Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Naturstier/nedlagte jernbanestrækninger (DBJ))

af K.B.Andreasen, Midtsjælland, 29/4 2011, 13:45 (4957 dage siden) @ Laust.

Smårester på Bornholm.

RAJ: Fra villaområdet vest for hallerne i Rønne Nord til Nyker. Ved Kasernen skulle det stadig være muligt at se rester af et trinbræt.
Og igen fra Klemensker til Rø. Dette er en rigtig flot tur, især gennem Kløven i Rutsker Højlyng, her er nok Danmarks eneste gennemskæring i klipper. Dvs. størstedlen er en sprækkedal fra istiden ;-) Kigger man godt efter kan man også finde et gammelt stenbrud fra banens anlæggelse, meget spændende..

RNJ: Fra Robbedale til Lobæk og fra Balka til Nexø. Ved Robedale er det muligt at se resterne af banens grusgrav/stenbrud.

Derudover er der anlagt sti hvor den ca 3 km lange smalsporsbane fra Hasle Klinker ved Muleby og til Hasle Havn lå.
Her kan man undervejs lige lave en udstikker ud til Levka, hvor resterne af en gammel tysk ubådssporestation ligger. Dette er en af to der lå på Bornholm som tyskerne brugte til at kalibrere deres ubåde inden de blev erklæret operative. Bygningen på stedet er i øvrigt magen til Hovedvagten på Almegårdskaserne.
Det er iøvrigt også fra Hasle Klinker, at de uopslidelige klinker vi kender fra utallige stationer, kommer fra.

--
[image][image][image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak