Hvad koster sådan en udvidelse af baneoverskæringen, som fx i Egøje, til 2 spor? Er det småpenge i den samlede regning eller var det måske fra Vejdirektoratets kasse det blev betalt?

Det er mere for at få en idé om, om prisen for en krydsningsstation på åben mark (som fx Grubberholm) vil være noget lavere, når der ikke skal flyttes signalanlæg for vejsiden?

Men hvorfor skal der være ekstra sikkerheder, læs det er dyrere, når det er staten, som køber? Er statsansatte pr definition dårligere til at købe ind?

Det skyldes ikke nødvendigvis at udbyder er staten.

Men er der i udbudsmaterialet - eller i forbindelse med vedtagelsen af projektet i de besluttende organer - angivet et forventet udgiftsniveau skal man da være et skarn, hvis man i sit tilbud ikke har skelet til dette.

Desuden: Beder man om et fast, absolut bindende tilbud vil entrepenøren nok kalkulere skeptisk for ikke at hænge på uforudsete ekstraudgifter eller en fejlberegning.

Prissætningen sker nok ud fra en mere præcis kalkulation - med de sikkerheder der skal lægges ind, når det er staten, der er involveret

Hvad tingene koster, ja det beregnes givet voldsomt. og når arbejdet senees i udbud kan alle se, hvad det forventes at skulle koste, for politikerne har jo godkendt en pris forlods.

Men hvorfor skal der være ekstra sikkerheder, læs det er dyrere, når det er staten, som køber? Er statsansatte pr definition dårligere til at købe ind?

Når jeg kigge på anlægsprojektet som vej og bane, så holder de fleste projekter inden for den forventet pris og pris. Pt. er der kun ombygning af Ringsted, hvor de har undervurderet opgave, hvor prisen er løbet i vejret. Og signaltprogramet har også problemer, men det er mere et IT-projekt.

Prissætningen sker nok ud fra en mere præcis kalkulation - med de sikkerheder der skal lægges ind, når det er staten, der er involveret

Hvad tingene koster, ja det beregnes givet voldsomt. og når arbejdet senees i udbud kan alle se, hvad det forventes at skulle koste, for politikerne har jo godkendt en pris forlods.

Men hvorfor skal der være ekstra sikkerheder, læs det er dyrere, når det er staten, som køber? Er statsansatte pr definition dårligere til at købe ind?

Prissikkerheden indregnes jf. Ny Anlægsbudgettering således:
50% prisusikkerhed tillægges tidlige overslag, hvor opgavens omfang ikke er nøje defineret.
30% prisusikkerhed tillægges på programfaseniveau, hvor de overordnede rammer ligger fast, men der er ikke detailprojekteret
20% prisusikkerhed skal der være i reserve når projektet går i udførelse, fordi der altid kommer ekstraregninger.

Ekstraregningerne opstår ofte fordi staten er dårlig til at registrere sine ting.
Der stødes altid på ukendte ledninger, når der graves i nærheden af en jernbane -> ekstraregninger.
Så viser jordbunden sig at være dårligere end antaget, fordi der er sparet på antallet af geotekniske boringer inden projektet går igang -> ekstraregninger