Hermed en serie billeder fra Nykøbing F anno 2019.

Utroligt der skulle så store stationer til
Og synes den ligner Kalundborg og Holbæk eller?

Utroligt der skulle så store stationer til
Og synes den ligner Kalundborg og Holbæk eller?

God eftermiddag

Næ, det er var egentligt ganske forståligt med denne størrelse af stationer. De er jo byggede i tiden, hvor DSB ikke kun var en "tilfældig" operatør, men havde ansvaret for alt det der i dag, enten er udliciteret, overgået til anden statslig/privat forvaltning eller slet og ret forsvundet.

Du skal tænke på at der var billetsalg, rejsebureau, spiserestaurant, kiosk, rejsegods, venterum for de rejsende med tilhørende toiletter, vente/opholdsrum for det kørende- samt pladspersonale med hjemsted i Nykøbing, DSB busser, administrationen, trafiktjeneste personale og, og, og. Desuden muligvis også kontorer for personale for Banetjenesten (en kolonne) mv.

Stationsarkitekturen var et forsøg på at modernisere ensartet de stationer, der var blevet for gamle og ikke mere anvendelige eller nye stationer. Så man finder arkitekturen med modifikationer landet rundt, bl.a. Skive station ud over de nævnte.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Utroligt der skulle så store stationer til
Og synes den ligner Kalundborg og Holbæk eller?

God eftermiddag

Næ, det er var egentligt ganske forståligt med denne størrelse af stationer. De er jo byggede i tiden, hvor DSB ikke kun var en "tilfældig" operatør, men havde ansvaret for alt det der i dag, enten er udliciteret, overgået til anden statslig/privat forvaltning eller slet og ret forsvundet.

Du skal tænke på at der var billetsalg, rejsebureau, spiserestaurant, kiosk, rejsegods, venterum for de rejsende med tilhørende toiletter, vente/opholdsrum for det kørende- samt pladspersonale med hjemsted i Nykøbing, DSB busser, administrationen, trafiktjeneste personale og, og, og. Desuden muligvis også kontorer for personale for Banetjenesten (en kolonne) mv.

Stationsarkitekturen var et forsøg på at modernisere ensartet de stationer, der var blevet for gamle og ikke mere anvendelige eller nye stationer. Så man finder arkitekturen med modifikationer landet rundt, bl.a. Skive station ud over de nævnte.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Husk også på at stationen havde trafik i 5 (6? ) retninger, da den blev taget i brug

Rødby
Gedser
Vordingborg
Maribo
Og ?

I 1967 kørte jeg i en kort periode på Gedserbanen med lokaltog litra MO, dengang var der trængsel på skinnerne, privat banen til og fra Nakskov, store lokomotiv trukne tog til København og Rødby samt flere godstog, både fra Gedser og Rødby. Der var mange gennemkørende tog i begge retninger som der altid skulle være spor til.
På stationen stod mange personvogne og mange lokomotiver ventende på at det blev deres tur til at køre de mange passagerer mod København over Ringsted eller Køge.
Nykøbing Falster var en stor station med meget personale, både kørende, lokomotivførere og togførere samt rangerpersonale og vognopsyn samt banetjenesten og trafikassistenter og øvrigt service personale, dengang havde DSB personale til glæde og gavn for kunderne.
Sukkerfabrikken modtog og levere mange vogne til jernbanen.

- Og til Stubbekøbing,
og Nysted, SNNB, indtil 1966.

mvh
Emek

Alle stationsbygninger som blev opført i 60erne mindede meget om hinanden, det var tydeligvis samme arkitekt, som havde været på spil. Holbæk, Kalundborg, Brønderslev, Vojens, Rødekro, Sønderborg og Rødby Færge er de eksempler jeg lige kommer i tanke om.

Posten holdt til i bygningen til venstre.

P. Jensen

Hej Steff,

Muligt, at dit svar skal læses "generelt"; men DSB busser var ikke repræsenteret i Nykøbing F.

M.v.h.
Niels

Utroligt der skulle så store stationer til

.
Det kan være svært for yngre mennesker at sætte sig ind i, hvor stort et transportapparat jernbanen var dengang.

Hej Steff,

Muligt, at dit svar skal læses "generelt"; men DSB busser var ikke repræsenteret i Nykøbing F.

.
..... til gengæld rummede bygningen også SNNBs hovedkontor

Helt klart

Ja det var det. Idag skal togene helst være førerløse og køre ligesom metroen bare en computer der styrer hele molevitten.

Goddag i forummet

Ejnar Bonding var, så vidt jeg husker, arkitekten.

v.h.
Ottoemil

Goddag i forummet

Ejnar Bonding var, så vidt jeg husker, arkitekten.

v.h.
Ottoemil

Sakset fra Jernbanekilder.dk:

1. hovedbygning: Ibrugtaget 22. aug. 1872, nedrevet 1961. Arkitekt: H. Scharling.
2. hovedbygning: Ibrugtaget 25. okt. 1962. Arkitekt: H. Lindahl/DSB bygningstjenesten