Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Østbanens behov for sporfornyelse (link) (Trafikpolitik)

af Niels Munch, 17/10 2019, 19:02 (1863 dage siden)

God aften i Forum,

Udvalget for Regional Udvikling i Region Sjælland holder møde den 23.10.2019, hvor bl.a. Østbanen er på dagsordenen, se: https://www.regionsjaelland.dk/dagsordener/Dagsordener2019/Sider/Udvalget%20for%20Regio... .

Hvilket meddeles til Forums orientering, idet det ikke er min hensigt, at de diskussioner, der tidligere i et par laaaange tråde er ført om emnet, skal gentages.


M.v.h.
Niels

Østbanens behov for sporfornyelse (link)

af Niels Munch, 30/10 2019, 20:20 (1850 dage siden) @ Niels Munch

Udvalget for Regional Udvikling i Region Sjælland afholdt møde den 23.10.2019, hvor bl.a. Østbanens behov for sporfornyelse var på dagsordenen med denne indstilling:

"Indstilling
Administrationen indstiller, at:
1. den politiske dialog med stat og regering intensiveres, bl.a. med henblik på at få finansiering til renoveringen af Østbanen med i den kommende statslige infrastrukturaftale.
2. den videre proces følger scenarie 2. Movia bedes på den baggrund igangsætte programfasen indenfor en økonomisk ramme på 8 mio. kr.
Sagen afgøres af Regionsrådet."

Ved behandlingen den 23.10.2019 blev følgende udvalgsbeslutning potokolleret:

"Indstilling anbefalet.
Et enigt Udvalg for Regional Udvikling udtrykker den største bekymring for Østbanens tilstand og de mulige konsekvenser, der kan få for borgerne i Stevns, Faxe og Køge kommuner, hvis der ikke snarest findes en løsning.
Udvalget for Regional Udvikling ønsker, at administrationen undersøger mulighederne for at flytte ansvaret for skinnerne til Banedanmark."

Kilde: https://www.regionsjaelland.dk/dagsordener/Dagsordener2019/Sider/Udvalget%20for%20Regio... .

Min kommentar: Hermed genstartes muligvis den gamle traver om Banedanmarks overtagelse af ansvaret for lokalbanernes infrastruktur.

Så sent som i 2017 gennemførtes den seneste analyse af "sagen" med denne konklusion:

"Samlet set peger analysen på, at der ikke er alternative organiseringer af privatbanernes infrastruktur, som er mere hensigtsmæssige end den nuværende. I analysen anbefales det på den baggrund, at den nuværende organisering fastholdes."

Da analysen i sin tid blev iværksat, havde vi denne tråd i forum: http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=113918 . Og resultatet blev refereret i denne: https://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=124438 .


M.v.h.
Niels

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak