Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

InnoTrans 2018 i Berlin - husk nu ..... (Jernbanen i dag)

af Lasse Toylsbjerg-Petersen, 13/9 2018, 15:52 (2268 dage siden) @ Niels Munch

..... at vise jeres billeder her fra jeres besøg på:

Derudover holder Simon gang i den store live blog fra www.railcolornews.com :-)

Igen i år vil jeg tilbringe en uge i Hal 2.2, stand 101. Alle der har tid, lyst og lejlighed bør naturligvis kigge forbi - om ikke andet, så til en kop kaffe - særligt torsdagen rummer tid i min kalender :-)

Bombardier udstiller heller ikke i år produkter. Dels er det mere "løsninger" vi markedsfører, dels så er udviklingen i togmaterielbranchen så hurtig, at der ikke rigtig er nogen af de udstillede tog, der vil kunne vinde et udbud om togmateriel i dag. Det er derfor lidt mere en trend, at det er operatørerne, der udstiller deres nye tog - eksempelvis ÖBB der udstiller et af deres kommende Bombardier TALENT3 togsæt.

Derfor vil jeg mene, at DSBs "Nye Tog" tidligst vil være at se på Innotrans til 2024 - også selv om DSB skulle købe et tog, som andre har købt før dem.

Kigger man efter på vores stand i de forskellige VR og IT platforme, vil man dog kunne sespritnye produkter, der formelt præsenteres for offentligheden "en anden gang".

Jeg skal selv se om jeg kan få tid til et gennemsyn af Stadlers nye EURO Dual seks-akslede lokomotiv, som jeg synes er temmelig interessant - og naturligvis ÖBBs TALENT3, der allerede har vundet nogle interiør priser....og så er det ofte overset, at besøge nogle af hallerne med infrastruktur, men dér plejer særligt kinesiske firmaer at have meget store funktionsduelige udstillingsanlæg i "store skalaer" med.

Bombardier præsenterer for "udvalgte" kunder vores TRAXX MS3, TRAXX DC3 og køreture med vores nye Batteri tog (TALENT3) i Hennigsdorf, hvor også produktionen af ICE4, FLEXITY Berlin, TALENT3 til ÖBB og C30 til Stockholm kører på højtryk. Billeder dérfra vil komme på railcolornews...

Mange hilsener
Lasse


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak