Beslutning i Regionsrådet for Region Sjælland den 24.06.2020:
"Beslutning i Regionsrådet 2018-2021 onsdag den 24. juni 2020, pkt. 2
Godkendt."
Se referatet fra regionsrådsmødet her: https://www.regionsjaelland.dk/dagsordener/Dagsordener2020/Sider/Regionsr%C3%A5det%2020... .
Regionsrådsformandens pressemeddelelse af g.d.:
Regionsrådet besluttede i dag enstemmigt at gå videre med en sporrenovering af den regionale Østbane. Det betyder, at anden fase af sporrenoveringen nu sættes i gang.
- Kampen for at skaffe den nødvendige finansiering fra Christiansborg fortsætter, siger Heino Knudsen.
Region Sjælland fortsætter arbejdet hen imod en renovering af de nedslidte togskinner på Østbanen. Det besluttede Regionsrådet i dag. På baggrund af to større undersøgelser af Østbanen om renovering af de eksisterende spor og mulighederne for en BRT-busløsning.
- Jeg er utrolig glad for, at et samlet regionsråd har sagt ja til at arbejde videre med en sporrenovering på Østbanen. Samtidig har vi forpligtet os til at kæmpe for at skaffe den nødvendige finansiering fra Christiansborg til at nå i mål med renoveringen til glæde for borgerne, siger Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland.
De to undersøgelser viser blandt andet, at anlæg af en BRT-løsning vil tage cirka seks år og koste op til 871 millioner kroner. En sporrenovering vil derimod kun tage cirka to år og koste op til 510 millioner kroner.
Christiansborgstøtte er nødvendig.
- Uanset hvilken løsning, vi havde valgt, havde vi behov for statslig medfinansiering. Det tilskud, vi får, dækker ikke udgifterne. Vi kan i Region Sjælland ikke finde de penge, uden at vi skal ud i et blodbad på den øvrige kollektive trafik i regionen. Vi ønsker på ingen måde, at det sker, siger Heino Knudsen.
Sporrenoveringen er den billigste løsning på kort sigt ifølge undersøgelserne, når man ser på anlægsomkostningerne, mens en BRT-løsning vil være op mod 40 millioner kroner billigere om året i drift sammenlignet med tog. En række udgifter for Region Sjælland er dog ikke regnet med i det regnestykke. Det gælder blandt andet forventede ekstraudgifter til driften, ombygning af togværksted, afdrag på anlægslån og lignende. Udgifter som Region Sjælland vurderer til at være mellem 30 og 35 millioner kroner per år.
- Renovering af togskinnerne på Østbanen er den rigtige løsning. Banen er nedslidt og vi kan ikke vente seks år på, at en BRT-løsning er klar. Økonomisk set er toget heller ikke nogen dårlig løsning på Østbanen, når vi regner alle udgifterne til BRT-løsningen med, siger Peter Jacobsen, første næstformand i Regionsrådet og formand for udvalg for regional udvikling.Anden næstformand i Regionsrådet, Jacob Jensen, er enig med resten af formandskabet.
- Vi kan være klar med nyrenoverede skinner til vores mange borgere i 2022, men det kræver støtte fra Christiansborg. Lokalbanerne er vores ansvar, og vi skal i udgangspunktet finde pengene. Men hvis vi sammenligner det her med en bil, så har vi fået penge fra staten til service og vedligeholdelse, men ikke til at købe en ny bil for. Der kommer altså en dag, hvor den skal skiftes, og det har vi brug for investeringer til, siger Jacob Jensen.
M.v.h.
Niels