Faktaark om dobbeltspor Køge Nord (Trafikpolitik)
Så har jeg modtaget et "Faktaark om dobbeltspor Køge Nord". Men ikke selve screeningen. Jeg har derfor gentaget min forespørgsel til TRM.
Men indtil da er en link til faktaarket i min dropbox:
https://www.dropbox.com/s/unpvik9z7t3qq4z/15%2002%2005%20Faktaark%20om%20dobbeltspor%20...
Jeg ved ikke hvordan jeg klipper billedet ud og lægger ind på siden her, men selve teksten er her:
(hvis nogen kan sakse billedet og uploade det vil det være fint, da jeg fjerner filen igen i dropbox engang.)
Poul
------------------------------------------------------------
Faktaark om dobbeltspor nord for Køge
I forbindelse med ny bane mellem København og Ringsted etableres der ved Køge Nord station en
afgrening, der muliggør gennemkørende tog mellem København og Næstved via Køge. Denne afgrening
tilsluttes den bestående enkeltsporede bane Roskilde – Køge nord for Ølby. Fra den nordlige udkant af
Køge station og ind til Køge er der som del af København – Ringsted projektet afsat penge til at udvide
med et ekstra spor mellem Københavnsvej og Køge, men der resterer en ca. 3 km delstrækning.
enkeltsporet
På strækningen mellem Køge Nord og Køge skal der - jf. ny DSB kontrakt - afvikles 2 tog pr time i hver
retning mellem København og Næstved via Køge. Hertil kommer, at der på strækningen indtil de to
baner udfletter nord for Ølby skal køre yderligere 2 tog pr time og retning mellem Roskilde og Køge –
forventelig med region Sjælland som trafikkøber. Disse lokale tog stopper i Ølby og bruger dermed
yderligere kapacitet. Ved Ølby anlægges det nye regionssygehus, og med et dobbeltspor lettes også
muligheden for eventuelt fremtidigt DSB regionaltogsstop her.
Det planlagte trafikomfang vil netop kunne afvikles på strækningen. Men på grund af enkeltsporet
opstår en flaskehals, som vil være en begrænsning for køreplanlægningen og som i alle tilfælde
udelukker videre udvidelser af trafikken. Enkeltsporet forhindrer f. eks. at der kunne indsættes
eventuelle ekstra tog mellem København og Køge/Køge Nord i unormale situationer eller som eventuel
aflastning i myldretiden.
Det ideelle vil være fuldt ud at etablere dobbeltspor mellem Køge og Køge Nord. Men da togtrafikken på
strækningen mellem Køge Nord og sammenfletningen med banen til Roskilde i Ølby kun er to tog pr.
time hver vej og den enkeltsporede strækning kun er ca. 500 meter udgør denne delstrækning ikke
noget kapacitetsmæssigt problem. Da den samtidigt vil være meget dyr at udføre på grund af
komplicerede broanlæg under S-banen og motorvejen planlægges den opretholdt som enkeltsporet. Da
dobbeltsporet således anlægges hvor trafikken er stor opfyldes alle forudseelige trafikale behov med
den angivne løsning.
Projektet vurderes at kunne etableres inden for en ramme af 200 - 300 mio. kr.