Togdriften over Roskilde når Kbh-Køge-Ringsted åbner? (Trafikpolitik)
Uden at have nogen konkret dokumentation, mener jeg at have hørt det skulle fungere ca. sådan her:
- København - Roskilde: IC-tog, Regionaltog til Kalundborg, godstog, visse internationale/EC-tog.
- København - Køge Nord - Ringsted: Lyntog til Fyn og Jylland, regionaltog til Lolland-Falster via Køge Nord og Lille Syd.
Der opereres med et hav af forskellige planer, der ændres i takt med udskydelserne af åbningen af den nye bane, ændringerne i Øresundstrafikken og ombygningen af Ringsted station.
Hvis åbningen til foråret holder, vil der næppe kunne køres fra den nye bane mod Vest gennem Ringsted, så forventningen er nok mere et tog i timen København - Køge - Nykøbing F og så et nyt togsystem København - Køge - Ringsted, for i det mindste at tilføre 30 min drift på den nye Køge Nord station. Forgreningen i Køge Nord mod Lille Syd kommer næppe før primo 2021...