Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Østbanen og BRT (Trafikpolitik)

af Rail, 25/4 2020, 22:12 (1673 dage siden) @ K. Simonsen

Hej,

Movia elsker bare at det er billigt, og tror at de kan pakke det ind i lidt smart emballage. Og så ved de mest om busser...
Heldigvis bestemmer de ikke alt.
Jeg br... mig ærligt talt over Movias vendinger som "bæredygtige løsninger med de samme fordele som metro og letbane - og med kortere anlægstid - sikrer klimavenlige transportløsninger, hurtigt."

Det er den største gang vrøvl.

BRT er fint som en let opgradering af en busløsning, that's it.
Der er stumpvise eksempler på BRT i København i dag. Lidt på A-buslinierne, lidt på 5C og lidt anlægsmæssigt ved universitetsparken. Det er fint nok, mere af det kan give mening.
Men at overveje at erstatte en jernbane udenfor byen med BRT er en kæmpe nedgradering.
Og at sammenligne BRT med Metro og letbane er skudt helt ved siden af.
Passagerene narrer de ikke, de skrider i stor stil hvis Movia får deres vilje.


Næh det er ikke bare skinneeffekt, toget er allerede nu hurtigere end busser nogensinde vil blive.
busser er begrænset til 80 km/t. Østbanen er beregnet til 100 km/t.
Og jernbaner kan hastighedsopgraderes til fx 200 eller 160 km/t til få penge. måske 700.000 kr pr km. så vil banen kunne konkurrere med bilen.

Selvom toget aldrig vil opnå hverken 160 eller 200 på Østbanen...


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak