Skitse til en ambitiøs strategi for jernbanen 2030-2050 (Trafikpolitik)
Jeg savner en masse fokus på regionaltrafikken, den daglige pendlertrafik... Dit oplæg har kun fokus på kbh - Århus (og lidt Odense)... Men langt de fleste togbrugere er jo meget andet!
Der er rigtig mange små ting rundt omkring der for de samme penge kunne gøre meget for de lokale/regionale strækninger og tilføjelser. Nuvel kommer man ned på en time Århus - Kbh, så er det pludselig pendlemulighed også. Men jeg ville ønske politikere gik mere i detaljer med de små mindre ting rundt omkring og ikke kun de store forkromede ting.
.
Jeg har fokuseret på de steder, hvor samfundsøkonomien må forventes at være bedst.
Et enkelt sted jeg overvejer at undersøge nærmere er Aarhus-Viborg, hvor en shunt i Langaa, kan være med til en markant reduktion af rejsetiden Viborg-Aarhus, og dermed gøre den strækning mere attraktiv for pendlere. Særligt i kombination med en fremtidig letbane til Hinnerup. Som bekendt opgraderes hastigheden Langaa-Aarhus i forbindelse med Togfonden. Så alt i alt kan der være god økonomi i yderligere at opgradere strækningen med en sådan shunt.
Banedanmark kommer her i efteråret med den opdaterede (3. version) af "Hastighedsopgradering af regionalbanerne". Denne vil indehold konkret anbefaling af tidsplaner og opdateret budget.
Oprindeligt blev afsat 1,24 mia. kr., men dette var groft undervurderet ifølge version 2. Så mon ikke Banedanmark kommer med en pris omkring 2-2,5 mia. kr. i 2020 priser. Projektet er en del af Togfonden, og der er som bekendt flertal i folketinget for denne pt. Så jeg forudsætter i mine overvejelser at dette bliver gennemført.
https://www.bane.dk/da/Borger/Baneprojekter/Kommende-baneprojekter/Hastighedsopgraderin...
https://www.altinget.dk/artikel/saadan-fordeles-togfondens-milliarder
Poul
--
Mvh Poul
Nye baner 300 km/t:
- Kbh-Od.-Aarhus 2 x 45 min.
- Kbh-Aarhus via Kattegat 55 min. (Kbh.-Aalb. 2 timer)
Aarhus-Holstebro 1 time (Aarhus-Silkeborg 250 km/t)
https://www.youtube.com/watch?v=xhQjmU5vH8k