Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Tåge & dis .....

af Lars B. Christensen ⌂, 24/8 2010, 16:39 (5206 dage siden) @ TeamBaumann

Forrige år gennemgik Sydbanen som bekendt en omfattende renovering, og togene blev i stedet omlagt via Lille Syd. Det skulle selvfølgelig fotograferes, og jeg tog derfor en tur til Køge en af de første dage af april 2009. Vejret var skyfrit med blå himmel og sol. Altså perfekt fotovejr! Det blev til et par fotos i Køge. Blandt andet af MF 24+42, der var på vej mod Nykøbing.

[image]

Da der skulle krydses i Køge, og et ICE-tog vistnok også overhale Nykøbing-toget var der god tid til at tage billederne, og bagefter tage plads i toget. Målet var Herfølge nogle kilometer syd for Køge - solskinsvejret og den blå himmel skulle selvfølgelig udnyttes. Men efterhånden som toget nærmede sig Herfølge blev det mere og mere overskyet. Den blå himmel forsvandt, som det ses på billedet hvor Nykøbing-toget krydser MR 47, der var på vej nordpå.

[image]

Egentlig havde jeg opgivet den store fotosafari, men da der var nogen tid indtil næste tog kørte retur, gik jeg en hurtig tur op på broen, der fører over banen lige syd for stationen. I løbet af de 10 minutter det tog at gå herop, væltede en massiv tåge ind over området, og lagde sig som en tung dyne over stationen og banen. Et par tågede billeder blev det dog til, som for eksempel MR 72, der her er på vej sydpå - ind i tågen.

[image]

Da jeg kom tilbage til Køge var det naturligvis solskinsvejr.

Mange hilsner
Lars


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Hornbækbanen 1906 - 1916 - 1966
Hornbækbanen 1906 - 1916 - 1966

Dette hæfte på 66 sider om Hornbækbanen blev i 1966 udgivet af Jernbanehistorisk Selskab som en hyldest til banens 50 hhv. 60 års jubilæum. Det er skrevet af Arne Gregersen i samarbejde med Holtrup og EVP. Hæftet er konverteret til pdf-format.

Læs mere

Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak