DJK-udflugt til Haderslev, søndag den 30. december 2018 (Generelt)
Med udgangen af 2018 svinder det danske jernbanenet yderligere en smule, idet banestrækningen Haderslev Vest - Haderslev By nedlægges, således at Haderslev Kommune i stedet kan anlægge en "super-cykelsti", ligesom man i øvrigt tidligere har gjort på strækningen fra Haderslev By til havnen.
Dermed forsvinder den sidste rest af Haderslev Amts Jernbaner.
I den anledning er det med kort varsel og ved stor velvilje fra DSB, VTV, VHV og Trafikstyrelsen blevet muligt for Dansk Jernbane-Klub at arrangere en afskedstur med MR-tog fra Fredericia til Haderslev By og retur, søndag den 30. december 2018.
Læs mere om udflugten og om tilmelding til denne på http://www.jernbaneklub.dk/udflugt/
På foreningens vegne
Lars Henning Jensen
PS: For overskuelighedens skyld beder jeg om, at eventuel diskussion om Haderslevbanens historie føres i et nyt emne i det historiske forum, mens anden debat om Haderslevbanen specifikt og om jernbanenedlæggelse i det hele taget henvises til et nyt emne i nærværende forum, således at vi i det aktuelle emne alene holder os til selve udflugten - På forhånd tak!