Lokomotivtrukne regionaltog vest for Storebælt i 90'erne?
I 1990'erne var jeg tit med et InterRegionaltog fra Aarhus til Frederikshavn i weekenderne, bestående af både Bn, Ban, ADns/ABns, Ba, Bab, BD, BDk, Bk og B-vogne, for det meste trukket af en MZ, men enkelte gange også af en ME.
Og mindst én gang indgik også Prototype-toget (APO-lyntoget) i IR-togene, og på den måde fik jeg så en tur med det også.
Hold k... hvor det kørte godt og var super komfortabelt - ingen skurrende og skrigende klodsbremser som på B-vognene, og ingen vibrerende lastbilmotor under gulvet som i MR og IC/3, kun en svag summen fra klimaanlægget og ellers bare stilhed.
Men når en APO-stamme indgik i IR-togene, sammen med de øvrige vogne af B-vogns familien, så havde både MZ og ME rigeligt at se til, hvis køreplanen skulle holdes - meeen at høre en GM'er arbejde oppe foran var jo naturligvis sød musik i ørerne på et jernbanefan