Anvendelse af færgelejerne i Nyborg/Korsør? (Generelt)
Du har ret Ole, hvad lavede Cls i Nyborg i 1977. Ved nærmere granskning viser det sig, at billedet er taget den 30/9 1974, altså lige efter vinterkøreplanen er trådt i kraft. Cls, Cl og også Bhs forekom i lokaltogene på Fyn i 75-76. At billedet er fra Nyborg ligger fast. I Korsør var der ikke så meget plads omkring færgelejerne.
På filmstrimlen er der flere billeder.
Her ses "Fyn" yderst til venstre.
På Cl-vognene viser skiltene "Til Fredericia".
Jeg kigger lidt længere til venstre og her ligger "Dronning Margrethe II" i det der må være daværende leje 4, længe før man begrynde ombygningen til, bredt leje.
M/F Nyborg meget lidt eller slet ikke brugt på det tidspunkt. "Nyborg" var på Dannebrog Værft i Århus fra 13/9 til 22/10 1976 og blev omdannet til godsfærge. Det blev dog ikke nogen lang tjeneste som sådan da "Nyborg" blev oplagt 24/11 1977 og frem til 24/11 1979 da færgen blev afhentet af en slæbebåd for ophugning.
Her "Korsør" oplagt i leje 1 i Nyborg.
"Storebælt" i leje 6 i Nyborg og "Dronning Margrethe II" i leje 5.
"Storebælt" lå oplagt i leje 6 fra 1980 til 1982.
Her fra en oversigt 1979.
M v h
Georg