af Thomas Boberg Nielsen 
, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 4/11 2019, 16:49 (1845 dage siden)
https://www.ft.dk/samling/20191/lovforslag/l14/spm/5/svar/1603522/2098579.pdf
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
På vej med bogen "Randers-Aalborg: Jernbanen i Støvring gennem 150 år 1869-2019"
Et sjovt svar. Der er jo netop ikke grundlag for s-togslignende drift fordi de små stationsbyer er blevet udsultet. Man kan i hovedstaden bare se på Vestegnen, Ølstykke/Frederikssund og Ørestaden for at se hvordan en jernbane kan udvikle det område den betjener. Særligt hvis den stopper for at tage passagerer med :)
Et sjovt svar. Der er jo netop ikke grundlag for s-togslignende drift fordi de små stationsbyer er blevet udsultet. Man kan i hovedstaden bare se på Vestegnen, Ølstykke/Frederikssund og Ørestaden for at se hvordan en jernbane kan udvikle det område den betjener. Særligt hvis den stopper for at tage passagerer med :)
Sig til hvis jeg har misforstået hvad du siger?
Du mener, at det kan betale sig at udvide de nuværende s-togslinjer i stedet for at lave helt nye. Altså ligesom at s-tog blev forlænget fra Ballerup til Frederikssund. Med den tankegang skulle der vel blive forlænget s-tog fra Høje Taastrup til Roskilde og videre vestpå i flere etaper.
Nej – jeg siger at passagergrundlaget ændrer sig når man forbedrer servicen. Det kan man givetvist se der hvor man har nybygget metro eller forbedret togdriften. Men forbedrer man ikke togdriften vil der også i fremtiden "ikke være passagergrundlag".
Mao: hvis man allerede nu lagde en plan for at udvide driften på Vestfyn til at køre i fast takt 2 eller 3 (eller flere) gange i timen når den nye bane bliver indviet (og køber de tog der skal bruges o.l.) kan der om 10 år sagtens være grundlag for en tættere trafik. Jeg tror ikke der er nogle, der forventer der skal køre tog 6-12 gange i timen som på det Københavnske s-togsnet, men 2-3 gange man kan regne med ville også kunne mærkes.
Om man kalder det S tog eller regionaltog er vel i princippet det samme. Hvis man bare siger at der er tog hver halve time, undtagen om natten, så ville det vel være udmærket og evt suppleret i myldretiden med der er 20 minutters drift ville det være lige sågodt som S tog. Bare andet materiel end hovedstadsområdet.
Simon
Hedehusene
Om man kalder det S tog eller regionaltog er vel i princippet det samme. Hvis man bare siger at der er tog hver halve time, undtagen om natten, så ville det vel være udmærket og evt suppleret i myldretiden med der er 20 minutters drift ville det være lige sågodt som S tog. Bare andet materiel end hovedstadsområdet.
Nej, det er ikke det samme. I princippet kører S-tog ikke hver halve eller hele time, som du påstår; S-tog kører i princippet efter en stiv køreplan og som udgangspunkt hvert 20 minut i hele driftsdøgnet plus i 10 minutters interval eventuelt med ekstratog i myldretiderne. At ville have S-togs-drift på Vestfyn er derfor et fuldstændigt gak-gak forslag fra nogle mennesker, der øjensynlig end ikke kender definitionen på S-tog men blot kan lide ordet, fordi de bilder sig ind, at det er smart og storbyagtigt. Dette er ministeren tydeligvis helt klar over.
--
Hilsen
S
Strør ægte Læsø sydesalt i dine sår.
af Michael Deichmann , Gribskov kommune, 5/11 2019, 09:45 (1844 dage siden) @ Schienenwolf
Om man kalder det S tog eller regionaltog er vel i princippet det samme.
Det er præcis der kæden hopper af - at man kalder det S-tog og så tænker alle på 5 minutters drift.
Der mangler simpelthen en 4 kategori af tog i Danmark imellem S-tog og Regionaltog. De skal klart være elektriske for at sikre høj acceleration, have mange døre for hurtig passagerudveksling men nok bedre komfort end S-tog som vi kender det da den enkelte rejsende kører længere.
Typen kunne med fordel benyttes på Vestfyn og til Roskilde og på kystbanen.
Og med de varianter flere af de kendte platforme udbydes med er jeg såmænd ikke sikker på at der ikke ville kunne opnås nogen stordriftsfordel. Det kunne sikkert sagtens være samme platform til egentlige regionaltog med samme drivlinie men med højere gearing og dermed hastighed (og langsommere acceleration) færre døre og samme eller måske bedre komfort.
Kald den manglende type S-Regional (S = Stiv køreplan 
).
--
Venligst
Michael Deichmann
![[image]](https://www.jernbanen.dk/Tegninger/Mini/DSB_Motor/DSB_MO5.gif)
![[image]](https://www.jernbanen.dk/Tegninger/Mini/DSB_Person1893/DSB_CF2.gif)
Om man kalder det S tog eller regionaltog er vel i princippet det samme.
Det er præcis der kæden hopper af - at man kalder det S-tog og så tænker alle på 5 minutters drift.
Der mangler simpelthen en 4 kategori af tog i Danmark imellem S-tog og Regionaltog. De skal klart være elektriske for at sikre høj acceleration, have mange døre for hurtig passagerudveksling men nok bedre komfort end S-tog som vi kender det da den enkelte rejsende kører længere.
Typen kunne med fordel benyttes på Vestfyn og til Roskilde og på kystbanen.
Og med de varianter flere af de kendte platforme udbydes med er jeg såmænd ikke sikker på at der ikke ville kunne opnås nogen stordriftsfordel. Det kunne sikkert sagtens være samme platform til egentlige regionaltog med samme drivlinie men med højere gearing og dermed hastighed (og langsommere acceleration) færre døre og samme eller måske bedre komfort.
Kald den manglende type S-Regional (S = Stiv køreplan
Din S-Regional ville passe på S-ruterne til købstæderne (Hillerød, Frederikssund, Køge). Det er derfra der kommer stordriftfordele, hvis S-banen omstrømmes. Århus og Odense ville være sluppet for at skulle indføre den ny kategori, letbaner. Men det løb er kørt, indtil videre.
Nej – jeg siger at passagergrundlaget ændrer sig når man forbedrer servicen. Det kan man givetvist se der hvor man har nybygget metro eller forbedret togdriften. Men forbedrer man ikke togdriften vil der også i fremtiden "ikke være passagergrundlag".
Gad vide hvor meget det forøger brugen af kollektiv trafik at man har foretaget massive nedskæringer af busdriften i Købehavn og region Hovestaden og samtidigt begyndt at opkræve "kvalitet"stillæg for ståpladserne på den gamle metrostrækning på Amager, hvor man har skåret en stor del af busdriften væk. Men også på sjællandssiden skal folk jo gå 10 min fra deres nedlagte busstop ned til metrostationen, og derfra ned til perronen derfra. Og tilsvarende i modsatte ende. En bustur, der før kunne klares på et kvarter tager nu en halv time, mens bilisterne fra metro-mafian hævder at turen kun tager 10 minuttter nu· Kan borgerne i forstæder, yderområder, Amager bruge cityringen til noget, når deres bus er skåret væk?
af Michael Deichmann , Gribskov kommune, 5/11 2019, 09:47 (1844 dage siden) @ Rørvig Station
Men også på sjællandssiden skal folk jo gå 10 min fra deres nedlagte busstop ned til metrostationen, og derfra ned til perronen derfra. Og tilsvarende i modsatte ende. En bustur, der før kunne klares på et kvarter tager nu en halv time, mens bilisterne fra metro-mafian hævder at turen kun tager 10 minuttter nu· Kan borgerne i forstæder, yderområder, Amager bruge cityringen til noget, når deres bus er skåret væk?
De sparer tid og penge i fittness centeret for den gratis motion de får nu. Sådan en rask lille gåtur om morgenen er godt for helbredet
Duk og væk!
--
Venligst
Michael Deichmann
Til gengæld er der kun få minutter mellem metrotogene, mens busserne kører med noget større og mere irregulære mellemrum. Når det er sagt er det klart at København også bliver nødt til at bygge nogle letbanestrækninger på et tidspunkt – fx isf 5C
Problem med 5C hvor er pladsen til en letbane istedet både Nørrebrogade og en del af Frederikssund ej har meget forskellig trafik gående, cykler, taxi, biler og busser. Desværre tror jeg ikke på letbane der, jeg ville gerne ønske det kommer en del tæt på Nørrebro runddel og tager mig til hovedet over al den trafik. Det er for meget for en hedebo som mig.
Simon
Hedehusene
af Michael Deichmann , Gribskov kommune, 5/11 2019, 14:44 (1844 dage siden) @ Simon1906
Problem med 5C hvor er pladsen til en letbane istedet både Nørrebrogade og en del af Frederikssund ej har meget forskellig trafik gående, cykler, taxi, biler og busser. Desværre tror jeg ikke på letbane der, jeg ville gerne ønske det kommer en del tæt på Nørrebro runddel og tager mig til hovedet over al den trafik.
Been there - done that - det har tidligere kunnet lade sig gøre også med mange cykler og færre biler.
![[image]](https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/5/50/Noerrebrogade_1953_stadsingenioerenes_direktorat_kbh.jpg)
--
Venligst
Michael Deichmann
Et sjovt svar. Der er jo netop ikke grundlag for s-togslignende drift fordi de små stationsbyer er blevet udsultet. Man kan i hovedstaden bare se på Vestegnen, Ølstykke/Frederikssund og Ørestaden for at se hvordan en jernbane kan udvikle det område den betjener. Særligt hvis den stopper for at tage passagerer med :)
Nej, det kan man overhovedet ikke se. De byer, som gennem tiden har fået S-tog omkring hovedstaden, var ikke små "udsultede" byer a la Vestfyn. Det er en total misforståelse/uvidenhed. Det var velfungerende tætliggende byer med hver allerede flere tudinde indbyggere, som i forvejen havde et transporbehov ind til Københavns centrum, og hvor der allerede fandtes en hyppig togbetjening med andre tog. Eller det var planlagte store boligområder, som kunne skabe et trafikunderlag for S-togene. Det var ikke S-banen, der i sig selv udviklede byområderne; det var Fingerplanen. Den beskæftigede sig både med boligområder, erhvervsområde, togtrafik, motorveje og ringveje og grønne områder. S-banen var en del af den planlagte udflytning og befolkningstilvækst langs de mestendels allerede bestående jernbanestrækninger (fingrene) og blot en "del af planlægningspakken". Hvor mange af den slags byer er der på Vestfyn, og hvilke og hvor mange nye planlagte bykoncentrationer på 10-15.000 indbyggere findes der mellem Odense og Middelfart?
--
Hilsen
S
Strør ægte Læsø sydesalt i dine sår.
A/S Maribo Sukkerfabrik blev grundlagt i 1896 af Storkøbmand C. A. Quade i Maribo og to store københavnske firmaer. Allerede to år senere blev fabrikken solgt til De danske Sukkerfabrikker og i denne koncern fungerede fabrikken frem til nedlæggelsen i 1963.
Læs mere