Mere tog -mindre fly? (Generelt)
Greenpeace er også på banen med et oplæg/krav til SAS der citeres her:
Med det samme forbyder alle ruter, som kan nås med nattog eller med bus eller tog på under seks timer. På sigt bør alle indenrigsruter og korte ruter, der kan nås på relativt få timer, og hvor der findes et mindre klimaskadeligt alternativ, droppes.Kilde: https://www.greenpeace.org/denmark/vi-arbejder-med/klima/hjaelpepakke-skal-stille-groen...
Jeg har lidt svært ved at se Danmark uden indenrigsfly efter coronakrisen, selv om jeg ikke kunne drømme om at flyve, når der er et tog som alternativ (ejer ikke en bil og har aldrig gjort det).
Danmark har en geografi som gør at flyet stadig vil være attraktivt, hvis man skal rejse København-Aalborg eller til Bornholm, ellers har toget i stor udstrækningen taget over fra indenrigsflyvning.
Flyvning indenrigs foretages ofte i forbindelse med en rejse videre ud i verden via København, hvor det er ubetinget lettere at checke-in i f.eks. Billund eller Aarhus og så ikke have bekymringer om tog-forsinkelser, der gør at man mister flyet i København - hvor man så selv står med regningen for en ny flybillet.
Jeg frygter mere, at mange fravælger kollektiv trafik over en bred kam, altså ikke kun fly, men også både tog og bus, da det for mange vil være ubekvemt af være for tæt på andre mennesker i den tid som en rejse tager. Det vil kun medfører endnu flere biler på vejene, som mange vil vælge, da men her er 100% sikker på ikke at blive udsat for andre mennesker.
Hvordan det hele ender er svært at spå om, det kommer helt an på, om coronakrisen vil vare 6,12 eller 18 måneder endnu, og hvordan de forskellige restriktioner vil være i den periode og hvilke tiltag der kan tages uden at økonomien ødelægges, f.eks. DSB kan jo ikke i 18 måneder leve med en belægning på kun 50%.