Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Talgo vogne - Option og hastighed (Trafikpolitik)

af Poul Brandt, Nordsjælland, 19/6 2020, 11:35 (1618 dage siden)

Talgo vogne - Option

Efter at have set webinaret om indkøb af nye vogne fra Talgo, blev jeg interesseret i hvad optionen egentlig består i.
Særligt om det evt. kunne være forberedelse til indkøb af vogne til at erstatte DD, når de skal udskiftes om 15 hhv. 20 år (Forudsat en levetid på 30 år).

Af webinaret fremgik det at optionen gælder i 8 år, men kan forlænges til 12 år. Med 3 års leveringstid svarer det jo meget godt til at DSB forbereder muligheden for at de ældste DD kan udskiftes med Talgo vogne om 15 år (og de nyeste DD kan evt. sælges ved samme lejlighed).

Men indeholder optionen tilstrækkeligt mange vogne til at det kan lade sig gøre?

Af Talgos hjemmeside

https://www.talgo.com/en/communication/notice/dsb-awards-talgo-a-contract-to-supply-8-c...

fremgår, som jeg forstår det, at optionen er på op til for 500 mio. EUR ekstra vogne. Da ordren på 8 vognstammer var på 134 mio. EUR, må 500 mio. EUR svare til ca. 3,75 gange så mange dvs. ca. 30 vognstammer. Altså rimeligt præcist svarende til de 29 eksisterende DD vognstammer.


Talgo vogne - hastighed
En anden interessant detalje er at Talgo vognene åbenbart kan opgraderes til højere hastighed efter de er blevet leveret. Endda helt op til 300 km/t.

Poul

--
Mvh Poul
Nye baner 300 km/t:
- Kbh-Od.-Aarhus 2 x 45 min.
- Kbh-Aarhus via Kattegat 55 min. (Kbh.-Aalb. 2 timer)
Aarhus-Holstebro 1 time (Aarhus-Silkeborg 250 km/t)
https://www.youtube.com/watch?v=xhQjmU5vH8k

Talgo vogne - Option og hastighed

af Jens Hansen, 19/6 2020, 11:39 (1618 dage siden) @ Poul Brandt

Når dobbeltdækkerne skal udrangeres er det DSBs strategi, at de skal erstattes af "Fremtidens Tog" - altså de nye togsæt som anskaffes.

JH

Talgo vogne - Option og hastighed

af Poul Brandt, Nordsjælland, 19/6 2020, 11:44 (1618 dage siden) @ Jens Hansen

Når dobbeltdækkerne skal udrangeres er det DSBs strategi, at de skal erstattes af "Fremtidens Tog" - altså de nye togsæt som anskaffes.

JH

.
Og ved nærlæsning på Talgos hjemmeside ser jeg at det er totalordren der er på 500 mio. EUR. Altså kun option på op til ca. 22 ekstra vognstammer.

Men det kunne jo også være 16 styrevogne og 8 togstammer m.m. :-)

Poul

--
Mvh Poul
Nye baner 300 km/t:
- Kbh-Od.-Aarhus 2 x 45 min.
- Kbh-Aarhus via Kattegat 55 min. (Kbh.-Aalb. 2 timer)
Aarhus-Holstebro 1 time (Aarhus-Silkeborg 250 km/t)
https://www.youtube.com/watch?v=xhQjmU5vH8k

Avatar

Talgo vogne - Option og hastighed

af mss ⌂, 19/6 2020, 11:56 (1618 dage siden) @ Poul Brandt

Hej,

Talgotog er uegnede som regionaltog. Bliver optionen udnyttet er det for at få vogne til yderligere internationale forbindelser eller som supplement i IC-trafikken.

Afløserne for dobbeltdækkerne om mange år bliver højest sandsynligt togsæt, alternativt nye regionaltogsvogne.

Anyways, det er alt for tidligt at gisne om noget der skal ske om så lang tid, der kommer jo nye produkter på markedet i mellemtiden.

