Rambøll har undersøgt markedet for nulemissionstog på lokalbanerne øst for Storebælt (Lokaltog)

En præsentation af undersøgelsens resultater kan ses her: https://www.regionsjaelland.dk/dagsordener/Dagsordener2020/Documents/5368/4585907.PDF

Desværre har jeg oplevet, fået fortalt om et utroligt svineri og manglende korrekt vedligeholdelse af batterier både ved DSB og Metroen samt andre steder, hvorfor jeg har sendt nedenstående til flere politikere og arbejdstilsynet, både miljøet og medarbejderne samt drift effektiviteten lider under de nuværende forhold.

Batterier en uundværlig miljø bombe.
Store batterier til drift af batteridrevne køretøjer af alle typer er meget dyre og stærkt forurenende i produktion og vedligeholdelse. Batteridrevne køretøjer er for eksempel gaffeltruck der kører i store lagerhaller, pakketerminaler og lignende samt arbejdskøretøjer og maskiner på kirkegårde og lufthavne, tog med mere.
Drift batterier skal lades hyppigt fra en lade stander samt efterfyldes med vand der fordamper fra batterierne på grund af den store belastning ved ladning og derved opståede varme, der får vandet til at fordampe.
Ladningen skal foregå i velventilerede lokaler på grund af de syreholdige dampe der opstår omkring batteriet, disse er meget giftige og der kan være fare for eksplosion, hvis ventilationen ikke er i orden.
Desværre er det meget almindeligt at påfylde vand på batterierne direkte fra en kande eller slange, hvor brugeren står hen over batteriet og derved udsættes for fare samt er der ofte både vand og slam fra støv og blade imellem polerne på batterierne, hvilket skaber mulighed for at batterierne konstant aflader og hyppigere skal lades samt at levetiden kraftigt forkortes. Batteri eksplosioner kan være meget kraftige, de kan skade både bygninger og mennesker i deres nærhed. Overfyldning af vand betyder at syreholdigt vand flyder ud over gulvet og eventuelt ned i kloakken, hvilket er farligt og ulovligt.
For lidt vand på et drift batteri gør batteriet til en tikkende bombe samt mindsker effektiviteten og levetiden, derfor bør efter fyldning og rengøring foregå hyppigt på en forsvarlig måde. De lovpligtige isolations stykker imellem polerne på batterierne bør være monteret korrekt for at undgå eksplosion og utilsigtet afladning.
Vel vedligeholdte batterier øger drift tiden og mindsker risikoen samt sikre at maskine og medarbejder kan arbejde mere effektivt og billigere.
Både miljøet, medarbejderen samt virksomheden vil have glæde af vel vedligeholdte batterier i rene omgivelser.
Peer Pedersen
Baggersvej 43
3300 Frederiksværk

Desværre har jeg oplevet, fået fortalt om et utroligt svineri og manglende korrekt vedligeholdelse af batterier både ved DSB og Metroen samt andre steder, hvorfor jeg har sendt nedenstående til flere politikere og arbejdstilsynet, både miljøet og medarbejderne samt drift effektiviteten lider under de nuværende forhold.

