Hvis vi nu leger, at Nordjyske Jernbane får lov til at købe disse fire nye togsæt:

https://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=141346

og hvis vi nu leger, at Nordjyske Jernbaner fremover ikke kun skal køre fra Vendsyssel til Skørping, men helt til Hobro og dermed give Arden halvtimesdrift,

og hvis vi nu leger, at denne udvidelse af kørslen Skørping-Arden-Hobro betales af skatteyderne (hvor skulle pengene ellers komme fra - udover de beskedne nye indtægter),

og hvis vi nu leger, at nogle miljøtosser foreslog, at man lavede behovsstandsning i Mosskov for nogle få udvalgte tog lørdag-søndag,

og hvis vi nu leger, at beslutningstagerne hopper med på miljøtosserne forslag om, at det genåbnede trinbræt skal være et naturtrinbræt, der bygges af naturmaterialer og udstyres så spartansk som muligt (og langt under hvad der planlægges med i Laurbjerg og Stilling),

og hvis vi nu forestiller os, at Banedanmark og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og handicaporganisationerne og EU (det er jo en TEN-T-strækning), Region Nordjylland, Nordjyllands Trafikselskab, Rebild Kommune og alle muliged andre, der mange gange normalt vil miljøtosserne det ondt, er i godt humør og dispenserer fra alt, hvad der overhovedet kan dispenseres fra (den kommende minister må jo forventes at være både rød og grøn og miljøvenlig),

hvad kunne så skyde projektet i sænk? Og det der så kunne skyde projektet i sænk, hvad skulle der så til for at få projektnedskydningsnegativisterne til alligevel ikke at skyde projektet i sænk?

Jeg ved, at Mette Frederiksen læser med her, og er overbevist om, at hun vil lade miljøtossernes forslag indgå i det kommende regeringsgrundlag.

Værsgo' at tale op, inden der skydes ned.

Med miljøtossede hilsner

Thomas Boberg Nielsen
På vej med bogen "Randers-Aalborg: Jernbanen i Støvring gennem 150 år 1869-2019"