Jeg synes ikke, at der kommer mange bud på denne her. Måske er den bare for svær eller for kedelig?

Men jeg kan da afsløre, at vi er på en havnebane. Ikke på selve havnen, men på havnebanen mellem stationen og havnen.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Vi er i Frederikshavn, i tiden dengang hvor Alpha Diesel lå i Søndergade og der var tæt trafik på havnebanen mellem Frederikshavn Gl. Station og Havnestationen ved færgeterminalen (læg mærke til, hvor blankslidt sporet i forgrunden er).
Det stakajværk, der kan anes på billedet, er så vidt jeg husker en galge/portalkran til de "tunge løft" af maskindele ved leverancer ind og ud til/fra Alpha Diesel.
Korrekt ?

Kære Carsten og Thomas.

Jeg tør næsten ikke divertere med endnu en anekdote fra "mit lange liv i banernes tjeneste", men rent faktisk var jeg "adjudant" for stationsforstander A V Simonsen, da sidesporet til Alpha Diesel, der lå midt på den rimeligt stærkt trafikerede havnebane (bl. a. kørte "Nordpilen" til og fra havnen), blev taget i brug. Der var indlagt et nyt sporskifte med nøgleaflåsning, hvor nøglen blev opbevaret på stationskontoret og kun måtte udleveres, når der skulle rangeres ved sidesporet. Stationsforstanderen skulle som banegårdens øverste ansvarlige "overtage" ansvaret for sporskiftet, og han "medbragte" iført sine egne fine, hvide handsker (og hvid hattepuld p g a sommertiden)den for hånden værende trafikelev. (Ikke noget med "fedteri", nej, jeg var bare tilfældigvis "den nærmeste").

Sporskiftet skulle omlægges fra - til + og tilbage for at sikre tungetilslutningen, og nøgleaflåsningen skulle afprøves. Sporskiftet var nymalet i grå mønjemaling, som endnu ikke var blevet tørt.Men ordren blev udført, og jeg sagde i første omgang ikke noget om, at jeg havde fået maling på hænderne.((Også) den gang holdt man "lav profil", når man var i selskab med overordnede. )

Vi gik så efter endt afprøvning tilbage ad havnebanen til stationen - sikkerhedsvesten var ikke opfundet og påbudt den gang - og jeg gik korrekt til venstre for stationsforstanderen, som i fuld uniform havde tilladelse til "at gå i sporet", og vi nåede i god behold tilbage til stationen. Stationsforstanderen, som var en lille lav person - han kunne have været "model" til Stationsforstander Rybro's kendte figurer i det gamle Jernbaneblad - og tillige en høflig mand efter den tids skik og brug, ville takke mig for hjælpen og rakte hånden frem for at
"trykke mig på næven" til tak, men jeg fremstammede forsigtigt, medens jeg viste mine "malede håndflader" frem:" Nej, hr. stationsforstander, det går vist ikke". Han trak forskrækket sin behandskede hånd tilbage, men satte så i med et stort grin (han gav sig til at le, som det vist hed mere høvisk på den tid) og sagde:" Det må De hellere se at få af i en fart, så De kan komme ind og sælge billettter igen." Det gjorde jeg så på toilettet, hvor der (den gang)kun var koldt vand, så det var lidt af en opgave at få det hele af. Jeg vil ikke afvise, at der var nogle edmonsonske billetter, som fik et lille ekstra aftryk af grå mønjemaling, da jeg tog fat i billetsalget igen. Den gang var zonesystemet endnu ikke indført, så der var ingen af det kørende personale, der meldte tilbage om, at de havde truffet billetter i "gråzone".
Ellers ringede de gerne, hvis de havde fundet uregelmæssigheder, f. eks. hvis vi datostemplede med forkert dato, men det er "en helt anden historie".

Bedste hilsener

Ove Nygaard