Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Privatbanernes rangertrækkraft .....

af Niels Munch, 25/8 2010, 12:20 (5204 dage siden)

..... er et ikke uvæsentligt emne; men hvis det koges ned til, hvad fabrikken Breuer har leveret - se http://www.jernbanen.dk/fabrik.php?ID=49 - er det mere overskueligt!


FFJ M 1207 - http://www.jernbanen.dk/motor_solo.php?s=133&LokID=278 :

[image]
FFJ M 1207, Sæby i juli 1958 (nm).

..... i øvrigt ét af mine allerførste jernbanebilleder, optaget med lånt Kodak boxkamera.

Og når jeg nu har haft fat i den ende af arkivet, kan jeg lige så godt uploade målskitsen:

[image]
FFJ M 1207, Breuer 1161/1929 (efter W. Bay, tegn. nm).

Traktoren blev under krigen kendt som togmaskine på Aså-banen, se http://www.baner-omkring-aalborg.dk/?S%E6bybanen:Asaa_banen .


Fowler-traktoren FFJ M 1214, der nylig var tema her, kom ved Hjørring Privatbaner til at hedde HP M 41".


Betegnelsen HP M 41' tilhørte imidlertid denne - http://www.jernbanen.dk/motor_solo.php?s=147&lokid=445 :

[image]
LJ M 6 ex HP M 41' (ex HA 40, Breuer 2107/1930), Ringsted 01.09.1979 (nm).


Desuden havde OKMJ en Breuer-traktor - http://www.jernbanen.dk/motor_solo.php?s=160&lokid=623 - "i sin tid" anset som en "Dieppe":

[image]
OKMJ traktor, Breuer 1925, Kerteminde 196x (arkiv nm).

[image]
OKMJ Breuer-traktor ved DJK i Maribo, 04.07.1983 (nm).

Og SFJ havde også én - men er det evt. én og samme? DJK siger i sin materielfortegnelse (1984):

"Bygget af Breuer-Werk ..... til DSB, der anvendte den til forsøgskørsler. De resulterede i, at DSB valgte en fransk type (Dieppe nm anm.) hvorefter Breuer-traktoren solgtes til SFJ. Siden kom den til Kerteminde."

Kan det verificeres? (SFJ havde også en Dieppe, den kom til OMB).


À propos rangertrækkraft, så er her som "bonus" et link til HFJ M 2: http://www.drehscheibe-foren.de/foren/read.php?17,4954991,4954991#msg-4954991 .


Er det her for kedeligt?

Bedste hilsener
Niels

Avatar

Privatbanernes rangertrækkraft .....

af Michael Julsrud, Lindholm Sogn, 25/8 2010, 12:36 (5204 dage siden) @ Niels Munch

Nej aldeles ikke et kedeligt emne. Og sjovt nok er alle 3 stadig i "live", og 1207 endda i drift ved LFB.

Mvh.

Michael

Privatbanernes rangertrækkraft .....

af Steff, 25/8 2010, 17:34 (5204 dage siden) @ Niels Munch

I ”Årsskrift for Danmarks Jernbanemuseum” ”Tog i tiden 2009” side 26 ff, findes en artikel om de første forsøg med rangermotorer og rangertraktorer ved DSB 1924 – 1940. Herunder et tilpasset uddrag, der muligvis kan skabe lidt klarhed over nogle af privatbanernes rangermotorer.

Ved skrivelse M 4649/1924 bestilte DSB Maskinafdeling den 22. april 1924 en rangermotor hos firmaet ”Usines de Constructions Mecaniques de Villefrance sur Saone” i Paris gennem dennes repræsentant i Danmark A/S Sophus Berendsen. Rangermotoren der blev bestilt, var en såkaldt ”Vermot” type I rangermotor. Den blev leveret i begyndelsen af september måned 1924 og blev tildelt DSB løbenummer 1.
Den 7. oktober 1924 fremsendte 2. Distrikt en notits til Generaldirektoratet vedrørende en anden type rangermotor fra ”Maschinen- u. Armaturenfabrik H. Breuer und Höchst a. M”. Til sammenligningsgrundlag til Vermot rangermotoren, bestilte DSB derfor en prøverangermotor type Breuer den 24. marts 1925 via repræsentanten Wilhelm F. Hoffmann & Co. Rangermotoren blev leveret i begyndelsen af 1925 med fabriksnummeret 634. Da det var en prøve rangermotor, fik den ikke et DSB løbenummer. Efter prøveperioden skulle den leveres tilbage til repræsentanten.
Konklusionen på afprøvningerne de to typer imellem viste, at Breuer rangermotoren type I var for svag i forhold til Vermot rangermotoren. Begge typer rangermotorer var en kort periode til afprøvning hos Sydfynske Jernbaner (SFJ).
Den 10. juni 1925 bestiltes yderligere 5 rangermotorer Vermot type I med løbenumrene 2 til 5. Den femte skulle jf. aftale leveres til SFJ. Denne kunne have været tiltænkt løbenummer 6. At DSB bestilte en rangermotor til SFJ lå nok i, at begge parter fik en fordel ved at prisen blev billigere pr. rangermotor, jo flere rangermotorer man bestilte hos fabrikken.
De 5 rangermotorer blev overtaget af DSB ca. 21. februar 1926 og maskinen for SFJ blev herefter afsendt til Nyborg.
Den 26. juni 1926 bestiltes to Vermot type II rangermotorer, hvor fabriksnummer LV 24 fik DSB løbenummer 7 og fabriksnummer LV 25 fik DSB nr. 8. Løbenummer 6 blev altså ikke anvendt og der kom et hul i nummerrækken.
Ud over SFJ fik en rangermotor Vermot type I, anvendte Østre Gasværk (ØG) i København en Vermot type II rangermotorer fra 1927 og frem. Den skulle angiveligt have været bestilt af DSB og have været tildelt DSB løbenummer 18 inden salg til ØG. Men i bestillingerne fra DSB af 30. juni 1927 vedr. DSB løbenumre 11 – 17 og i svarskrivelserne fra A/S Sophus Berendsen vedr. modtagelse af ordren, fremgår der intet, der indikerer et køb af en eventuel ”ekstra” rangermotor med DSB løbenummer 18. Fabriksnummermæssigt kunne rangermotoren dog havde været en bestilling i forbindelse med de to rangermotorer, der blev bestilt 26. juni 1926 med fabriksnumrene LV 24 (DSB løbenummer 7) og fabriksnummer LV 25 (DSB løbenummer 8), da ØG rangermotoren havde fabriksnummer LV 23. Dette kan passe med, at DSB løbenummer 6 ikke er blevet anvendt og der derfor kom et hul i nummerrækken. Men ej heller ved denne bestilling ses et køb at en ekstra rangermotor, hverken i DSB bestilling eller A/S Sophus Berendsen tilbagesvar i forbindelse med samme. Og da der i det tilgængelige kildemateriale fra DSB Maskinafdeling ikke findes yderligere dokumenter eller notater herom, kan det derfor heller ikke ses, hvordan ØG rangermotoren er blevet bestilt eller kommet til landet.
Også Odense Kerteminde Martofte Jernbane (OMKJ) anvendte en Vermot traktor type I bygget i 1925. Heller ikke denne har tilsyneladende haft tilknytning til DSB, hverken i forbindelse med indkøb eller senere overtagelse. Sluttelig skal bemærkes, at Skagens Banen (SB), som sidste jernbaneforvaltning i Danmark, også har anvendt en Vermot rangermotor. Den blev angiveligt bygget sammen med serien nr. 11 – 17 til DSB og blev leveret i 1928 med løbenummer SB M 1. Også her mangler yderligere informationer, da igen hverken DSB eller A/S Sophus Berendsens i deres interne brevveksling om anskaffelser, nævner noget om SB rangermotoren.

Som man kan se af ovenstående, er der fuldt kendskab til DSB og SFJ indkøb af Vermot rangermotorerne. ”Dark horse” i dette spil er OKMJ rangermotoren, der jf. nogle kilder skulle være en Vermot type I, mens andre siger Breuer type I. Dette sidste kunne jo være den prøvetraktor DSB leverede tilbage og som så derefter er blevet solgt af A/S Sophus Berendsens til SFJ (OMKJ). Det passer jo også med den henviste kilde fra DJK. Altså er informationen om det skulle være en Vermot type I til OMKJ sikkert forkert.
Under alle omstændigheder findes der intet om DSB indkøb til andre baneforvaltninger end SFJ i Maskinafdelingens arkiv.

--
Steffen Dresler

Privatbanernes rangertrækkraft .....

af Niels Munch, 26/8 2010, 04:15 (5203 dage siden) @ Steff

Mor'n Steff,

Tak for interessant baggrundsinformation, for hvilken jeg kvitterer med dette foto:

[image]
Østre Gasværk Dieppe/Vermot traktor o. 1959 (Erik Schou Andersen, arkiv nm).

Af et foto, hvortil jeg ikke har rettigheder, fremgår, at Skagensbanens Dieppe/Vermot traktor - i det mindste i den skikkelse, den havde ved Nestlé i Hjørring, var forsynet med et lodretstående, afstivet jernprofil i hvert hjørne, som parvis bar hver en pufferplanke, der hver især igen havde 2 kurvepuffere, 1 trækkrog samt 2 automobillygter - og vel er det nærmeste til en "kørende kravlegård", man har set i jernbaneverdenen.

Beste hilsener
Niels

Privatbanernes rangertrækkraft .....

af Svend Jensen, 26/8 2010, 06:58 (5203 dage siden) @ Niels Munch

Meget spændende læsning og fine billeder, tænk at der rent faktisk findes billeder af alle de gamle maskiner! Mere af det, hvis I gider og har tid, jeg læser det i hvert fald med største interesse!

Privatbanernes rangertrækkraft (OHJ m 3 billeder)

af Steen Larsen, Søborg, 26/8 2010, 22:46 (5203 dage siden) @ Niels Munch

Hej Niels

Kedeligt? Bestemt nej. Alt hvad der kan rulle paa skinner har interesse er jeg ganske sikker paa.

Her et lille bidrag til emnet fra OHJ.

[image]

Traktor OHJ 35 Nykoebing 1974 (Ex DSB traktor 79; Frichs 138/1933, solgt til OHJ 1966)


[image]

Traktor OHJ 34 henstillet i Holbaek 1980 (Ex DSB traktor 80; Frichs 135/1933 solgt til OHJ 1966)

[image]

Traktor OHJ 65 i Ruds Vedby 1982 (Ex NBJ 12; MAK 220.013/1952, solgt til OHJ 1981)

Tekniske data: Jernbanen.DK

Mvh
Steen
http://europeansteam.fotopic.net/

Privatbanernes rangertrækkraft (5 billeder)

af Niels Munch, 27/8 2010, 08:37 (5202 dage siden) @ Steen Larsen

Hej Steen,

Det er næsten som i kortspil, idet man uvilkårligt tænker: "Kan du stikke den?".

Det vil jeg så prøve, uden at kende reglerne. Er det "samme billedkort i anden farve" eller "samme billedkort af ældre dato", der tager stikket?

Nå, hvorom alting er, gik det vist egentlig først op for mig nu, at en af OHJs "kommoder" (nr. 35) er denne:

[image]

[image]
DSB Traktor 79, Lyngby i juni 1958 (kec, arkiv nm).

Kommoden er fotograferet 1958 af min voksne DSB-fætter og med det maveholdte boxkamera, jeg samme sommer lånte med på min ferie i Vendsyssel.

Nu, vi er ved Frichs-kommoder, der kom fra DSB til privatbanerne, så fik VLTJ nr. 81 i 1966. Den holdt til 1968 og var eratsttet af "værnemagtstraktoren" DSB nr. 2, da jeg besøgte VLTJ i 1969. Derfor intet foto .....

Det har jeg til gengæld af denne:

[image]
SB T 2, ex DSB nr. 84 i Skagen juni 1988 (nm).

OHJs MaK-traktorer af typen 240B, der kom fra NBJ i Sverige, var vist de eneste i DK af denne type:

[image]
OHJ 64 med sprøjtetog i Gislinge 29.05.1982 (nm).

[image]
OHJ 65, Tølløse 27.04.1986 (nm).

Så fik jeg også scannet et par billeder mere; det er meget sjovt sådan "temavis", men ørkesløst, hvis det skal ske fra "én ende af".

Bedste hilsener
Niels

Privatbanernes rangertrækkraft (5 billeder)

af Svend Jensen, 27/8 2010, 09:42 (5202 dage siden) @ Niels Munch

De der OHJ 64 og 65 ligner meget den traktor Nordjyske Jernbaner har i dag?

Privatbanernes rangertrækkraft - Jung

af Niels Munch, 27/8 2010, 10:38 (5202 dage siden) @ Svend Jensen
redigeret af Niels Munch, 27/8 2010, 11:01

Hej Svend,

Den eneste, der mig bekendt findes registreret ved NJ p.t., er denne:

[image]
SB T 5 (senere NJ T 52) Skagen Havnebane, oktober 1996 (nm).

..... bygget af Jung i 1964, f.nr. 13794, fra DB 332 181-7 i 1995. Den er i øvrigt dieselhydraulisk; er det den, du tænker på?

Á propos JUNG, her findes link til et indlæg om Jung-lokomotiver ved danske privatbaner:

http://www.drehscheibe-foren.de/foren/read.php?17,4575348 .

Bedste hilsener
Niels

Privatbanernes rangertrækkraft - Jung

af Svend Jensen, 27/8 2010, 15:18 (5202 dage siden) @ Niels Munch

Ja det er lige præcis den jeg tænker på. Men de ligner måske ikke hinanden?

Privatbanernes rangertrækkraft (HFHJ)

af Steen Larsen, Søborg, 28/8 2010, 18:16 (5201 dage siden) @ Niels Munch
redigeret af Steen Larsen, 28/8 2010, 18:38

Et ganske interessant emne og vi kan jo haabe paa at vi tilsidst kommer hele vejen rundt og faar billeder af de fleste danske privatbaners rangertratorer.

PS Hvis billederne er som et kortspil som Niels insinuerer er jeg bange for at han sidder med alle trumferne :-)

Her er par billeder fra HFHJ:

Det foerste er af HFHJ T3 vel en af de mest saeregne rangertraktorer ved de danske privatbaner. HFHJs foerste traktorer blev anskaffet i 1932. Det var to svenske AB Slipmateriel Bjurstroem benzinmotor traktorer T1 og T2 som blev stationeret i Frederiksvaerk henholdsvis Hundested. Efterhaanden blev rangerarbejdet i Frederiksvaerk saa omfattende at HFHJ maatte taenke paa forstaerkning. I loeber at 1956 byggede HFHJ saa rangertraktoren T3 paa deres eget vaerksted med en bogie fra Maybach motorvognen M7, en Frichs 175 HK dieselmotor og diverse dele fra andre lokomotiver. T3 viste sig at vaere ganske driftsikker og gjorde god tjeneste i Frederiksvaerk. Den fik paa et tidspunkt en ny Leyland diesel motor og blev endeligt udrangeret og solgt til DJK i 1989.

[image]
T3 Frederiksvaerk 1974

Ogsaa den anden Bjurstroem traktor blev tilsidst slidt op og i 1961 anskaffedes fra danske Nagboel i Lunderskov formedelst 80.000 Kr den dieselmekaniske traktor T4. Den var forsynet med en 115 HK Leyland dieselmotor med kaedetraek.

[image]
T4 Hundested 1975

Det sidste billede er vel naeppe en rangertraktor men et arbejdskoeretoej benaevnt M5. Fartoejet er ikke optaget i Jernbanen.dk liste over HFHJ motormateriel med mindre det skulle vaere enheden benaevnt MT6? Kan en af laeserne mon klarlaegge M5s historie?

[image]
M5 Vibehus 1975

Kildemateriale: DJKs bog nr 34 om HFHJs rullende materiel samt Jernbanen.dk.

Mvh
Steen

Privatbanernes rangertrækkraft (HFHJ)

af Steff, 29/8 2010, 08:55 (5200 dage siden) @ Steen Larsen

Hej Steen

Det afbildede køretøj MT 5 hører vel rettelig hjemme under kategorien ”hjemmesløjd”. Undervognen blev i sin tid bygget som en serie af tre såkaldte ”dobbeltrettede” 3 akslede motorvogne nummereret GDS M 3 – 5. Det vil sige at der var førerrum i begge ender. De blev byggede af Triangel i 1932 med byggenumrene 1341 – 1343.
”Vores” motorvogn (M 5 byggenummer 1343) fik i 1956 udskiftet benzin motoren med en Leyland dieselmotor på 150 Hk.
Da GDS anskaffede Y-tog, blev Triangel motorvognene overkomplette og i 1964 blev M 5 ombygget ved GDS til en motortrolje for brug ved Baneafdelingen og benævnt MT 5. Motoren blev ændret til en Scania-Vabis D 622 6 cyl. dieselmotor på 135 Hk. På undervognen blev der opbygget et lille førerhus og lad og i den modsatte ende, blev den udstyret med en Hiab-kran.

--
Steffen Dresler

Til HFHJs Bjurström-lokomotorer .....

af Niels Munch, 29/8 2010, 13:40 (5200 dage siden) @ Steen Larsen

..... kan jeg bidrage med:

[image]
HFHJ II, Hundested i maj 1959 (foto ESA, arkiv nm).

[image]
HFHJ II, Hundested 18.09.1960 (foto JB-P, arkiv nm).

" ... tre loken av typ 12, nummer 110, 118 ock 136, hade troligen också 45/80 hästkrafters Wisconsinmotor. Nummer 110 ock 118 såldes til danska privatbanan HFHJ ock var, såvitt bekant, den enda bjurströmloksexporten til Danmark. Lok nummer 136 (Bergslagernas Järnväg Zm 2) ..."

Kilde: "AB Slipmaterial Västervik, Bjurström Lokomotorer", SJK Småbaneavdeling, Frank Stenvalls Förlag Malmö 1989, ISBN 91*85098-62-0.


Bedste hilsener
Niels

"Kørende kravlegård" (2 billeder)

af Niels Munch, 29/8 2010, 18:37 (5200 dage siden) @ Niels Munch

Jeg kan nu vise 2 billeder af Skagensbanens Vermot-traktor i sin skikkelse hos Nestlé i Hjørring:

[image]

[image]
Nestlé's traktor i Hjørring 1966 (foto: PQO, arkiv nm).

Hvem bygger en kørende model i skala N?

Bedste hilsener
Niels

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak