Holstebro Sydbanegaard/Sønderport
Det var den 22. marts 1947 at RØHJ togene 6 og 5 kolliderede mellem Vind og Sørvad. Togene skulle have krydset på Vind station, men tog 6 fra Vind blev sendt for tidligt af sted på grund af misforståelse om en krydsforlægning mellem tog 6 og tog 209. Motorføreren i tog 6 fik øje på det modkørende tog 5 på ca 150 meters afstand, men kollisionen skete trods bremsning, med stor kraft.
PS Du behøver da ikke underspille din IT-kunnen - det gik da meget godt med mails da du for mange år siden havde fået installeret dit første modem i forbindelse med et "konsulentjob".(Tak for rosen, John. Min kone husker også dit besøg her i seniorkonsulentboligen i Erritsø, hvor du installerede udstyret, så jeg kunne være "online" med Jernbanetilsynet. Hun husker især, at du tømte fadet med ostemadder til kaffen, men at du høfligt sagde tak for kaffe og for god behandling. )
[/b]>
Hej John.
Tak for opdateringen. Og så husker jeg et år "forkert" på den tragiske begivenhed, som fandt sted i 1947 og ikke 1946. Det kan jo ske, når man har rundet 3. kørekortfornyelse efter de 70.
Bedste hilsener
Ove Nygaard
Hej John.
Jeg er efterfølgende blevet klogere på, hvorfor jeg i mit oprindelige indlæg i denne tråd om den tragiske ulykke mellem Vind og Sørvad på RØHJ beskrev hændelsen som foregået i 1946 og ikke 1947. Min oprindelige tanke var nemlig, at det var i 1947, blot kunne jeg ikke huske den nøjagtige dato, som du nu leverer sammen med det rigtige årstal. Men så kikkede jeg i materielfortegnelsen for RØHJ i dette forum, idet man ofte kan finde datoer for div. hændelser med materiellet. Og under M 1 står beskrevet: "Ødelagt 1946 ved sammenstød med M 2 (2 dræbte og 5 sårede"), ligesom der for M 2 står:" Ødelagt marts 1946 ved sammenstød med RØHJ M 1 (2 dræbte og 5 sårede)". Der er helt sikkert tale om den ulykke, som du beskriver på baggrund af auditørrapporten fra undersøgelsen af ulykken. Min "erindringsforskydning" skyldes således ikke alene det snigende hukommelsessvigt,som er en naturlig følge af "livet efter de 70", men også, at jeg har støttet mig til datamateriale, som ikke er helt korrekt. Jeg sørger for, at dette forums flittige og kompetente webmaster får rettet oplysningerne om RØHJ M 1 og M 2. På ulykkesdagen den 22. marts 1947 var der iøvrigt et kæmpe tøbrud efter en hård vinter, hvilket bevirkede, at Holstebro´s indre bydele var oversvømmet, medens smeltevandet fra markerne nord for Holstebro væltene i en sand flod ind over "min barndoms gade", Holbergsvej, så vi måtte bære unge og ældre gennem vandmasserne. Men det er en helt anden historie, som ikke har noget med banedrift at gøre.
Bedste hilsener
Ove Nygaard, og en kort periode "seniorkonsulent" i Jernbanetilsynet og dermed kollega til John.