Batterier en uundværlig miljø bombe.
Store batterier til drift af batteridrevne køretøjer af alle typer er meget dyre og stærkt forurenende i produktion og vedligeholdelse. Batteridrevne køretøjer er for eksempel gaffeltruck der kører i store lagerhaller, pakketerminaler og lignende samt arbejdskøretøjer og maskiner på kirkegårde og lufthavne, tog med mere.
Drift batterier skal lades hyppigt fra en lade stander samt efterfyldes med vand der fordamper fra batterierne på grund af den store belastning ved ladning og derved opståede varme, der får vandet til at fordampe.
Ladningen skal foregå i velventilerede lokaler på grund af de syreholdige dampe der opstår omkring batteriet, disse er meget giftige og der kan være fare for eksplosion, hvis ventilationen ikke er i orden.
Desværre er det meget almindeligt at påfylde vand på batterierne direkte fra en kande eller slange, hvor brugeren står hen over batteriet og derved udsættes for fare samt er der ofte både vand og slam fra støv og blade imellem polerne på batterierne, hvilket skaber mulighed for at batterierne konstant aflader og hyppigere skal lades samt at levetiden kraftigt forkortes. Batteri eksplosioner kan være meget kraftige, de kan skade både bygninger og mennesker i deres nærhed. Overfyldning af vand betyder at syreholdigt vand flyder ud over gulvet og eventuelt ned i kloakken, hvilket er farligt og ulovligt.
For lidt vand på et drift batteri gør batteriet til en tikkende bombe samt mindsker effektiviteten og levetiden, derfor bør efter fyldning og rengøring foregå hyppigt på en forsvarlig måde. De lovpligtige isolations stykker imellem polerne på batterierne bør være monteret korrekt for at undgå eksplosion og utilsigtet afladning.
Vel vedligeholdte batterier øger drift tiden og mindsker risikoen samt sikre at maskine og medarbejder kan arbejde mere effektivt og billigere.
Både miljøet, medarbejderen samt virksomheden vil have glæde af vel vedligeholdte batterier i rene omgivelser.
Peer Pedersen
Baggersvej 43
3300 Frederiksværk

Der findes andre typer af batterier end akkumulator-batterier

Der findes andre typer af batterier end akkumulator-batterier

Ja. Desuden er de fleste "blysyre" -batterier af den vedligeholdelsesfri type hvor en in-situ katalysator konverterer den evt. dannede knaldgas tilbage til vand. Typisk er katalysatoren en platinsvamp, der holder evigt.

Dette er et ikke-problem.

Nogle har allerede valgt brinttog:

Det ser ud til at Ruhrtalbahn vil indsætte brinttog frem mod 2025 i stedet for dieseltogsæt. Årsagen er bl.a. at batteritog ikke er "wirtschaftlich" på den lange bane. Endvidere har Kreis Düren allerede købt to stik iLINT.

Kilde: LOKMagazin nr. 5, 2020, side 22.

Efter mange testkørsler (18 måneder) har Arriva bestilt ikke mindre en 41 iLINT til Buxtehude–Bremervörde–Bremerhaven–Cuxhaven strækningen. Kilder:

http://www.railtechnologymagazine.com/Rail-News/alstoms-world-first-hydrogen-train-comp...

https://www.railway-technology.com/news/alstom-conducts-tests-of-coradia-ilint-hydrogen...

Peer,
du er cirka 20 år bagud.
Det du beskriver er forholdene omkring blybatterier baseret på bly og svovlsyre.
De batterier der idag benyttes er baseret på helt andre teknologier, der ikke har alle de problemer du nævner.
Det er dog stadig noget svineri at producere mange af de stoffer der indgår i moderne batterier.

Peer,
du er cirka 20 år bagud.
Det du beskriver er forholdene omkring blybatterier baseret på bly og svovlsyre.
De batterier der idag benyttes er baseret på helt andre teknologier, der ikke har alle de problemer du nævner

Jeg er principielt enig med dig, men vil godt påpege at genbruget af blyakkumulatorer er effektivt og man som privatperson får en del gode kr. for en gammel akkumulator. Markedsprisen for bly er meget høj.

Det kan undre at i der gerne vil kommentere og have en holdning omkring jernbane ikke har en bedre viden omkring det i skriver om.
Der efterfyldes med vand og lades batterier dagligt på alle de tog, lokomotiver der kører i hele verden, både drift og start batterier.
Langt de fleste steder hvor der bruges el.truck / palleløftere er der både ladested og foregår efterfyldning af vand på drift batterierne.
Maskiner til automatisk vandpåfyldning er en stor dansk udviklet vare der i dag sælges til jernbaneselskaber over hele verden.

