Historie bag betalingsmur:

https://nordjyske.dk/plus/aalborg/passagerer-har-udsigt-til-togstop-i-smaabyer-se-hvilk...

I Aalborg kommune ønsker et rødt flertal, at der (gen)åbnes stationer i den nordlige del af kommunen. Man har "kig" på Tylstrup, Sulsted og Vestbjerg. De to førstnævnte har tidligere haft stationer; Vestbjerg er "ny". (Når jeg bliver verdenshersker, bliver ordet "togstop" i øvrigt forbudt - kun ordene "station" eller "trinbræt" bliver tilladt).

Politikerne erkender, at en Cowi-rapport for få år siden påviste, at standsninger ved de nævnte byer samfundsøkonomisk var en dårlig idé. Men den slags ser politikerne jo stort på, omend nogen har trukket argumentet frem f. s. v. angår Laurbjerg. Onde tunger vil dog vide, at Laurbjerg-sagen er en hævnaktion mod DF, men nogen må forklare den sammenhæng noget nærmere. Jeg kan umiddelbart ikke.

I Aalborg og Nordjylland har man den fordel, at dels er såvel kommunen som regionen udstyret med rødt flertal, dels udføres kørslen af Nordjyske Jernbaner (89% ejet af Nordjyllands Trafikselskab, hvis bestyrelse består af 6 røde og 3 blå politikere). Så alt i alt skal de røde i Aalborg og Nordjylland blot blive enige med sig selv - så er der direkte adgang til skatteyderfinansiering af togstop både her og der.

I øjeblikket er det besluttet at bruge mange millioner på at forlænge Lindholm station mod nord og Hjørring station mod syd for at skabe kapacitet og robusthed på den enkeltsporede strækning mellem de to stationer. Det tidsmæssige "overskud", der etableres i den forbindelse, vil man så straks formøble med nogle "urentable" standsninger på samme strækning. Jeg fatter det ikke.

Jeg kan godt lide tog. Jeg kan godt lide genåbninger af stationer og trinbrætter. Men jeg kan ikke lide utroværdige politikere. Igen og igen "benægter" politikerne "fakta" ("hvis det er fakta, så benægter a fakta"). Det er fair nok, at man vil have togsstandsninger i Tylstrup, Sulsted og Vestbjerg, men så sig det dog ærligt: "Ja, vi er politikere, og vi tænker og agerer politisk. Vi er revnende ligeglade med samfundsøkonomi, videnskab og sund fornuft. Vi vil have togstandsninger, fordi vi kan og fordi vi har magten til det.

I Aalborg er de vist ikke værre end så mange andre steder. Kan man overhovedet finde en kommune, hvorigennem der løber en idriftværende jernbane, og hvor der ikke er ønske om en (gen)åbning af en station?

For hovedstadsområdelæsere, der måske ikke fatter en dyt af ovenstående sognerådspolitiske trakasserier: Der er tale om akkurat den samme problematik, som når man diskuterer gennemkørende S-tog contra S-tog, der standser alle steder under vejs. Her i Jylland kalder vi det bare noget andet.

Til allersidst: Jeg har set mig ond på Banedanmark. Eller rettere: Jeg har set mig ond på den "rådgiverrolle", som Banedanmark udfører. Banedanmark rådgiver og Banedanmark udfører. Den sammenblanding er tåbelig og ville aldrig blive accepteret i det private erhvervsliv. Tilbage i år 2000 byggede jeg en villa til et par millioner og brugte i den anledning en sum penge på uvildig rådgivning. Havde jeg ikke gjort det, havde entreprenørerne formentlig brugt 3 millioner på at opføre villaen. Og sådan er det også med Banedanmark: Når Banedanmark siger, at det koster 15, 30 eller 55 millioner at opføre et trinbræt(!), (inkl. 30% til projektering og tilsyn) så har politikerne ingen muligheder for at gå andre steder hen og få en second opinion eller få projektering og tilsyn på konkurrenceudsatte vilkår. Det bør laves om.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med bogen "Randers-Aalborg: Jernbanen i Støvring gennem 150 år 1869-2019"