3 dage tilbage med fysiske signaler Lindholm-Frederikshavn (Generelt)
Fredag den 5. oktober kører det sidste personbefordrende tog efter SR75 og fysiske signaler på TIB strækning 2 mellem Frederikshavn og Lindholm (eksl.). Sidste afgang fra Frederikshavn til Hjørring er 19:32, fra Aalborg til Hjørring 19:12 og fra Hjørring til Aalborg 19:33. Sidste DSB tog i mindst et år er også sidste direkte tog fra Frederikshavn til Aalborg med afgang 18:33.
Fra 6. oktober er det kun afsnittet fra Aalborg til og med Lindholm station der er at finde i TIB. Den "nye TIB" hedder Strækningsoversigt ETCS og kan hentes her: https://www.bane.dk/Jernbanevirksomhed/Sikkerhed/Trafikale-regler/ORF/Straekningsoversi...
Det bemærkes at de nye sporskifter, og det nye sporstykke fra 2014 der tillader samtidig ind- og/eller udkørsel til/fra både Strandby og Kvissel i Frederikshavn, nu endelig kan tages i brug.
Om formiddagen søndag den 21. oktober, efter to ugers test og uddannelse, er det planen at det første personbefordrende tog med ETCS kører fra Hjørring mod Skagen klokken 9:00 og fra Hjørring mod Aalborg klokken 9:03.
Samtidig betyder det også at strækningen nu skal fjernstyres fra Trafiktårn Vest i Fredericia, og dermed lukker Kmp Hjørring og Kmp Frederikshavn. FC Aalborg vil stadig fjernstyre Lindholm station og FC Hjørring vil stadig fjernstyre Hirtshals- og Skagensbanen.
--
Mvh Anders