Det kan undre at i der gerne vil kommentere og have en holdning omkring jernbane ikke har en bedre viden omkring det i skriver om.
Der efterfyldes med vand og lades batterier dagligt på alle de tog, lokomotiver der kører i hele verden, både drift og start batterier.
Langt de fleste steder hvor der bruges el.truck / palleløftere er der både ladested og foregår efterfyldning af vand på drift batterierne.
Maskiner til automatisk vandpåfyldning er en stor dansk udviklet vare der i dag sælges til jernbaneselskaber over hele verden.

Suk.....

Det kan undre at i der gerne vil kommentere og have en holdning omkring jernbane ikke har en bedre viden omkring det i skriver om.
Der efterfyldes med vand og lades batterier dagligt på alle de tog, lokomotiver der kører i hele verden, både drift og start batterier.
Langt de fleste steder hvor der bruges el.truck / palleløftere er der både ladested og foregår efterfyldning af vand på drift batterierne.
Maskiner til automatisk vandpåfyldning er en stor dansk udviklet vare der i dag sælges til jernbaneselskaber over hele verden.

Men ikke i Danmark.

I hvert fald ikke af mit kendskab, men okay, jeg arbejder også kun på et af de klargøringscentrer der er rundt i landet, ved ikke hvad man gør i Aarhus.

Det kan undre at i der gerne vil kommentere og have en holdning omkring jernbane ikke har en bedre viden omkring det i skriver om.
Der efterfyldes med vand og lades batterier dagligt på alle de tog, lokomotiver der kører i hele verden, både drift og start batterier.
Langt de fleste steder hvor der bruges el.truck / palleløftere er der både ladested og foregår efterfyldning af vand på drift batterierne.
Maskiner til automatisk vandpåfyldning er en stor dansk udviklet vare der i dag sælges til jernbaneselskaber over hele verden.

Ja-ja - og batterierne indeholder bly eller?
Dét er dér hele pointen er.
De batterier, som findes i el-busser, el-skibe mm. har næppe meget vand med hvor hele efterfydningsproblematikken er ligegyldig.
Lidt her fra Scandlines - Batterier
Bemærk at batterierne indeholder litium og det grundstof har det lidt svært med vand....eller rettere: vand og litium giver en kraftig reaktion med afgivelse af brint.

Bemærk at batterierne indeholder litium og det grundstof har det lidt svært med vand....eller rettere: vand og litium giver en kraftig reaktion med afgivelse af brint.

Du har da ret, men som kemiker vrider jeg mig lidt. Vi taler om lithiumionbatterier. De indeholder ikke lithium som metal men netop som ioner. Så brintudvikling er aflyst Man bruger også lithiumioner i antidepressiv medicin og patienterne eksploderer altså ikke

Men det er stadig en dum ide at hælde vand på lithiumionbatterier....

Hej.

Ved DSB vedligeholdelses værksteder og Københavns Metro, påfyldes der efter ladning vand på Både IC3, IC4 og ER4 samt nye og gamle metrotog. I Lyntogshallen på Cvk får doppeldækkerne påfyldt vand fra dunke. Cvk bruger samme system til deres diesellokomotiver.
Selv Dansk Jernbanemuseum i Odense fylder vand på batterier, alle med et automatisk vand påfyldnings anlæg.

Vedligeholdeses værkstederne på Helgoland samt værkstederne i Århus har Ion filtrer der ændrer byvandet til Battterivand. IC3 værkstedet på Kh samt værkstedet i Kastrup bruger ioniseret vand fra dunke.

Der påfyldes vand på, BlyBatterier på IC3 samt Nikkelbatterier på IC4 / ER4 og
metrotog.

Automat påfyldnings anlægene samt Ion filtre er udviklet og sælges kun af et Dansk eget Firma: Bema Elektronik. Der også leverer til jernbaneselskaber i hele verden.

Efter mange testkørsler (18 måneder) har Arriva bestilt ikke mindre en 41 iLINT til Buxtehude–Bremervörde–Bremerhaven–Cuxhaven strækningen.

Øh, har Arriva vundet kørslen på EVB-strækningen Buxtehude–Bremervörde–Bremerhaven?

værkstedet i Kastrup bruger ioniseret vand fra dunke.

Det ville da være dumt. Åbn dog for kommunevandet i vandhanen. Men måske bruger de DEioniseret vand. Det er noget lidt andet.

Efter mange testkørsler (18 måneder) har Arriva bestilt ikke mindre en 41 iLINT til Buxtehude–Bremervörde–Bremerhaven–Cuxhaven strækningen.

Øh, har Arriva vundet kørslen på EVB-strækningen Buxtehude–Bremervörde–Bremerhaven?

Nej. I Tyskland har Arriva ingen aktiviteter, da de jo er ejet af Deutsche Bahn.

Det er Landesnahverkehrsgesellschaft Niedersachsen mbH (LNVG) der har bestilt 14 iLINT til strækningen. De to prototyper der har kørt testkørsel ryger så vidt jeg ved tilbage til Alstom.

Die Fahrzeugmanagement Region Frankfurt RheinMain GmbH (fahma) som er et datterselskab af Rhein-Main-Verkehrsverbundes (RMV) har bestilt 27 iLint til kørsel på følgende strækninger i Hessen fra december 2022:

• RB11 (Frankfurt-Höchst – Bad Soden)
  
• RB12 (Frankfurt – Königstein)
  
• RB15 (Frankfurt – Bad Homburg – Brandoberndorf)
  
• RB16 (Friedrichsdorf – Friedberg)

Arriva Netherlands har testet iLINT på "sin" strækning Groningen – Leeuwarden i Holland: https://www.railwaygazette.com/traction-and-rolling-stock/fuel-cell-train-to-be-tested-... .

Arriva er jo DBs togaktiviteter uden for Tyskland. Da DB i sin tid overtog Arriva, foranledigede konkurrencemyndighederne, at Arriva's togaktiviteter i Tyskland skulle udskilles, og det skete til italienske, FS-ejede Netinera.

M.v.h.
Niels

Peer,
du er cirka 20 år bagud.
Det du beskriver er forholdene omkring blybatterier baseret på bly og svovlsyre.
De batterier der idag benyttes er baseret på helt andre teknologier, der ikke har alle de problemer du nævner

Jeg er principielt enig med dig, men vil godt påpege at genbruget af blyakkumulatorer er effektivt og man som privatperson får en del gode kr. for en gammel akkumulator. Markedsprisen for bly er meget høj.

Men det er altså ikke blyakkumulatorer man benytter.

Det kan undre at i der gerne vil kommentere og have en holdning omkring jernbane ikke har en bedre viden omkring det i skriver om.
Der efterfyldes med vand og lades batterier dagligt på alle de tog, lokomotiver der kører i hele verden, både drift og start batterier.
Langt de fleste steder hvor der bruges el.truck / palleløftere er der både ladested og foregår efterfyldning af vand på drift batterierne.
Maskiner til automatisk vandpåfyldning er en stor dansk udviklet vare der i dag sælges til jernbaneselskaber over hele verden.

Det ved jeg godt, men det er stadig ikke blyakkumulatorer man benytter i el-biler og heller ikke den type batterier der benyttes i akkumulatortog.
Til startbatterier er blyakkumuatorer nok stadig valget fordi der kræves en meget stor strøm (mange 100 Ampere) i meget kort tid, og derved aflades de minimalt hvis maskineriet ellers starter som det skal. Startbatterier har det skidt med at blive afladet voldsomt.
El-trucks udnytter de tunge blybatterier som modvægt der stabiliserer trucken. Den type batterier er opbygget anderledes end startbatterier så de bedre tåler dybe afladninger og genopladninger.
Batterier til tractionsanlæg i tog er en anden teknologi end blyakkumulatorer. De er forsejlet så de ikke afgiver knaldgasser. Der indgår eksotiske mineraler og der er for tiden flere varianter i spil og udviklingen inden for området går rasende stærkt. Det handler om kapacitet (kWh per opladning) og hvormange afladning/opladninger det enkelte batteri kan tåle før kapaciteten falder så meget at det ikke tjener sit formål mere.

Hej.

Blybatterier som du skriver kan sagtens bruges i tog og vil være lige så effektive dog veje mere en nikkel, årsagen til at man har lukkede batterier er at det er en serviceopgave at fylde vand på, som mange forkert mener er svært og dyrt.

Ethvert lukket batterier er opbygget på samme måde som et åbent, dog lades det til max 80 % for så opnås der ikke knaldgas.

Det betyder effekten og derved vægten for et vedligeholdelsesfrit batteri tit er større da man er nød til at gå de 20 % i effekt op for at nå den samme effekt som for blybatteriet.

Vedligeholdesfrie lukkede batterier holder i langt kortere tid end åbne batterier.

Jeg har erfaring med 30 år gamle effektive velvedligeholdte vandpåfyldte åbne Bly batterier på gaffeltrucks.

Så miljø mæssigt er det meget forkert at bruge lukkede batterier.

Hej.

Ved DSB vedligeholdelses værksteder og Københavns Metro, påfyldes der efter ladning vand på Både IC3, IC4 og ER4 samt nye og gamle metrotog. I Lyntogshallen på Cvk får doppeldækkerne påfyldt vand fra dunke. Cvk bruger samme system til deres diesellokomotiver.
Selv Dansk Jernbanemuseum i Odense fylder vand på batterier, alle med et automatisk vand påfyldnings anlæg.

Vedligeholdeses værkstederne på Helgoland samt værkstederne i Århus har Ion filtrer der ændrer byvandet til Battterivand. IC3 værkstedet på Kh samt værkstedet i Kastrup bruger ioniseret vand fra dunke.

Der påfyldes vand på, BlyBatterier på IC3 samt Nikkelbatterier på IC4 / ER4 og
metrotog.

Automat påfyldnings anlægene samt Ion filtre er udviklet og sælges kun af et Dansk eget Firma: Bema Elektronik. Der også leverer til jernbaneselskaber i hele verden.

Hej Erling.

Tak for svar og klarhed. Har dog aldrig set nogle dunke ude i Kastrup, hverken nede ved håndværkerne eller hos os fra togklargøringen.

Ja så er der ikke styr på tingene.

Jeg ved der er solgt automatiske vandpåfyldnings maskiner til Kastrup.

Til disse skal der bruges dunke.

Hvor de er ved jeg jo ikke !

Den komplette rapport kan læses her: https://www.regionsjaelland.dk/dagsordener/Dagsordener2020/Documents/5368/4585898.PDF

Rambøll har undersøgt markedet for nulemissionstog på lokalbanerne øst for Storebælt (Lokaltog)

En præsentation af undersøgelsens resultater kan ses her: https://www.regionsjaelland.dk/dagsordener/Dagsordener2020/Documents/5368/4585907.PDF

I starten tales der om Stadler Wink, mens der i analyserne skrives om Stadler Flirt accu

Railway Gazette International News 28 July 2020:

"Batteries beat hydrogen on cost and efficiency, VDE study shows

GERMANY: A study of climate-neutral traction technology by VDE, the Association for Electrical, Electronic & Information Technologies, has concluded that over a 30-year life-cycle battery-powered multiple-units are substantially cheaper and more efficient than those powered by hydrogen."

Læs hele artiklen her: https://www.railwaygazette.com/traction-and-rolling-stock/batteries-beat-hydrogen-on-co... .

M.v.h.
Niels

Det er utroligt så mange kloge hoveder, der er herinde, som tror de har forstand på akkumulatorer.
Luk dog denne tråd.