Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Lokalbanerne om 10-30 år - Hastighedsopgraderinger mv. (Generelt)

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, 6/9 2019, 09:00 (1994 dage siden) @ Poul Brandt


Kombineres dette med det faktum at næste generation af tog vil være elektriske, og dermed have bedre acceleration, og andre optimeringer, f.eks. signalsystemet osv., kan der måske spares et (eller flere) togsæt væk. Og så bliver det lige pludseligt økonomisk interessant (foruden at være interessant for kunderne :)

Netop for Lokalbanerne vil et koncept som det svenske Transitio i en "fordansket form" give mening, idet man her anskaffer fælles materiel og dermed også fælles reservemateriel, og gennem rammeaftaler sikrer faste (lave) priser. Udfordringerne med at få nye tog til Regionsbanernes overtagelse af driften på Holstebro - Skjern og Roskilde - Køge, kunne være undgået - omend en balance mellem den lokale "medbestemmelse" og "centrale puljer", nok ikke er lige for.

Det interessante er iøvrigt også, at med Lokalbanernes overtagelse af driften på dele af statens infrastruktur, kommer man ind under EUs fjerde jernbanepakke om konkurrenceudsættelse, og hvordan man vil håndtere udbud af driften eksempelvis Roskilde - Køge, men ikke nødvendigvis Køge - Stevns bliver interessant at følge...

Optimeringerne bliver mest tydelige ved at køre direkte tog fra Lokalbanerne og til dér hvor de rejsende skal hen - eller hvor det giver mening materielmæssigt. Hybridtog (om det så er brint/batteri eller el/batteri) vil komme helt af sig selv. Drevet af et behov for langt over 1.000 nye sidebanetogsæt i Tyskland inden 2030.

Der er mange togsæt (og penge) at spare ved at kigge på integration af linier - eksempelvis:
Ring Syd - Lille Syd - Østbanen (altså køre Kastrup - Roskilde - Køge - Stevns)
Kalundborg hhv. Nykøbing S - Holbæk og så sammenkoblet til København med få stop
Ringsted - Slagelse - Tølløse
Nakskov - Nykøbing F - Ringsted
osv.

Sådanne "optimeringer" vil formentlig give en samlet bedre økonomi for Staten, regioner og kommuner, end de fleste hastighedsopgraderinger (altså udover dem, der er planlagt). Hvad vil det betyde for en by som Asnæs, at man kan tage et direkte tog til København med under en times rejsetid - hver halve time.

/Lasse


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Rangerlokomotiv litra ML
Rangerlokomotiv litra ML

I Jernbanebladet 1967 nr. 3 har vi fundet denne artikel om en ener på de danske skinner: rangerlokomotivet DSB ML 6, der blev bygget i foråret 1945 på Derby Works, som var de Britiske Statsbaners værksteder for det centrale distrikt.

Læs mere
Billige jernbane T-shirts


Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak