaret til Søren er vel et lille ”ja”, for i 1971, blev arbejdet lagt til grunden for DSB design, der udmøntede sig i 1972 beslutningen og udgivelsen af den første ”DSB designmanual”. Og et absolut ”nej”, for farverne, logo og meget andet var slet ikke på plads for de vogne af litra Ah ombyggede til Ag. Det skete nemlig først ved sommerkøreplanens ikrafttræden i 1974, der var sat som skæringstidspunkt med indførelsen af IC-systemet.
Og jf. ovevnstående kan Ag vognene jo IKKE fra 1971 have været designrøde, men muligvis vinrøde, eller muligvis RAL 3000 og med anden skrifttype og snit end den senere ”designbemaling”.
Henvisninger:
• DSB designmanual 1972 med ændring 1974 ff,
• DSB design, jens Nielsen, Dansk Designråd 1984.
• Nogen lidt anderledes om DSBs design fra 1974 og frem, af Steffen Dresler, Tog i tiden 2002, Danmarks jernbanemuseum.

--
Steffen Dresler

DSB Ac 42, designrød, igen?

af Søren Jakobsen, Randers, 8/5 2011, 16:21 (4950 dage siden) @ Steff

Det er en imponerende viden der er samlet på dette forum, tak Stef.

DSB Ac 42, designrød, igen?

af Svend, 9/5 2011, 09:40 (4949 dage siden) @ Steff

I DSBs forbrugsvarefortegnelse var den seneste udgave af den røde farve til materiel mv. anført som RAL 3003 (leverandør: Baden Jensen).

Det er også en diskussion som foregår blandt modelbanefolket, og der er da korrekt at RAL 3002 - som er lysere end 3003 - virker mere korrekt i model (og i kunstlys). Hobbytrade har ved udsendelse af deres farvesæt spillet på begge heste, idet der i sættet er både RAL 3002 og 3003 :-)

Om man har haft RAL 3000 i tankerne, da man malede de første vogne røde, må andre svare på. Men den anvendte laktype viste sig hurtigt at være uegnet, idet vognene (og S-togene med for den sags skyld) fik et gråhvidt skær, når de havde tilpas mange gange gennem vognvaskeanlæggene.

--
Svend

DSB Ac 42, designrød, igen?

af UTJ, 9/5 2011, 09:55 (4949 dage siden) @ Svend

Om man har haft RAL 3000 i tankerne, da man malede de første vogne røde, må andre svare på. Men den anvendte laktype viste sig hurtigt at være uegnet, idet vognene (og S-togene med for den sags skyld) fik et gråhvidt skær, når de havde tilpas mange gange gennem vognvaskeanlæggene.

Jeg er meget skeptisk angående RAL 3000. Hjelt har snarere sagt noget i retning af "som lyntogene" og den lyntogsrøde (og DSB-busrøde) er faktisk ganske mørk. Arkitekterne "mørknede" senere den røde lidt, formentlig i to omgange, hvoraf sidste omgang sagtens kan have været ved en overgang til en RAL-farve.

Det begyndte rigtignok med diverse maleforsøg, men hvis det skulle have været sandt skulle de sidste B-vogne nu også have været røde ved leveringen - og det var de ikke. En ganske kendt tidligere direktør fra privatbanetilsynet nævnte selv at de sendte besked til Scandia om ændringen af farven midt i Bn-byggeserien, men ikke at den brune farve skulle have været en fejl. De første røde Bn-vogne ankom således ved juletid 1971 i nydeligste "røde-S-tog-farve". Samme nævnte også at Hjelt skulle have bestemt sig for samme farve som busserne fordi "den var så pæn" - dermed en omgåelse af de maleforsøg man udførte på bl.a Bf-vogne.

I model ser RAL 3003 bare rigtig fin ud - også under de gyselige lysrør. Men 3002 kan også sagtens bruges, for øjet er ikke så sensitivt mht røde nuancer.

Men en rød MY i MA-lyntogsrød med vingehjul og fartstriber mangler vi endnu at se til de "røde" sorte lyn........

Avatar

DSB Ac 42, designrød, igen?

af mss ⌂, 21/8 2012, 22:52 (4479 dage siden) @ Svend

I DSBs forbrugsvarefortegnelse var den seneste udgave af den røde farve til materiel mv. anført som RAL 3003 (leverandør: Baden Jensen).

Det tror jeg gerne, for de sidste opmalinger i det rød-sorte design havde tydeligvis en mørkere rød. Det var tydeligt på de miljørenoverede MY og MH, de var simpelthen en tone mørkere.

--
Mvh MSS
Min fotoside: http://mortenschmidt.piwigo.com/
Over 9000 fotos i over 200 albums

DSB Ag i vinrød !

af Anders D, 5/9 2012, 01:41 (4465 dage siden) @ Anders D

Så fik jeg bekræftet at min spor0 Ag´er i brun er "god nok".
I den nye personvognsbog, som jeg flygtigt bladrede igennem i dag, er et foto af en Ag-er i rødbrun.
Men var der flere rødbrune end denne ene?

DSB Ag i vinrød !

af UTJ, 5/9 2012, 07:30 (4465 dage siden) @ Anders D

Men var der flere rødbrune end denne ene?

Ja, bl.a. 037, 043 og 044, men ikke 039

DSB Ag i vinrød !

af Anders D, 5/9 2012, 10:36 (4464 dage siden) @ UTJ

Findes der mon fotos af de andre tre i vinrød?

DSB Ac 42 i 1986 (foto)

af Hj svendsen, 21/8 2012, 21:51 (4479 dage siden) @ John Hansen

Nu var vognen jo hos ssb (fdsb) for inden jbm

Billige jernbane T-shirts

Svenska-lok
Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak