Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Hovedstadens Letbane (Generelt)

af Ottoemil, 23/6 2020, 19:59 (1617 dage siden)

God aften i forummet

På Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm kan man for tiden se en model i fuld størrelse af (forreste del af) en letbanevogn fra Hovedstadens Letbane.

[image]

[image]

[image]

[image]

v.h.
Ottoemil

Hovedstadens Letbane

af anho, 24/6 2020, 00:47 (1617 dage siden) @ Ottoemil

Ganske pænt design, må jeg sige, og den grønne farve giver den betydeligt mere karakter end de kedelige hvide letbanetog i Århus og Odense.

Hovedstadens Letbane

af hummel_62, Biltris, ved den midt sjællandsk jernban, 24/6 2020, 09:03 (1616 dage siden) @ anho

Personligt synes jeg jo om at man havde en fælles farve.

så et system har samme farve i hele landet.

S-tog rød
Bus gul
Metro / Let bane / Lokal tog kunne godt have samme farve. Er vel i grunden det samme. på en og anden måde.

Hvad farve det så skal være, har jeg ikke nogen mening om

god sommer dag

Hovedstadens Letbane

af Niels Munch, 24/6 2020, 10:47 (1616 dage siden) @ hummel_62

Hvad farve det så skal være, har jeg ikke nogen mening om


Den hvide farve bør være forbeholdt Metroen ligesom andet, der "lever" under jorden. Larver og maddiker f.eks.

Ellers er det at vente, at trafikselskabernes farver slår igennem på lokalbanerne. Eksempel er den gule farve i Region Hovedstaden, hvor overgangen til den grå farve, det såkaldte "HUR-svirp" er en levning fra HUR-Trafik tiden.

Designet på LINT i Region Sjælland er "en fortolkning" af IC2-designet, og det forsvinder givetvis med tiden.

Og så er det bestemt, at busser og lokaltog i Nordjylland skal have nyt, fælles design.


[image]Niels

Hovedstadens Letbane - OT om NT-design ...

af LHJ, 24/6 2020, 14:05 (1616 dage siden) @ Niels Munch

Og så er det bestemt, at busser og lokaltog i Nordjylland skal have nyt, fælles design.


[image]Niels


:-| - det er om muligt endnu grimmere i virkeligheden - jeg græmmes dagligt over dette fesne, kønsløse design.
Og det har utvivlsomt kostet en formue af "udvikle". SUK!
/LH, Hadsund, Nordjylland

Hovedstadens Letbane - OT om NT-design ...

af ivar, 24/6 2020, 15:22 (1616 dage siden) @ LHJ

Jo tak, jeg havde fornøjelsen det meste af sidste uge. Det er ikke særligt kønt og det signalerer heller ikke den del af landet. Der gik et par dage før, det gik op for mig, at de mente det alvorligt. Jeg troede først, at nogen havde fundet et par reservebusser frem af den slags, der transporterer skoleklasser og børnehaver ud på oplevelser.

-ivar

Hovedstadens Letbane

af ArveprinsKnud, 24/6 2020, 14:39 (1616 dage siden) @ Niels Munch

Designet på Movias busser går vel egentlig helt tilbage til midtfirserne, hvor HT begyndte at lakere busserne i helgul i modsætning til KS' gamle design med hvid i toppen og homninggul i bunden. Da man for det meste kun lakerede nye busser i den ny farve kunne man dog helt frem til omkring årtusindeskiftet støde på en bus i den gamle hvid/gule bemaling i ordinær rutetrafik.

Derimod forstår jeg ikke den grå bemaling på Lokalbanens tog. Var HUR's plan at også busserne skulle males grå? Eller var det hele tiden meningen, at det kun skulle være togene? Værst var det, da Nærumbanens yndige lyseblå bemaling på Regiosprinteren også partout skulle males grå/gul.

Hovedstadens Letbane

af Niels Munch, 24/6 2020, 15:04 (1616 dage siden) @ ArveprinsKnud

Hej,

"HUR-svirpet" fandt - ud over på lokalbanetogene - anvendelse på køreplaner, hængeskilte og andre papir-/pappublikationer etc. Om HUR-Trafik havde planer om ændret design på busser, er svært at blive klog på - lige som så mange andre af HURs dispositioner .....

M.v.h.
Niels

Hovedstadens Letbane

af andersj, Aalborg, 24/6 2020, 01:30 (1617 dage siden) @ Ottoemil

Ærgerligt at det kun er halvdelen af mock-uppen der er kommet til Danmark.

--
Mvh Anders

Hovedstadens Letbane

af MES, 24/6 2020, 11:20 (1616 dage siden) @ andersj

Kun halvdelen? Der er kun bygget model af det forreste led.
Mvh Morten

Hovedstadens Letbane

af MES, 24/6 2020, 11:30 (1616 dage siden) @ andersj

Der er monteret et spejl i leddet, således at det kan se ud som at vognen er længere indvendigt. Så der er altså ikke mere end det forreste led :-)
Mvh Morten

Hovedstadens Letbane

af pjl, 24/6 2020, 11:55 (1616 dage siden) @ MES
redigeret af pjl, 24/6 2020, 12:05

Der er monteret et spejl i leddet, således at det kan se ud som at vognen er længere indvendigt. Så der er altså ikke mere end det forreste led :-)

Billede 3 er helt klart taget fra de 2. led mod førerpladsen...

Hovedstadens Letbane

af MES, 24/6 2020, 12:15 (1616 dage siden) @ pjl

Nej - billedet er taget mod spejlet, hvorfor du ser førerpladsen, som egentlig er bagved fotografen.
Jeg gentager gerne: der er KUN bygget en model af forreste leddel med førerplads :-)
Mvh Morten

Hovedstadens Letbane

af pjl, 24/6 2020, 14:01 (1616 dage siden) @ MES

Nej - billedet er taget mod spejlet, hvorfor du ser førerpladsen, som egentlig er bagved fotografen.
Jeg gentager gerne: der er KUN bygget en model af forreste leddel med førerplads :-)

Kig gerne ud på kassen udenfor vinduet (med den hvide presenning), bemærk kassens placering på de første billeder og billede 3.

Hovedstadens Letbane

af MES, 24/6 2020, 14:11 (1616 dage siden) @ pjl

OK! Forreste led har i højre side døre både for og bag, medens venstre side kun har dør forrest. På billedet du refererer til er det dør i venstre side på midterperronen i forreste led. Kan vi så blive enige om, at billedet er taget mod spejlet nu?
Det er ikke noget jeg tror, men ved, at der KUN er bygget den forreste leddel som mock up.
Mvh Morten

Hovedstadens Letbane

af andersj, Aalborg, 24/6 2020, 12:28 (1616 dage siden) @ MES

Der er monteret et spejl i leddet, således at det kan se ud som at vognen er længere indvendigt. Så der er altså ikke mere end det forreste led :-)
Mvh Morten

Det er godt nok pudset godt det spejl!

Da jeg i 2017 var nede og kigge på en mock-up af de nye S-tog til Berlin var det også ekstremt troværdigt med spejlet og havde de ikke sat kæden for tror jeg en del ville have banket hovedet ind i det.

[image]

--
Mvh Anders

Hovedstadens Letbane

af Henrik Jensen, 29/6 2020, 21:29 (1611 dage siden) @ Ottoemil

Det er ikke kun "for tiden" man kan se denne model.Museet har overtaget den, så den vil være på museet "i al fremtid" (omend ikke nødvendigvis udstillet).

Mvh
Henrik

"Hovedstadens Letbane har holdt rejsegilde"

af Niels Munch, 23/7 2020, 09:25 (1587 dage siden) @ Ottoemil

I mellemtiden har Hovedstadens Letbane fejret rejsegilde på kontrol- og vedligeholdelsescentret:


Kollektiv Trafik Forum 20. JUL 2020 kl. 12:00:

"Hovedstadens Letbane har holdt rejsegilde

Hovedstadens Letbane har for nylig fejret rejsegilde på kontrol- og vedligeholdelsescentret i Glostrup. Arbejdet med den kommende letbane langs med Ring 3 skrider planmæssigt fremad."

Læs hele artiklen her: https://www.kollektivtrafik.dk/?Id=1435 .


M.v.h.
Niels

"Hovedstadens Letbane har holdt rejsegilde"

af Ottoemil, 3/8 2020, 20:10 (1576 dage siden) @ Niels Munch

God aften i forummet!

Her er et par billeder fra byggeriet fra i går:

[image]

[image]

[image]

[image]

v.h.
Ottoemil

Lunds Letbane - også grøn

af LHJ, 7/8 2020, 14:53 (1572 dage siden) @ Niels Munch

Lund modtager p.t. sine vogne: https://sparvaglund.se/aktuellt/2020/valkommen-sfinxen/ - som også er grønne, men leveres af CAF.


M.v.h.
Niels


God eftermiddag!

De er da flotte - farven er ikke så lidt friskere end den noget "støvede", som København har valgt*, og det skal nok medvirke til at gøre sporvognene synlige i gadebilledet, bl.a. (men ikke mindst) til gavn for trafiksikkerheden.

*) Alt (næsten ...) er dog bedre end de "fesne" farver, i Århus og Odense ...

God weekend til Niels og alle jer andre!
/LH

(Praeterea censeo Carthaginem esse delendam ;-) )

Lunds Letbane - også grøn (mere og mindre O.T.)

af Niels Munch, 7/8 2020, 16:51 (1572 dage siden) @ LHJ

(Praeterea censeo Carthaginem esse delendam ;-) )


Kære L.H.,

[image]Hvad f..... har Carthago gjort dig, L.H.? Eller er det bare, fordi sætningen indeholder to for latinsk grammatik karakteristiske størrelser, nemlig formen gerundiv (delendam) og konstruktionen akkusativ med infinitiv (Carthaginem esse), hvorfor den har været yndet som illustration af latinlærere?

Eller fordi udtrykket nu som før bruges om en holdning, der stædigt fastholdes, lidt ligesom i denne anekdote om biskoppens fortørnelse derude i den stråtækte, hvor lille Lars i religionstimen ikke kunne besvare hans inkvisitoriske spørgsmål om, hvem der havde væltet Jerikos mure. "Det var ikke mig", sagde Lars og blev ivrigt støttet snart af degnen, snart af præsten, hvofor biskoppen tog sagen til sognefogeden, der også mente, at "hvis lille Lars siger, det ikke er ham, så er det altså ikke ham. Men hvis det er så meget om at gøre med de dersens mure, skal vi da nok stå for genopførelsen".


[image]Den grønne farve i Lund er i øvrigt den, som Skånetrafiken anvender på bybusser, som f.eks. her:

[image]Skånetrafikens Van Hool "BRT" nr. 3011 (set bagfra skønt næsten ens i begge ender) ved Malmö Centralstation 23.09.2018 (nm).

Ja, jeg har vist dette billede før, men jeg ofrer - af mere eller mindre personlige grunde - kun få kilobytes på BRT, men gerne flere på LRV.

Og i tryg forvisning om, at dette forum ikke blot rummer dansklærere, sender jeg de bedste weekendhilsener.

[image]Niels

Veterantog kalender
Reise til Kiøbenhavn 1856
Reise til Kiøbenhavn 1856

I 1856 foretog Morten Nielsen en rejse fra Odense til København med den netop åbnede jernbaneforbindelse fra Korsør til København. Mortens oldebarn Jan Geugjes har indsendt Mortens dagbog fra turen, som vi bringer her.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak