Så havde FFJ 34 også røde hjul indtil 1988, hvilket den aldrig havde ved FFJ/APB. Forøvrigt er de røde pufferplanker heller ikke originale, og de vil blive sorte igen i forbindelse med den igangværende renovering. Samtidig vil lygteføringen også blive ført tilbage som den var oprindeligt, 2 lanterner lige over hinanden.

Mvh.

Michael

Så havde FFJ 34 også røde hjul indtil 1988, hvilket den aldrig havde ved FFJ/APB. Forøvrigt er de røde pufferplanker heller ikke originale, og de vil blive sorte igen i forbindelse med den igangværende renovering. Samtidig vil lygteføringen også blive ført tilbage som den var oprindeligt, 2 lanterner lige over hinanden.

Mvh.

Michael

Ja, både OHJ og Aalborg brugte ikke den slags med røde pufferplanker. Det gjorde GDS og en del andre baner dog. Så var lokomotivet mere synligt i overkørsler mv.

Arne Kirkeby fotograferede en sort nr 26 nogenlunde samme sted i 1960'erne

Jeg har et fabriksfoto af Nr. 26, jeg har fået af en tidligere APB mand. Men hvordan er det med rettighederne til sådan et billede ?? Ville jo gerne uploade det her.

Mvh.

Michael

Jeg har et fabriksfoto af Nr. 26, jeg har fået af en tidligere APB mand. Men hvordan er det med rettighederne til sådan et billede ?? Ville jo gerne uploade det her.

Mvh.

Michael

Lidt fra Oprethavsloven:
Fremstillere af fotografiske billeder

§ 70. Den, som fremstiller et fotografisk billede (fotografen), har eneret til at råde over billedet ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden.
Stk. 2. Retten til et fotografisk billede varer, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da billedet blev fremstillet.

Undtagelsen (uddrag af § 91)
Stk. 5. Bestemmelsen i § 70 finder ikke anvendelse på fotografiske billeder, der er fremstillet før den 1. januar 1970.

Der skelnes mellem værker og fotografiske billeder. Arne Kirkebys billeder må anses for at være "fotografiske billeder" og ikke "kunstværker", da de ikke er optaget i professionelt øjemed, men alt dette må jurister hellere fortælle om, da oprethavsret er noget indviklet noget. Men konklusionen er nok, at tognørd-billeder fra før 1. januar 1970 kan vises frit. Men der er vist ingen retspraksis og en pressefotograf vil selvfølgelig mene at deres billeder er "værker" og ikke blot "fotografiske billeder"

I AK-tilfældet findes samlingen hos OMJK og mon de kan have noget imod at AK's dokumentation bliver brugt?

Sort, helt igennem, også i 1963

Hm - jeg har en del billeder fra før 1970 i arkivet optaget af en fotograf/jernbanenørd, der har sagt nej til at jeg bragte hans billeder på Jernbanen.dk. Betyder det, at jeg blot kan blæse på hans nej og bringe billederne alligevel? (mod naturligvis at skrive, hvem der har optaget billedet).

Mvh.

Michael

Ophavsret!

”Det er en svær en”, men jeg synes det er ganske godt beskrevet af UTJ og samtidig gør UTJ opmærksomt på nogle mulige problemområder.
Efter at have konfereret med lidt sagkundskab har jeg dog følgende bemærkninger, afledt af UTJ´s udmærkede indlæg.
Det er jo korrekt, at billeder optaget før 1. januar 1970 er undtaget af bestemmelserne, HVIS den pågældende fotograf er afgået ved døden. Altså fotografier, hvor fotografen stadig lever kan IKKE uden videre anvendes, med mindre, der ligger en klar aftale brugeren og fotografen imellem. Vi har jo desværre set et par grove eksempler i den seneste tid. Og det gælder OGSÅ ved elektroniske billeder på hjemmesider eller web-sites.
Hvis man anvender et billede (optaget før 1. januar 1970) fra en afdød fotograf og hvor f.eks. en klub/forening/forlag/privatmand har negativerne, kan man i princippet anvende billederne, hvis man har et aftryk fra negativet. MEN man BØR/SKAL så i dette tilfælde skrive under billedet, dels fotograf samt arkivets navn. Jeg ville jo nok meddele arkivet at jeg agtede at anvende et lovligt tilkommet billede for at undgå vrøvl.
Jeg er så i tvivl om, hvis man køber et billede fra f.eks. POLFOTO, DR, DJM mv., om man så frit herefter kan afbenytte billedet i andre publikationer/elektroniske medier end det det var beregnet for eller sælge det videre. Det samme gør sig gældende ved en affotografering af et billede. Der må man nok lige sikre sig ved sagkundskaben.
Altså, har man et billede (direkte aftryk af negativet) optaget før 1. januar 1970 og fotografen er afgået ved døden kan billedet anvendes. Er fotografen levende, SKAL der foreligge en klar aftale de to parter imellem.
Sluttelig, der er jo personer/klubber mv. der opkøber negativer eller har arvet billeder og ønsker at anvende disse med salg for øje, men de er altså også underlagt lov om ophavsret, men selvfølgelig kan de tage sig betalt for at lave et billede af negativet/affotografering. Under alle omstændigheder, er man i tvivl, spørg eller undersøg.