Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Togdriften over Roskilde når Kbh-Køge-Ringsted åbner? Gods (Trafikpolitik)

af Gæst1, 15/8 2018, 09:04 (2298 dage siden) @ Frank Poulsen

Så vil det jo være helt tåbeligt med de overhalingsspor der er lavet ved Bjæverskov og Køge Nord??? Hvis ikke godstog skulle køre der så det går jeg stærkt ud fra de skal.

Der kommer naturligvis til at køre godstog på den nye bane - og også på den eksisterende. Fly-overen i Vigerslev går fra Hvidovre Fjern mod Kalvebod, og selv om den formentlig designes efter BDKs fortolkninger af reglerne (der også gælder for den nye bane), hvor det primært handler om at gøre tingene så billige som muligt - og derfor næppe overholder de gængse krav for stigninger til godstog, så kommer der altså godstog på begge baner.

Der forventes omkring 75 godstog i døgnet på transitruten gennem Danmark i fremtiden (ligger vel omkring de 60 i dag), og kombiterminalen i Høje Taastrup betjener næppe mere end en håndfuld tog eller to om dagen - og nok ikke ret mange transittog, når det kommer til stykket.

Det har i Signalprogrammets forskellige udrulningsplaner været forventningen, at godstogene først rykker over på den nye bane, når togene er påtvunget udrustet med ETCS. Derfor vil de midlertidige løsninger på den nye bane ikke give plads til kørsel med godstog i dagtimerne. Overhalingssporene til godstog vil forventeligt tidligst blive taget i brug i 2024 - hvilket for overhalingssporet i Lellinge iøvrigt kan tilpasses med etableringen af den forventede kombiterminal i Skandinavisk Transport Center.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Veterantog kalenderBillige jernbane T-shirts

DSB ME1528

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak