Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Skitse til en ambitiøs strategi for jernbanen 2030-2050 (Trafikpolitik)

af Poul Brandt, Nordsjælland, 5/7 2020, 08:45 (1602 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen
redigeret af Poul Brandt, 5/7 2020, 09:16

Man kunne måske også anlægge en anden vinkel på en langsigtet strategi for jernbanen i Danmark. Udgangspunktet kunne være at kigge på, om jernbaneinfrastrukturen mellem landets 10 største byer er optimale eller om ånden fra 1800-tallet stadig spøger?

De 10 største byer i Danmark er

1. København
2. Aarhus
3. Odense
4. Aalborg
5. Esbjerg.
6. Randers
7. Kolding
8. Horsens
9. Vejle
10. Roskilde.

For hver relation kan man kigge på, om forbindelserne er nogenlunde direkte, eller om der er tale om megen omvejskørsel, der i øvrigt er en ulempe for såvel regional- som fjerntrafik.

Groft sagt kan man sige, at relationerne omkring aksen Esbjerg-Kolding-Odense-Roskilde-København forløber nogenlunde "lige" uden for megen omvejskørsel.

Den østjyske akse Aalborg-Randers-Aarhus-Horsens-Vejle-Kolding ser også nogenlunde fornuftig ud, og bliver kun bedre, hvis Hovedgård-Hasselaager og Brejning-Hedensted bliver realiseret.

Bygger man Kattegatforbindelsen får man også nogenlunde gode forbindelser København-Roskilde-Horsens/Aarhus-Randers-Aalborg.

Så skal man kigge derudover på lang sigt, skulle man måske regne lidt på akserne Odense-Horsens og Aalborg-Randers-Esbjerg.

Drager man Danmarks 11. største by, Herning, ind i beregningerne, skulle sidstnævnte relation måske gennemregnes som Aalborg-Randers-Herning-Esbjerg. Herning ligger nogenlunde fint på aksen Herning-Vejle-Odense-Roskilde-København og vil også få glæde af Katteforbindelsen Herning-Aarhus/Horsens-Roskilde-København.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

.
Din overvejelse får mig til at tænke på Herning-Esbjerg.
Denne forbindelse vil antageligvis blive styrket med flere direkte forbindelser via Skjern, når Holstebro-Skjern overtages af Midtjyske Jernbaner. Rejsende fra Struer-Holstebro til Esbjerg mister til gengæld den direkte forbindelse, og vil fremover i større udstrækning rejse via Herning, og dermed forøge passagergrundlaget på Herning-Skjern strækningen.
Rejsetiden vil også blive nedbragt når Hastighedsopgradering af regionalbanerne bliver gennemført.
Men det er under alle omstændigheder en begrænset rejserelation, da der ikke er andre store byer på samme akse. (Rejsende fra Aalborg-Randers vil rejse via Fredericia til Esbjerg).

Omvendt forholder det sig med Odense-Vejle-Herning-Struer. Antallet af rejsende langs denne akse svækkes med Kattegatforbindelsen, mens styrkes lange aksen Aarhus-Herning-Struer. Dette indikerer at den direkte forbindelse Vejle-Herning-Struer bør suppleres/erstattes af en direkte forbindelse Aarhus-Herning-Struer.
Dette er allerede under forberedelse med projektet "forøgelse af kapaciteten Herning-Struer".

Poul

--
Mvh Poul
Nye baner 300 km/t:
- Kbh-Od.-Aarhus 2 x 45 min.
- Kbh-Aarhus via Kattegat 55 min. (Kbh.-Aalb. 2 timer)
Aarhus-Holstebro 1 time (Aarhus-Silkeborg 250 km/t)
https://www.youtube.com/watch?v=xhQjmU5vH8k


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak