Gammel viadukt - broen nok engang
Ja, det er jo det rigtige sted. Herligt at sådan nogle gamle fortidsminder får lov at blive stående.
Det stod der også her til aften.......
Dine MO-vogne blev jeg forvirret over, for de nåede ikke til Midtbanen inden der blev lukket og slukket for projektet i 1936. Så dem kan DSB ikke have planlagt til at tøffe frem og tilbage mellem Hillerød og Næstved, da de første kom i 1935, og da var banen dømt ude. Men det er en facinerende skandale og jeg fik trang til at besigtige betonlevningerne ovenpå endnu et indslag i nyhederne om den seneste DSB-sag om Øretrafikken
Det virker i øvrigt som om det er DSB som har plantet østrigsk fyr på banedæmningen mellem Hillerød og Frederikssund, for der står fyrretræer på næsten alle de dæmningsstumper, som ligger hist og her i landskabet. I øvrigt er det formentlig stadig Banedanmark, som ejer broen......i hvert fald er vedligeholdensen af broerne på vejen mellem Sundbylille og Jørlunde Banedanmarks ansvar, ligesom den, der står nord for Lindholm station.