Mosskov
Jeg kan ikke dy mig for at google løs og har på forskellig vis fundet først et foto:
http://www.oplipo.dk/Jernbane/Spor-Mosskov(420x315).JPG - kilde: http://www.oplipo.dk/Jernbane.htm#Mosskov .
Frimærkehandleren omtalte allerede Mosskov trb. kort i Meddelelser fra DJK, M 7/64 - Oktober 1964 således:
"Endelig skal nævnes Mosskov, der betragtedes som et trinbræt med privat sidespor. Togene holdt oprindeligt kun på skovauktionsdage, men efterhånden opdagede folk den dejlige natur ved St. Okssø, og Moskov kaldtes fra 1884 "sommerstation", medens statsbanerne stadig betragtede stedet som trinbræt med privat sidespor, dog med billetsalg (som ophørte 1953)."
Her går han let hen over sidesporets anlægsår, men nævner billetsalget; det gør "Nordjyllands Jernbaner" ikke:
"Fra 1869 privat sidespor til Statsskovvæsenet, men fra 1870 anvendt som trinbræt. Fra 1927 til 1971 kun med stop søn- og helligdage i sommerhalvåret. Nedlagt som trinbræt i 1972, men anvendtes indtil slutningen af 90'erne til veterantogskørsel til Store Øksø m.v."
Artiklen fra "Jernbanen" 1978 har jeg dog ikke gravet frem; men den er givetvis læseværdig som andet fra Thomassens pen.
Endelig imponerer du, Thomas, med dine ihærdige kildestudier!
Bedste hilsener
Niels