Hej Niels (samt Jimmy og alle jer andre)

Selvom dit indlæg ikke var henvendt til mig, ønsker jeg stadig at kommentere det. For det første er jeg helt enig med dig. Jeg håber ligeledes på at det høje niveau herinde kan holdes og jeg opfatter ikke på nogen måder dit indlæg som censur, men en opfordring til hvad man også kan kalde almen dannelse.

Når det er sagt, vil jeg også gøre opmærksom på at dette emne er ENORMT følsomt og når bølgerne går højt, kan det gå lidt stærkt, hvilket jeg håber der også er plads til, når der er tale om enkelte tilfælde (og selvfølgelig karakteren af "forbrydelsen"). Dette emne, museumstog/museet vs. klubberne, er dog et af de mest destruktive punkter i vores hobby, og som ung (jeg er 26) håber jeg at min generation kan komme over denne debat, og indse at vi jo alle vil det samme.

Kigger man ud i samfundet, så var tiderne op til 80'erne præget af små-firmaer, men hvor man ude i den store verden så værdien i at samle kræfterne ved både intensivt samarbejde og disideret fusioner, så fastholdt veterantogs-verdenen de små enheder.

Jeg var forbi både Bramming og Lunderskov (håber ikke eksemplet bliver for personligt, der er IKKE for at hænge nogen ud) og jeg må indrømme at jeg bliver lidt irriteret over at man kæmper en noget nær håbløs kamp begge steder, så tæt på hinanden, i stedet for at slå kræfterne sammen. Bevares, KLK har ikke stålvogne, men mon ikke der kunne findes en løsning, der kunne tilfredsstille alle? Om ikke andet ville de fælles kræfter give muligheder for LANGT bedre værkstedsfaciliteter, således at mere kunne komme ud at køre, og flere folk i værkstedet smitter som regel... Og der er mange af disse eksempler landet over.

Det jeg prøver at sige er, at man jo godt kan dyrke sin hobby, selvom man ikke KUN laver det man synes er aller sjovest. Uden at forherlige mig selv (eller dem jeg arbejder nærmest sammen med) så bruger vi en del tid i Randers på at lave R 946. Vi er to der tager fra København (!) for at arbejde under de forhold der tilbydes der og 946 er det vi vil. Alligevel kunne vi godt finde entusiasme til at give K 563 kedel en ordentlig tur, der endte med at tage 2 år (de 3 støttebolte og 5 nagler, der blev til ca 300 støttebolte og ca 200 nagler), fordi det var det der krævedes, før vi igen kunne lave dét, vi virkelig vil.

Jeg håber at nogen tør og vil indgå i debatten, selvom vi er langt nede i trådene efterhånden, og vi i øvrigt er på vej noget væk fra emnet.

Venlig hilsen
Filip Gram (nu også "Gram" efter jeg så et indlæg om anonymitet herinde )