Dette er endnu et bevis på at der er skabt en ny slags feudalisme i samfundet, »hvor ledere belønner hinanden og opfinder nyt selvopfundet ”bullshit” arbejde til nye lederkolleger og kører deciderede imperier på den måde, hvilket de finansierer via skatteyderne og effektiviseringer i de nedre lag«.

Der er vidst en, der har haft fat i bogen "pseudoarbejde - hvordan vi fik travlt med at lave ingenting"....
Ganske underholdende bog, som jeg klart anbefaler til alle, som befinder sig i en større organisation, hvor tingenere ikke går speciel godt.
Beskrivelser af hvorledes KPI-kaskader, management bullshit osv. virker imod hensigten er ganske underholdende og de beskrevne mønstrene kan jeg nemt genkende. Efterhånden er jeg ham, der er civilt ulydig og står med korslagte arme og siger "det virker ikke; det har vi prøvet" eller den pæne variant "vi prøvede vidst noget tilsværende for år tilbage, men det gik ikke så godt. Hvorfor kan jeg ikke lige huske, men vi kan jo undersøge sagen". Så virker man dejlig forandringsparat og som den, der deler af sin viden. Reelt handler det om at lade chefen arbejde sig til døde med at undersøge sagen....efter en tid kommer en ny chef og så gentager forestllingen sig. Den "onde" variant er at undlade at stille sig kritisk til et reelt dødfødt projekt og blot lade det forsætte. Kunsten er dels at se det dødfødte længe inden alle andre, dels at holde sig laaaaangt væk, så man ikke bliver fedtet ind i alle dårligdommene.
Ikke pokkers hensigtsmessigt set fra firmaets synspunkt, men bare chefen ikke opdager det, så kan du faktisk overleve....
Omvendt, så har jeg en svag fornemmelse af at tingene langsomt er ved at vende - nogle få steder, hvor økonomien sætter nogle grænser.
Om bevægelsen er blivende eller blot midlertidig; det er for tidligt at sige.