3. skinne Godthåbsvej-Fuglebakken

Er der nogen, der ved, hvad pokker det her drejer sig om? Og nej: Det er hverken en aprilsnar (i hvert fald ikke fra min side) eller en quiz.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]

Meddelelser fra Generaldirektoratet, M. 129, 24.03.1949. Arkiv: Danmarks Jernbanemuseum/Thomas Boberg Nielsen

Der blev rent faktisk i de år afholdt nogle forsøg med sideliggende tredieskinne i stedet for køreledning (a la tredieskinnen ved spor 0-modeller). Som vi ved, blev det ikke til noget.

Der kan ses enkelte fotos fra forsøgene/forsøgsperioden i diverse bøger, --det er blot et spørgsmål om at lede. Måske DSB´s "jubelskrifter" og vel helt sikkert i bane bøger´s bøger om S-tog.

Erik V. Pedersen
http://evp.dk/index.php?page=kobenhavn---slangerup-banen---ksb (men det har ikke så meget med S-tog at gøre -- endnu .-) )

Forsøg med 3. skinne til strømforsyning af S-tog á la det som man bl.a. ser i den sydlige del af London (f.eks. linjerne ud fra Victoria og Waterloo). Forsøget betød dog ikke at man gik bort fra køreledningen, ophængt i stolper.

Hej Thomas,

Forsøget er beskrevet i John Poulsen m.fl.: "Københavns S-bane 1934-1984", side 85-86 (bane bøger 1984, ISBN 87 88632 01-6).

Tredieskinneudstyret var stillet til rådighed af S-banen i Hamburg. Forsøgstoget, der indgik i den alm. drift, var MM 757 og FS 908. Forsøget gennemførtes i perioden 1949-51.

M.v.h.
Niels

Tak til Niels, Erik og UTJ for svar.

Jeg havde ikke mine "S-togsbøger" ved hånden. Må vist hellere kigge efter ved lejlighed. At skinnen lå mellem de andre og altså ikke sideliggende, lyder interessant.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Tak til Niels, Erik og UTJ for svar.

Jeg havde ikke mine "S-togsbøger" ved hånden. Må vist hellere kigge efter ved lejlighed. At skinnen lå mellem de andre og altså ikke sideliggende, lyder interessant.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

I den "gamle" S-togs bog er der på side 85 et billede af sideskinnen.

Den ligger godt nok mellem de to spor, men på venstre side af det højre spor.

Altså ikke noget "Märklin-bane" her ;-) .

Godeftermiddag Thomas, Erik, UTJ m. fl.

Nej Thomas, som også EVP skrev, var strømskinnen IKKE mellem de to skinnestrenge, men VED SIDEN AF. Det ses også tydeligt i "Københavns S-bane 1934 - 1984" side 85 nederst, hvor der er et billede.
Udstyret var lånt fra Hamburg S-bane, hvor strømskinnen ligger 45 grader. Slæbeskoen er anbragt på bogien og er fjederophængt.
Ved Berlins S bane er strømskinnen vandret og slæbeskoen tager strømmen "fra neden", men den i U-banen tager strømmen "fra oven".
I England er flere strækninger på Southern Railway nettet ned mod bl.a. Ashford og Folkstone udstyret med 3. skinne som i Berlin. Her kører (kørte) bl.a. "elektrodiesler", altså udstyret med både en dieselmotor som en elektrisk motor.
Kan ikke lade være med at tænke på, om det ikke på S-banen vil have været en fordel, da man jo unægteligt undgår problemer med køreledningsanlægget bliver revet ned som her sidst i "Røret". Det tog MEGET lang tid at genetablere. Men der må jo være en årsag til at man fastholdt køreledningerne.
[image]
3. skinne på Berlins "lille profil" U-bane samt bogie med strømaftag.

--
Steffen Dresler

Godeftermiddag Thomas, Erik, UTJ m. fl.

Nej Thomas, som også EVP skrev, var strømskinnen IKKE mellem de to skinnestrenge, men VED SIDEN AF. Det ses også tydeligt i "Københavns S-bane 1934 - 1984" side 85 nederst, hvor der er et billede.
Udstyret var lånt fra Hamburg S-bane, hvor strømskinnen ligger 45 grader. Slæbeskoen er anbragt på bogien og er fjederophængt.
Ved Berlins S bane er strømskinnen vandret og slæbeskoen tager strømmen "fra neden", men den i U-banen tager strømmen "fra oven".
I England er flere strækninger på Southern Railway nettet ned mod bl.a. Ashford og Folkstone udstyret med 3. skinne som i Berlin. Her kører (kørte) bl.a. "elektrodiesler", altså udstyret med både en dieselmotor som en elektrisk motor.
Kan ikke lade være med at tænke på, om det ikke på S-banen vil have været en fordel, da man jo unægteligt undgår problemer med køreledningsanlægget bliver revet ned som her sidst i "Røret". Det tog MEGET lang tid at genetablere. Men der må jo være en årsag til at man fastholdt køreledningerne.

Det er der sørme også ;)

Høje spændringer bliver ikke betragtet som sikkert ved tredjeskinne. Derfor vil man typisk have en lavere spænding med tilsvarende højere strømstyrke, hvilket igen medfører mere tab af effekt.

Så selvom tredjeskinne er billigere i installation og mindre problemer med nedfaldne køreledninger, opvejer tabet af effekt åbenbart ikke dette.

Lars

Nej Thomas, som også EVP skrev, var strømskinnen IKKE mellem de to skinnestrenge, men VED SIDEN AF.

Tak Steff. Ja, jeg kan jo bare nærlæse, hvad jeg selv upload'ede: Der står ganske rigtigt, at den tredje skinne blev etableret mellem sporene og ikke mellem skinnerne.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Hej
her er videre udviklingen af systemet :-D :-D
http://www.agj.net/?op=marklin_2011
Mvh
Bent

Nu har London været nævnt et par gange i tråden så jeg tager lige chancen: På nogle strækninger i London kører man med to strømskinner: en midtliggende og en sideliggende. Og spændingerne er nogle sindssyge værdier, noget med +162 V i den ene og - 200etellerandet i den anden. der må være en logisk forklaring men hvilken?

bedste hilsner

Nold

"The Underground er en af de få netværk i verden, der benytter et "firskinne"-system. De ekstra skinner bærer de elektriske returløb der på "treskinne"- og overheadnetværk bæres på køreskinnerne. I the Underground er en top-kontakt tredje skinne ved siden af sporet. Denne strømtilførsel er på +420 V jævnstrøm, og en top-kontakt fjerde skinne er centralt mellem køreskinnerne, på -210 V jævnstrøm, hvilket kombineret yder en samlet spænding på 630 V jævnstrøm."

Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/London_Underground .

M.v.h.
Niels

RSS Feed af emne