Akseltrykket har vel noget at sige, formoder jeg.

Og der har S-tog (mig bekendt) det højeste akseltryk blandt alt materiel i Danmark,fx. Kan også huske noget snak i krogene om at dobbeltdækkerne havde et meget højt akseltryk, dengang de blev sat i drift, men det vil jeg ikke kloge mig for meget på.

Tak for input, Lasse. Men i hvilke tilfælde vil et persontog slide mere på skinnerne end et godstog? Tænker du på særligt korte godstog og særligt lange persontog?

S-tog (de nuværende) har faktisk et meget højt akseltryk. Det er oplagt at sammenligne slid fra S-banen med andre dele af jernbanenettet - givet hvormange ton der tromler over spor/sporskifter, antal passagerer i forhold til andre strækninger.

Det er ikke nødvendigvis toglængden som afgør sliddet, nok så meget hjulsættenes dynamiske påvirkning i sporet og det er individuelt for hver bogiekonstruktion. Desuden betyder vedligeholdelse ganske meget. Slid kan jo også skyldes nedslidte hjulsæt. Måske LTP har nogle partiske tal for Vectron kontra Traxx?

Bliver DSB og godsoperatører straffet økonomisk af Banedanmark ved fejl; flader, hjulprofil, tolerancer og hjulskiver der rykker sig på akslerne?

Højere hastighed giver noget andet slid, men kan godt gøre at persontog slider mere end godstog.

Men i hvilke tilfælde vil et persontog slide mere på skinnerne end et godstog? Tænker du på særligt korte godstog og særligt lange persontog?

Jeg tænker primært på bogiernes "impact" på sporskifter og accelerationens indvirkning på skinnebefæstigelsen. Jeg havde håbet at kunne finde en offentlig tilgængelig rapport fra Schweiz fra omkring 2014, hvor man oplevede markant reduceret levetid på spor (både "strækningsspor" og sporskifter), efter introduktionen af en ny togtype. Men den kan jeg ikke finde, så det bliver frit efter hukommelsen: De nye tog trykkede voldsomt - særligt i kurver og i modgående sporskifter, hvor spidsen af hjertestykket blev meget hurtigt slidt. Akseltrykket på persontog er ofte omkring de 20-21 tons (jo færre bogier jo lavere pris, men højere akseltryk). Så selve bogie konstruktionen og "kurvekompensationen" har meget stor indflydelse. Vi var på et tidspunkt involveret i forsøget på at lave en tilsvarende undersøgelse i Danmark, men da vi jo er togleverandør, og "togmateriel ikke ligger indenfor Banedanmarks resortområde", kom vi ikke videre.
Der er en forventning om at "forkert" togmateriel kan reducere levetiden for sporskifter med op til 20%. Eksempelvis sporskifterne på København H og Aarhus H, vil man gerne udskifte noget sjældnere, end man ellers risikerer når DSB udskifter sine "lette togsæt" med standardtog med højere akseltryk.

Skinnebefæstigelsen er også en udfordring, og eksempelvis vores TWINDEXX Vario motorvogne er nedbremset til en maskimal acceleration på 1,1 m/s2, da den teknisk mulige acceleration på op til 1,6 m/s2 på visse strækninger vil kunne løsne skinnen fra befæstigelsen ved start.

Der er flere infrastrukurforvaltere, der prøver at opsætte infrastrukturafgifter, der skal få persontogsoperatører til at vælge de "rigtige" tog, men det er ret omstændigt og svært at finde en formel der passer på tværs af Europa.

Mvh
Lasse