
DB 220 - tjenestekupérygter
DB BR 220's kørsel i DK i sommeren 1981 er i øvrigt en af mine spidskompetencer, så hvis I brænder inde med evt. spørgsmål, så bare fyr løs!
Så vidt jeg kan se, er der på Forum to tråde om DB 220. Den ene tråd starter her:
http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=1367 og den anden tråd starter her:
http://www.jernbanen.dk/forum/index.php?id=13975
Jeg kan ikke rigtig bidrage med noget "spidskompetencestof". Til gengæld kan jeg, helt undtagelsesvist, viderekolportere nogle tjenestekupérygter, som jeg tilfældigvis stødte på i en af mine gamle notesbøger i sidste uge:
Overhørt i en tjenestekupé i tog 143, 23.04.1981:
"Pr 31.05.1981 er der stationeret 9 maskiner og 30 tyske lokoførere i Aarhus i 3 måneder. Pris for disse 3 måneder er 4,5 mio. kr. 4 x 2 maskiner kører i forspand og 1 holdes i reserve. Strækningen syd for Aarhus imuniseres pga. at maskinerne kun har el-varme".
Kilden var en pass-rejsende lokofører, der havde fået lov til at sidde i tjenestekupéen. Hvorvidt jeg var togfører, togbetjent, eller pass-rejsende, fremgår ikke af mine notater. Og hvorvidt der overhovedet er hold i informationerne, står hen i det uvisse. Men nogle gange er det da underholdende med lidt remiserygter.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen