Østbanen og BRT - Minister: Prisen for BRT-busser på lokalba (Trafikpolitik)
Er forarbejdet gjort ordentligt - hvilket vel er årsagen til at anlæggelsen af en evt BRT er relativ dyr - så er det alene slidlaget som skal fornyes eller udskiftes med 15-20 års mellemrum.
Og det koster IKKE nær så meget som udskiftning af skinner, nye sveller og opretning af underlaget under skinnerne.
Slidlaget kommer ikke til at blive fornyet, for folk vil flygte fra BRT-bussen og over i deres egen bil, hvis ikke de flytter. Altså vil man bruge 1 mia på en BRT, som vil have markant færre passagerer end toget, og derfor vil blive lukket og omdannet til cykelsti for turister efter 15-20 år.
De fleste vil jo nok flygte allerede i den årelange anlægstid af en BRT, hvor den kollektive trafik vil bestå i en langsomtkørende, bumlende dieselbus på de almindelige veje. En bus, der er mere end dobbelt så lang tid om turen til Køge end en bil ville være.
Men sådan kan man jo også smadre den kollektive trafik ved alle de inddirekte omkostninger, som ikke fremgår af Excelarket.