Hvis en minister lyver for Folketinget, får han eller hun ørene i maskinen. Det kan derfor undre, at en minister lægger navn til et svar til Folketinget, når svaret ser lidt underligt ud. Men læs selv og bedøm selv.

Jeg kender ikke baggrunden for sagen. Men der er åbenbart nogle, der synes, at broen i Laurbjerg ikke skal hæves i forbindelse med elektrificeringen; de ser hellere jernbanen sænket. Det synes Banedanmark først er en dårlig idé; men nu skifter Banedanmark holdning. Hvorfor? Og er dette "holdningskift" troværdigt? Og er begrundelserne troværdige?

Der er to ting i nedenstående, der undrer mig:

1) Den 21. december 2017 vurderer Banedanmark at sporsænkningsløsningen er for dyr. Nu synes de, at den ikke er for dyr. Begrundelsen er, at der siden 21. december 2017 er dukket to nye projekter op: Et hastighedsopgraderings- og sporfornyelsesprojekt for strækningen Aarhus-Langå. Men de to projekter er da ikke nye. De var også kendte 21. december 2017.

2) Hvorfor hæve en bro eller sænke et spor, hvis man et langt stykke hen ad vejen, "bare" kan give en dispensation? Hvorfor bygge en ny bro, hvis man "bare" kan foretage en mindre sporsænkning og så i øvrigt "dispensere sig" ud af resten af problemet? Hvem fastlægger, hvad der skal være opfyldt, for at en dispensation kan gives? Banedanmark selv eller en anden instans? Hvis man "bare" kan dispensere, bliver der jo ikke mange brobygningsprojekter tilbage til Banedanmark, og det er man vel ikke interesseret i.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og noget om strækningen Randers-Aalborg