Men jeg møder DSB folk, som mener alt information om køreplan skal findes i rejseplanen pga. det næsten er undtagelsen at der køres efter den trykte køreplan.
Det er desværre en klassisk DSB-holdning.
Udgangspunktet for enhver ændring må jo nødvendigvis være en 'normal-køreplan', som også er planlægningsgrundlaget i den pågældende periode. Det må også være den køreplan f.eks. personalets arbejdsplanlægning udføres ud fra, den planlægning skal jo være på plads et år i forvejen, har vi lært pga. de igangværende forhandlinger mellem DSB og personalet.
DSB argument klinger desværre voldsomt hult, og må nok bedst betegnes som et 'ikke argument', desværre har andre trafikselskaber lært af DSB, f.eks. har Movia fjernet den trykte køreplan ved stoppestederne - https://www.bt.dk/samfund/movia-skaber-total-forvirring-koereplanerne-er-afskaffet
Argumentet er næsten som ved DSB, nemlig at busserne ofte er forsinkede, og så passer køreplanen alligevel ikke. Igen kommer kundernes rejsegaranti i klemme, for ligesom DSB, har Movia en rejsegaranti, hvor der gives en gratis taxi, hvis man har ventet på bussen i mere en 20 min. - men hvordan skal man vide det, når køreplanen er væk....
Begge disse tiltag er nok lige lidt for smarte, og viser desværre den værdi som kunderne efterhånden har for selskaberne - en værdi som nok bedst kan betegnes som 'Betal, rejs og hold kæft'...