Hvorfor ikke tænke modsat? S-togificering af lokalbanerne, med forlængelse af togløb til/fra Hillerød??
Jamen, det er såmænd simpelt nok. Der er ikke passagergrundlag til S-togsdrift, og da slet ikke vilje til at bevilge de fornødne midler til de ombygninger af infrastrukturen det vil kræve.
Et lokalbanetog ville kunne afgå fra Hillerød mod København lige inden et S-tog, og som indhenter det forrige S-tog i fx. Holte - overhaler pågældende S-tog mens det holder ved perron, og så har fri bane til Hellerup, hvor det skråer over til et fjerntogsspor.
Jeg er med på, at der er pladsproblemer på sporene, forskel på signalsystemer etc. Skåret helt ind til benet er årsagen nok, at Lokaltog og DSB ikke ønsker at dele spor og passagerer - og ingen vil betale...
Men, hvis "nogen" synes det var en god ide, så kunne det nok lade sig gøre - evt. kunne pågældende afgange erstatte en S-togsafgang, og det ville selvfølgelig være synd for de passagerer, som i dag har 10-minuttersdrift at glæde sig over - omvendt vil mange andre så kunne nyde en hurtig forbindelse helt ind til byen uden stop, hvilket ville give et stort løft til det ydre hovedstadsområde.
/Rasmus
Ud over det, som det ville koste i ombygning af infrastruktur, er der især to forhold, som ville gøre, at det er virkelig upraktisk, og til gene for flere end det er til gavn.
Du har helt ret i at et direkte tog til København fra en by af Hillerøds størrelse ville være voldsomt populært - hvis vi nu siger, at det faktisk kan lade sig gøre at lægge en gennemførlig køreplan eller at der bliver investeret i overhalingsspor mm nok til det. Og dermed ville man få brug for et helt andet og meget større tog end det på nogen måde er økonomisk at køre på lokalbanerne med, hvor der slet ikke er samme kundegrundlag. Det kunne selvfølgelig løses med tog som kunne driftskobles og dermed opformeres i Hillerød, men...
... det er en rigtig dårlig ide at lukke dem ind på S-togssystemet. S-togsnettet kører med meget høj rettidighed trods en meget tæt befærdning. Det kan kun lade sig gøre fordi alle togene er ens, med samme accelerationsevne og standsningstid og nogenlunde samme standsningsmønster, hvor ingen tog skal holde og vente på andre, som skal overhale eller krydse på enkeltsporede strækninger. Hvis man begynder at smide gennemgående tog ind, som skal overhale på minutpræcision og som kommer fra andre (enkeltsporede) baner, hvor de kan trække forsinkelser med ind, så kommer S-togene uundgåeligt ind i mellem til at skulle holde og vente på, at et forsinket hurtigtog skal overhale. Og med den helt tætpakkede traffik på det centrale afsnit, så breder selv små forsinkelser sig lynhurtigt ud i hele systemet, også selv om hurtigtoget selv er kørt over på fjerntogssporene gennem røret. Læg så oven i at der heller ikke er ledig kapacitet på dem, så du bliver nødt til at lave dit Kbh-Hillerød-Gilleleje-tog som en forlængelse af et af de regionaltog fra Sjælland, som i forvejen kører gennem røret til Østerport, fordi der ikke er plads til at vende tog på Kbh H. Så selv om lokalbanerne kører med ret høj rettidighed, så har du nu fået slæbt alle forsinkelserne fra fjernbanen med ind på S-banenettet - og videre på lokalbanen for nordgående tog, som så laver kaos her i forhold til krydsningerne på de enkeltsporede baner, som så leverer de gennemkørende tog for sent i Hillerød, som så laver yderligere forstyrrelser i S-togssystemet... Med andre ord, man tager et meget velfungerende system med mange tusinde passagerer om dagen og smider kaos ind i det for at nogle få hundrede kan spare et skift i Hillerød.
Og derfor er det grundlæggende en dårlig ide, selvom den virker oplagt, når man hver morgen skal skifte i Hillerød. Og det har altså ikke noget at gøre med om DSB vil "dele" passagererne eller ikke vil have et andet togselskab på deres spor (som i øvrigt er Banedanmarks, så det er i sidste ende ikke DSBs afgørelse, ud over at de nok vil gøre opmærksom på at de så tilfælde næppe vil kunne levere den nuværende service).
Gennemgående tog fra nogle af de "ydre" lokalbaner som Odsherred eller Lollandsbanen ind på fjerntogsnettet er derimod en anden histore. Det vil kræve nye batteritog, som kan driftkobles med et togsæt mere i hhv Holbæk og Nykøbing F, for at undgå at køre alt for store tomme tog på lokalbanerne, men ellers giver ideen helt mening.