Der er naturligvis nogle sandheder i artiklen, men nogle ting bør nævnes .

1 - Det med at de fleste europæiske lande tilbyder tog med 350 km/t er vist en sandhed med modifikationer. Så vidt jeg ved er det kun i Frankrig at man kommer op på denne hastighed, og det er endda kun på nogle få udvalgte strækninger. Ser man på alle europæiske lande, så er 200 km/t langt mere normalt.

2 - Man glemmer at tage højde for Lyntogenes lokale rolle. Det kan godt være at der er færre rejsende mellem landsdelene, men til gengæld er der mange der benytter både IC og Lyntogene lokalt når de skal pendle til og fra arbejde og studie. Der er i hvert faldt godt fyldt op både om morgenen og eftermiddagen.

Ikke for at holde hånden over DSB, men det er mit indtryk at der er nogle politikere og journalister tror, at vi bare skal have et direkte TGV-tog der suser med 350 km/t mellem København og Aalborg. Der fokuseres ikke på danske rejsemønstre, og hvorfor togene har de køreplaner de har i dag.

Danmark er hverken Frankrig eller Tyskland, og det er dumt at sammenligne os med disse lande når det gælder togdrift.

I Holland kører man med op til 300 km/t mellem Amsterdam og Rotterdam, så højhastighed er ikke kun forbeholdt store lande, men også visionære lande.
Et kig på flyselskabernes fartplaner indikere også at der er et kæmpe behov for hurtig transport mellem de store danske byer. Mellem Aalborg og København udbydes der ca. 2500-2700 flysæder pr. hverdag pr. retning. Det svarer til alle siddepladser i 18-20 IC3 togsæt. Dertil kommer fly til/fra Tirstrup.

2 - Man glemmer at tage højde for Lyntogenes lokale rolle. Det kan godt være at der er færre rejsende mellem landsdelene, men til gengæld er der mange der benytter både IC og Lyntogene lokalt når de skal pendle til og fra arbejde og studie. Der er i hvert faldt godt fyldt op både om morgenen og eftermiddagen.

Men her går fidusen jo af lyntoget, hvis det også skal agere lokaltog. Hvorfor så overhovedet kalde det for lyntog.

En fordel ved et rigtigt lyntog er jo, at man kommer hurtigt fra f.eks. København til Odense/Aarhus eller Aalborg. Anden fordel ved få stop er, at der er ro i toget, når folk ikke hele tiden skal af og på. Den tredje fordel er, at man undgår stopfyldte tog, hvor folk står i mellemgangene, så ingen kan komme frem eller tilbage (f.eks. på toilettet).

Sålænge "lyntog" også er regionaltog, så fravælger folk også den mulighed - og derfor er der færre rejsende mellem landsdelene i tog. De vil hellere tage bussen med garanteret siddeplads, eller deres egen bil.

Ganske vidst er Sverige større, men SJ har stor succes med deres snabbtåg mellem deres store byer. Netop fordi det er rigtige lyntog og ikke et pseudolyntog.

Netop, og det tager ikke 6 timer som det goer med tog, jvf rejseplanen

Dette er endnu et bevis på at der er skabt en ny slags feudalisme i samfundet, »hvor ledere belønner hinanden og opfinder nyt selvopfundet ”bullshit” arbejde til nye lederkolleger og kører deciderede imperier på den måde, hvilket de finansierer via skatteyderne og effektiviseringer i de nedre lag«.

Der er vidst en, der har haft fat i bogen "pseudoarbejde - hvordan vi fik travlt med at lave ingenting"....
Ganske underholdende bog, som jeg klart anbefaler til alle, som befinder sig i en større organisation, hvor tingenere ikke går speciel godt.
Beskrivelser af hvorledes KPI-kaskader, management bullshit osv. virker imod hensigten er ganske underholdende og de beskrevne mønstrene kan jeg nemt genkende. Efterhånden er jeg ham, der er civilt ulydig og står med korslagte arme og siger "det virker ikke; det har vi prøvet" eller den pæne variant "vi prøvede vidst noget tilsværende for år tilbage, men det gik ikke så godt. Hvorfor kan jeg ikke lige huske, men vi kan jo undersøge sagen". Så virker man dejlig forandringsparat og som den, der deler af sin viden. Reelt handler det om at lade chefen arbejde sig til døde med at undersøge sagen....efter en tid kommer en ny chef og så gentager forestllingen sig. Den "onde" variant er at undlade at stille sig kritisk til et reelt dødfødt projekt og blot lade det forsætte. Kunsten er dels at se det dødfødte længe inden alle andre, dels at holde sig laaaaangt væk, så man ikke bliver fedtet ind i alle dårligdommene.
Ikke pokkers hensigtsmessigt set fra firmaets synspunkt, men bare chefen ikke opdager det, så kan du faktisk overleve....
Omvendt, så har jeg en svag fornemmelse af at tingene langsomt er ved at vende - nogle få steder, hvor økonomien sætter nogle grænser.
Om bevægelsen er blivende eller blot midlertidig; det er for tidligt at sige.

DSB/BDK har hetl sikkert en stor del af ansvaret. Som en der har været i TDC efter det blev privatiseret, så kender jeg desværre alt for godt de udfordringer som eksisterer i disse offentlige organisationer, og fremskridt sker kun en pensionering af gangen.

Men skal og ikke glemme at det politiske ansvar er lige så stort eller større. Regeringen med LA og ministeren ser ud til at være ligeglade, fordi at jo ringere det går DBS jo flere flytter over i privatbilisme eller til vennerne i busselskaberne. En meget kedelig udvikling for os der er afhængige af pendle mellem Århus og Kbh.