--
Mvh MSS
Min fotoside: http://mortenschmidt.piwigo.com/
Over 9000 fotos i over 200 albums

Talgo vogne - Option og hastighed

af mikedk2100, 19/6 2020, 12:14 (1618 dage siden) @ mss

Hej,

Talgotog er uegnede som regionaltog.

Hvorfor det? Bare for at forstå det - jeg mener, DSB bruger gerne IC-togsæt (IC3) som regionaltog og regionaltogsæt (IR4) som intercitytog. Og fremtidens togsæt skal jo tilsyneladende bruges som både regionaltog, IC-tog og lyntog.

Talgo vogne - Option og hastighed

af mikkelwf, 19/6 2020, 12:20 (1618 dage siden) @ mikedk2100

Talgovognene har enkeltdøre, så ind- og udstigning bliver langsommere end ved dobbeltdækkerne. Der er også færre dørre pr. vogn (selvom talgo-vognene er kortere end DD)..

Talgo vogne - Option og hastighed

af mikedk2100, 19/6 2020, 12:28 (1618 dage siden) @ mikkelwf

Talgovognene har enkeltdøre, så ind- og udstigning bliver langsommere end ved dobbeltdækkerne. Der er også færre dørre pr. vogn (selvom talgo-vognene er kortere end DD)..

Ikke fordi jeg er uenig - og det glæder mig da, at DSB endelig anskaffer et tog, der kun skal/kan bruges på én slags rejse og ikke til alt.

Talgo vogne - Option og hastighed

af RasmusR, 19/6 2020, 21:07 (1618 dage siden) @ mss

Talgotog er uegnede som regionaltog.

Men er de egnede til fjern/IC-trafik med den boogiekonstruktion? Vil de ikke uvægerligt ligge ringere i sporet, og i højere grad videregive ujævnheder i sporet til kupéen, end vogne med en klassisk boogiekonstruktion?

/R

Talgo vogne - Option og hastighed

af Danbj, 19/6 2020, 21:40 (1618 dage siden) @ RasmusR

Jeg synes at talgovogne med den boggiekonstruktion giver en meget komfortabel rejse, derudover har talgo også en passiv tilt som også gavner komforten. Hvis konstruktionen var uegnet tror jeg ikke at renfe havde så mange talgo tog ( med samme boggie konstruktion) derudover kører der talgotog over mange lange strækninger rundt om i verden, bland andet berlin- Moskva, i kazakhstan og på den amerikanske vestkyst ( Amtrak cascades fra Portland til Vancouver... Så komforten mener jeg er på niveau eller bedre end vogne med almindelig boggiekonstruktion. Det er selvfølgelig bare mine personlige erfaringer og min personlig holdning... God weekend alle i forumet.

Talgo vogne - Option og hastighed

af Erling Pedersen, 20/6 2020, 11:22 (1617 dage siden) @ Danbj

Hmm, DSB og vedligeholdelse !!

Tænker på vores S-tog, der kan man tit mærke hjertestykket på sporskifterne, samt skinne samlinger, fordi der ikke er skiftet støddæmpere og luftpuder er utætte.

Har Talt med elektroførere som har påtalt disse fejl, men hvornår lægges der penge til side for reparationer, måske når overskuddet er stort nok !

Så Talgo med enkelt aksel og mange støddæmpere, luftpuder, skaber større eftersyn og udskiftning end gammeldags boogie vogne.

I længden bliver comforten lavere, da vi ved eftersyns terminer er vejledende ved DSB og udgifter til vedligeholdelse skal holdes nede.

Hilsen Erling.

Talgo vogne - Option og hastighed

af Banemanden, 21/6 2020, 05:23 (1616 dage siden) @ Erling Pedersen

Det er ikke kun forbeholdt s-togene. Øresundstogene, som er konstrueret anderledes bogiemæssigt, er også lavet således at du næsten kan mærke ridserne i hjertestykket når du kører gennem skifterne.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak